Klage over afslag på grundbetaling og inddragelse af betalingsrettigheder for 2015

En landbruger ansøgte i 2015 om grundbetaling for et areal på 1,24 hektar. Landbrugsstyrelsen afviste ansøgningen med henvisning til, at det ansøgte areal var mindre end minimumskravet på 2,00 hektar, som fastsat i Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 17, stk. 1 og stk. 2.

Landbrugsstyrelsen traf desuden afgørelse om inddragelse af landbrugerens betalingsrettigheder svarende til 1,29 hektar. Dette skyldtes, at betalingsrettighederne ikke var udnyttet i ansøgningsåret 2015, hvilket var en konsekvens af indførelsen af den nye grundbetalingsordning og i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 artikel 21, stk. 4.

Landbrugeren påklagede afgørelserne til Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, som senere overgik til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klageren anførte, at vedkommende rådede over og dyrkede 3 hektar, og at der ikke var grundlag i EU-forordningen for at inddrage betalingsrettighederne. En tredje afgørelse om inddragelse af en bortforpagtet betalingsrettighed blev senere annulleret af Landbrugsstyrelsen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede klagen i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1 og stk. 2 og begrænsede prøvelsen til ansøgningen om grundbetaling 2015 og inddragelsen af betalingsrettighederne fra den 9. februar 2016. Den annullerede afgørelse om bortforpagtede betalingsrettigheder blev ikke behandlet.

Afslag på grundbetaling 2015

Nævnet fandt, at landbrugeren ikke var berettiget til grundbetaling for støtteåret 2015. Dette skyldtes, at det ansøgte areal på 1,24 hektar ikke opfyldte minimumskravet på 2,00 hektar, som fastsat i Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 17, stk. 1. Derudover havde landbrugeren ikke modtaget kvægpræmier svarende til mindst 300 EUR, hvilket ellers kunne have berettiget til støtte for et mindre areal, jf. Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 17, stk. 2.

Inddragelse af betalingsrettigheder

Nævnet stadfæstede inddragelsen af landbrugerens betalingsrettigheder svarende til 1,29 hektar. Dette var begrundet i manglende udnyttelse af betalingsrettighederne i 2015. Ifølge Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 artikel 21, stk. 4, udløber betalingsrettigheder, der overstiger det anmeldte støtteberettigede areal. Nævnet bemærkede, at betalingsrettighederne var videreført efter 31. december 2014, jf. Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 3, stk. 1.

Miljø- og Fødevareklagenævnet gav samlet set ikke medhold i klagen over Landbrugsstyrelsens afgørelser af 9. februar 2016 om afslag på grundbetaling og inddragelse af betalingsrettigheder. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.