Skattepligt af renteindtægter ved udlån til søn og svigerdatter

Sagen omhandlede klagerens skattepligt af renteindtægter fra udlån til hendes søn og svigerdatter i indkomstårene 2010-2016. Skattestyrelsen havde forhøjet klagerens skatteansættelse med renteindtægter, idet de anså pengeoverførsler fra Singapore som forrentede lån, mens klageren fastholdt, at lånet var rentefrit og alle betalinger udgjorde afdrag. Lånet var oprindeligt optaget af klageren i en ejendom i Danmark for at finansiere sønnens huskøb i Italien.

Skattestyrelsens forhøjelse af renteindtægter var som følger:

Klageren anførte, at der var en mundtlig aftale om rentefrihed, og at Skattestyrelsen ikke havde hjemmel til at foretage rentefiksering, jf. Ligningsvejledningen. Subsidiært blev det anført, at en eventuel forrentning maksimalt burde fastsættes til markedsrenten på 4 % årligt. Klageren bestred desuden, at der var handlet groft uagtsomt, hvilket var en forudsætning for at genoptage ansættelsen ud over den ordinære frist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1. Endvidere blev det subsidiært gjort gældende, at betalingerne skulle omkvalificeres til skattefri gaver fra børn til forældre, eventuelt med gaveafgift efter Boafgiftsloven § 22.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse og fandt, at klageren var skattepligtig af renteindtægterne fra udlånet til sønnen og svigerdatteren, jf. Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra e. Dette blev begrundet med, at det fremlagte gældsbrev og den efterfølgende korrespondance tydeligt indikerede, at udlånet var forrentet. Retten fandt ikke grundlag for at fravige den forrentning, der var angivet i gældsbrevet og de håndskrevne tilføjelser.

Forældelse og grov uagtsomhed

Landsskatteretten vurderede, at klageren som minimum havde handlet groft uagtsomt ved ikke at angive de skattepligtige renteindtægter af udlånet. Dette gav Skattestyrelsen hjemmel til at ændre klagerens skatteansættelse efter udløbet af de ordinære frister, jf. Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5. Det blev desuden bemærket, at fristerne i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 var overholdt.

Omkvalificering til gaver

Den subsidiære påstand om, at renteindtægterne skulle omkvalificeres til skattefri gaver fra børn til forældre, blev afvist. Retten fandt ikke grundlag for at anse de omhandlede betalinger som ydet med gavehensigt, og Boafgiftsloven § 22 fandt derfor ikke anvendelse.