Stadfæstelse af Horsens Kommunes afgørelse om pålæg af tilslutningspligt til fjernvarme

Sagen omhandler en klage fra en boligejer over Horsens Kommunes afgørelse om pålæg af tilslutningspligt til Fjernvarme Horsens A.m.b.a. for en ejendom i Stensballe. Klagen blev indgivet til Energiklagenævnet den 13. december 2017, og drejer sig om, hvorvidt kommunens afgørelse er i overensstemmelse med reglerne i Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg.

Horsens Kommunes afgørelse

Horsens Kommune godkendte den 22. august 2017 et projektforslag for tilslutningspligt i Stensballe, som omfattede klagers ejendom. Den 30. november 2017 pålagde kommunen ejendommen tilslutningspligt i henhold til Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 2, Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 12 og Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 16. Samtidig blev der meddelt dispensation fra tilslutningspligten efter Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 2.

Kommunen begrundede pålægget med, at ejendommen opvarmes med naturgas og en ovn til fast brændsel, og at der ikke er installeret et vedvarende energianlæg, der berettiger til fritagelse efter Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, stk. 1, nr. 2. Kommunen vurderede, at nedgravede slanger uden en installeret varmepumpe og øget isoleringsmængde ikke giver ret til fritagelse.

Klagers argumenter for fritagelse

Klager ønskede fritagelse fra tilslutningspligten i henhold til Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15 og anførte følgende:

• Horsens Kommune har nægtet tilladelse til at genetablere et eldrevet jordvarmeanlæg, som huset oprindeligt var opvarmet med, og som ville være mere energiøkonomisk end fjernvarme.
• Ejendommen har intakte og brugbare jordvarmeslanger (480 lbm) nedgravet ved opførelsen i 1980.
• Huset er isoleret med ca. 50 % mere end krævet på opførelsestidspunktet.
• Radiatoranlægget er dimensioneret til lav fremløbstemperatur, hvilket er optimalt for jordvarmeanlæg.
• Det tidligere jordvarmeanlæg blev demonteret på grund af gentagne motorfejl, men moderne anlæg har forbedret energiudnyttelse og høj virkningsgrad.
• Klager mener, at kommunens afvisning ikke tager udgangspunkt i den mest energioptimale løsning.
• Ejendommens varmeforsyning anses for bedst sikret med et jordvarmeanlæg drevet af el.
• Ejendommen har kapacitet og har tidligere været opvarmet med et jordvarmeanlæg med et årligt elforbrug på 5.000-5.500 kWh.
• En beregning viser en væsentlig forøget udgift ved fjernvarme sammenlignet med det nuværende naturgasforbrug.
• Klager mener, at kriterierne for fritagelse er opfyldt, da ejendommen er forberedt til jordvarme med 100 % kapacitet, og dele af tagetagen ikke er konstant opvarmet.

Horsens Kommunes bemærkninger til klagen

Horsens Kommune fastholdt, at klager ikke kan opnå fritagelse efter Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, da det vedvarende energianlæg ikke er etableret i ejendommen, men blot ønskes etableret på sigt.

Energiklagenævnet stadfæstede Horsens Kommunes afgørelse om pålæg af tilslutningspligt.

Nævnets begrundelse

Nævnet henviste til Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, stk. 1, som fastslår, at visse kategorier af eksisterende bebyggelse ikke kan pålægges tilslutningspligt. Dette inkluderer bygninger, der er indrettet med et vedvarende energianlæg, som kan dække mere end halvdelen af bygningens energiforbrug til opvarmning og varmt vand, jf. Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, stk. 1, nr. 2.

Det blev yderligere fremhævet, at efterfølgende installering af et vedvarende energianlæg ikke medfører fritagelse fra tilslutningspligten, jf. Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 16. Fritagelse gælder således kun for ejendomme, der på afgørelsestidspunktet allerede er indrettet med et vedvarende energianlæg.

Energiklagenævnet vurderede, at klagers ejendom ikke var indrettet med et vedvarende energianlæg på afgørelsestidspunktet, da den forsynes af et naturgasfyr og en ovn til fast brændsel. Det forhold, at ejendommen tidligere har haft et jordvarmeanlæg, og at der stadig er nedgravede ledninger til et sådant anlæg, kunne ikke føre til et andet resultat.

Nævnet behandlede ikke de fortolkningsmæssige spørgsmål, som Horsens Kommune havde ønsket stillingtagen til, da disse faldt uden for Energiklagenævnets kompetence til at behandle andre forhold end den påklagede afgørelse.

Afgørelse og retsgrundlag

Afgørelsen blev truffet i henhold til Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 22, stk. 1, jf. Varmeforsyningsloven § 26, stk. 1. Afgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Søgsmål til prøvelse af afgørelser truffet af Energiklagenævnet skal anlægges inden 6 måneder efter meddelelse af afgørelsen, jf. Varmeforsyningsloven § 26, stk. 4.