Landsskatteretten: Skattepligt af renteindtægter og lejeindtægter – Familielån og udlejning til barnebarn

Sagen omhandler Landsskatterettens afgørelse vedrørende beskatning af renteindtægter fra et familielån og lejeindtægter fra en udlejningsejendom, samt spørgsmålet om genoptagelse af skatteansættelsen på grund af grov uagtsomhed. Klageren havde modtaget pengeoverførsler fra sin søn i Singapore og England, som Skattestyrelsen anså for skattepligtige renteindtægter. Derudover var der uenighed om indtægtsføring af lejeindtægter fra en ejendom, herunder en periode med vederlagsfri udlejning til klagerens barnebarn.

Den samlede forhøjelse af klagerens skatteansættelse, som Skattestyrelsen havde foretaget, fremgår af nedenstående tabel:

Renteindtægter af udlån

Klageren havde i 2010 udlånt 1.526.000 kr. til sin søn og svigerdatter til køb af et sommerhus i Italien. Lånet blev finansieret ved, at klagerens ægtefælle optog et tilsvarende lån med sikkerhed i deres sommerhus i Danmark. Klageren fastholdt, at der var en mundtlig aftale om, at lånet var rentefrit, og at alle indbetalinger fra sønnen var afdrag. Skattestyrelsen derimod mente, at lånet var forrentet, baseret på et gældsbrev og efterfølgende korrespondance, der specificerede renter og bidrag. Skattestyrelsen anså 50 % af renteindtægterne for skattepligtige for klageren og 50 % for ægtefællen, jf. Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra e, og Personskatteloven § 4.

Skattestyrelsen beregnede renteindtægterne for de forskellige indkomstår baseret på de fremlagte dokumenter, herunder gældsbreve og e-mails, der indikerede forrentning. For eksempel blev renten for 2010 beregnet til 48.504 kr. baseret på to terminer. For 2011 blev renten skønsmæssigt beregnet til 51.886 kr. og 56.690 kr. For 2012 blev renten beregnet ud fra en restgæld på 1.640.000 kr. og en rentesats på 7,1 %, hvilket gav en samlet rente på 122.221 kr. For 2014 blev renten oplyst til 113.911 kr. i et tillæg til aftalen. For 2015 blev renten oplyst til 103.070 kr., senere ændret til 72.000 kr. i et udateret bilag. Klageren bestred Skattestyrelsens hjemmel til rentefiksering og anførte, at en eventuel rente maksimalt burde udgøre markedsrenten på 4 %.

Skattestyrelsen havde genoptaget skatteansættelsen for indkomstårene 2010-2014 med hjemmel i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5, idet de mente, at klageren havde handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at angive renteindtægterne. Klageren bestred dette og henviste til forarbejderne til bestemmelsen, der angiver, at grov uagtsomhed i skatteforvaltningslovens forstand er sammenfaldende med vurderingen i skattestrafferetlige spørgsmål, dog med forskel i beviskrav. Subsidiært påstod klageren, at hvis lånet blev anset for forrentet, skulle overførslerne behandles som gaveoverførsler fra børn til forældre efter Boafgiftsloven § 22.

Udlejningsejendom

Klageren havde ejet en ejendom, der blev solgt i 2015. Ejendommen havde været udlejet fra 1. juli 2010 til 1. september 2014. Klageren havde selvangivet underskud fra udlejningen i 2015 og 2016. Skattestyrelsen forhøjede klagerens skatteansættelse med lejeindtægter, da klageren ikke havde opfyldt sin pligt til opbevaring af regnskabsmateriale, hvilket gav Skattestyrelsen adgang til at foretage en skønsmæssig ansættelse, jf. Skattekontrolloven § 5, stk. 3 og Skattekontrolloven § 6, stk. 6.

For indkomståret 2014 forhøjede Skattestyrelsen med 48.000 kr. for manglende lejeindtægter (3 måneder á 16.000 kr.). For 2015 forhøjede de ligeledes med 48.000 kr. for manglende lejeindtægter (3 måneder á 16.000 kr.). Derudover forhøjede Skattestyrelsen med 32.000 kr. for vederlagsfri udlejning til klagerens barnebarn og dennes samlever i perioden 28. maj til 21. juli 2015. Klageren bestred denne forhøjelse og anførte, at barnebarnet reelt kun havde overnattet enkelte nætter i huset, som ellers stod tomt, og at de var bortrejst en del af perioden. Skattestyrelsen fastholdt forhøjelsen baseret på folkeregisteroplysninger og barnebarnets egen udtalelse om at have beboet ejendommen i perioden.

Landsskatterettens afgørelse

Renteindtægter af udlån

Landsskatteretten fandt, at klageren var skattepligtig af renteindtægter af udlån til sin søn og svigerdatter i henhold til Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra e. Retten lagde vægt på, at gældsbrevet og den efterfølgende korrespondance tydeligt indikerede, at udlånet var forrentet, og der var ikke grundlag for at fravige de angivne rentesatser.

Klagerens manglende angivelse af renteindtægterne blev anset for mindst groft uagtsomt, hvilket berettigede Skattestyrelsen til at ændre skatteansættelsen efter udløbet af de ordinære frister, jf. Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5. Fristerne i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 blev anset for overholdt.

Den subsidiære påstand om, at renteindtægterne skulle omkvalificeres til skattefri gaver fra børn til forældre, blev afvist. Retten fandt ikke grundlag for at anse betalingerne for ydet med gavehensigt, hvorfor Boafgiftsloven § 22, stk. 1 og Boafgiftsloven § 22, stk. 2 ikke fandt anvendelse. Den påklagede afgørelse blev derfor stadfæstet på dette punkt.

Udlejningsejendom

Landsskatteretten fandt, at klageren var skattepligtig af lejeindtægter på 32.000 kr. ved udleje til sit barnebarn og dennes samlever i perioden 28. maj til 21. juli 2015, jf. Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra b. Dette blev begrundet med, at barnebarnet havde oplyst at have beboet ejendommen i den nævnte periode, og at parret var tilmeldt folkeregisteret på adressen. Det forhold, at barnebarnet havde været bortrejst en del af perioden, ændrede ikke ved resultatet. Da der ikke var grundlag for at ændre opgørelsen af lejeindtægten i øvrigt, blev den påklagede afgørelse stadfæstet på dette punkt.