Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Landbrugsstyrelsens afgørelse af 8. august 2016 om en støttenedsættelse på 3 % for overtrædelser af krydsoverensstemmelseskrav i 2016. Sagen omhandlede mangelfuld øremærkning og registrering af får på en bedrift.
Ved et kontrolbesøg den 15. februar 2016 konstaterede Landbrugsstyrelsen, at 17 får over 6 måneder aldrig havde været korrekt øremærket, herunder to lam. Derudover havde et får tabt et øremærke, og erstatningsøremærke var ikke bestilt inden for fristen. Besætningsregistret manglede desuden oplysninger om fødselsmåned/år og køn for 109 dyr.
Fødevarestyrelsen nedlagde den 11. marts 2016 forbud mod omsætning af får fra besætningen. Klager havde oplyst, at han ikke bestilte erstatningsøremærker, men i stedet påsatte nye serieøremærker, hvilket Fødevarestyrelsen fandt ulovligt. Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede dette forbud den 23. august 2019, idet klager havde overtrådt Bekendtgørelse om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får eller geder § 49, stk. 2. Nævnet lagde til grund, at fårene var født før 2003, og at identiteten på dyrene var gået tabt ved brug af nye serieøremærker.
Landbrugsstyrelsen traf den 8. august 2016 afgørelse om at nedsætte klagers landbrugsstøtte med 3 %. Dette skyldtes overtrædelse af krydsoverensstemmelseskrav 2.4, delkrav 1, da 15,6 % af 109 dyr ikke tidligere havde været korrekt øremærket, men var identificerbare. Desuden var krav 2.5, delkrav 2, overtrådt, da 100 % af 109 dyr manglede ajourføring i besætningsregistret. Styrelsen henviste til Bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse § 4 og generelt til Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 og Kommissionens forordning (EU) nr. 1122/2009.
Klager anførte, at der var fejl i Landbrugsstyrelsens breve. Klager fastholdt, at 15 dyr med ét øremærke altid havde været korrekt øremærket, da de var ældre end 9. juli 2005 og svære at aldersbestemme. Klager henviste til, at han påsatte nye øremærker, når dyr mistede deres, for at bevare identifikation.
Landbrugsstyrelsen fastholdt, at 15 får over 12 måneder aldrig havde været korrekt øremærket med to mærker, og to lam over seks måneder aldrig havde været øremærket. Styrelsen oplyste, at øremærkeserierne var fra 2008-2015, hvilket modsagde klagers påstand om, at dyrene var født før 2003. Styrelsen vurderede, at dyrene enten ikke var født før 2005, eller at de i så fald ikke var øremærket inden for de første 12 måneder.
Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Landbrugsstyrelsens afgørelse om støttenedsættelse og hjemviste sagen til fornyet behandling. Nævnet begrænsede sin prøvelse til spørgsmålet om korrekt hjemmel for de konstaterede overtrædelser vedrørende mærkning med erstatningsøremærker, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11.
Nævnet fandt, at Landbrugsstyrelsen ikke havde anvendt den korrekte hjemmel for nedsættelsen af støtten. Landbrugsstyrelsen havde henvist til krydsoverensstemmelseskrav 2.4, delkrav 1, som omhandler krav om mærkning af får født fra 9. juli 2005 med to øremærker. Dette var i modstrid med kontrolgrundlaget, hvor klager havde oplyst, at dyrene var født før 2003. Fødevarestyrelsen og Miljø- og Fødevareklagenævnet havde i en tidligere afgørelse af 23. august 2019 lagt klagers oplysning om dyrenes alder til grund.
Nævnet understregede, at selvom der er en opdeling mellem Fødevarestyrelsen (danske regler) og Landbrugsstyrelsen (krydsoverensstemmelsessanktion), skal afgørelserne være koordinerede, når de vedrører samme kontrolbesøg. Nævnet bemærkede, at Landbrugsstyrelsen ikke klart havde forholdt sig til, om dyrene var født før eller efter 9. juli 2005, og at styrelsen ikke havde forklaret de konkrete omstændigheder, der lå til grund for afgørelsen.
Nævnet vurderede, at Landbrugsstyrelsen ved en ny afgørelse skulle vurdere, om de konstaterede forhold var en overtrædelse af krydsoverensstemmelseskrav 2.4, delkrav 2, som regulerer krav om mærkning med erstatningsøremærker for dyr født før 2003. Dette krav fremgår af Bekendtgørelse om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får eller geder § 49, stk. 2.
Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærkede desuden, at Landbrugsstyrelsen ikke i den påklagede afgørelse havde angivet hjemmel for sanktionering af krydsoverensstemmelseskrav 2.4, delkrav 1, og krav 2.5, delkrav 2. De henviste EU-forordninger (Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 og Kommissionens forordning (EU) nr. 1122/2009) vedrørte heller ikke kalenderåret 2016. Endelig havde Landbrugsstyrelsen ikke forklaret, hvordan den samlede nedsættelsesprocent på 3 % var beregnet, hvilket nævnet fandt utilstrækkeligt.
Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Landbrugsstyrelsens afgørelse af 8. august 2016 om støttenedsættelse på 3 % og hjemviste sagen til fornyet behandling i Landbrugsstyrelsen.
I januar 2025 satte fødevareminister Jacob Jensen (V) gang i en analyse af, hvordan erhvervslivet kan få mere stabile rammer ift. gebyrer. På baggrund af analysens resultater har ministeren besluttet at levere gebyrbesparelser for omkring 50 mio. kr. årligt. Endvidere satte ministeren gebyrstigninger for 33 mio. kr. på pause ved årsskiftet mellem 2024 og 2025. Stigningerne undgås nu fremadrettet, da der er fundet andre løsninger.


Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Landbrugs- og Fiskeristyrelsens afgørelse om nedsættelse af landbrugsstøtte. Baggrunden var en konstateret overtrædelse af krydsoverensstemmelseskrav vedrørende tilsyn med en syg ko.
Landbrugsstyrelsen minder om fristen for indberetning af gødningsregnskab for planperioden 2024/2025 for at undgå bøder og nedsat landbrugsstøtte.
EFSA har offentliggjort den årlige statusrapport over restkoncentrationer af veterinære lægemidler i levende dyr og animalske produkter.

Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har behandlet en klage over NaturErhvervstyrelsens afgørelse vedrørende k...
Læs mere
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Fødevarestyrelsens afslag på dispensation til at fremvise en e...
Læs mereForslag til Lov om ændring af lov om gødning og jordforbedringsmidler m.v. (Tilpasninger som følge af en ny gødningsforordning, nye produktkategorier og obligatorisk digital kommunikation m.v.)