Landsskatteretten: Køb og salg af biler udgjorde økonomisk virksomhed

Sagen omhandler en klager, der var ansat som bilsælger, og som i perioden 2014-2016 købte, byttede og solgte i alt 28 biler. Skattestyrelsen anså klagerens aktiviteter for at være selvstændig økonomisk virksomhed og opkrævede skønsmæssigt momstilsvar for i alt 713.328 kr. for perioden. Klageren var uenig og fastholdt, at bilhandlerne var af privat karakter, drevet af en stor passion for biler, og at han ikke havde til hensigt at drive erhvervsmæssig virksomhed. Han argumenterede for, at de mange handler primært skyldtes byttehandler med hans arbejdsgiver, [virksomhed2] A/S, som en form for sikkerhed for betaling, og at han ikke havde markedsført sig som bilforhandler.

Skattestyrelsen begrundede sin afgørelse med omfanget af handlerne, at klageren i flere tilfælde havde biler i kort tid, og at han havde handlet biler, han ikke selv havde kørt i, med henblik på videresalg. Skattestyrelsen vurderede, at klageren burde have været klar over, at omfanget af hans handel med biler ville medføre en momsforpligtelse, og afviste derfor anvendelse af brugtmomsordningen, da de formelle krav til faktura og regnskab ikke var opfyldt, jf. Momslovens § 70, stk. 2 og 4 og Momsbekendtgørelsens § 116 og § 117. Skattestyrelsen foretog en skønsmæssig ansættelse af momstilsvaret, jf. Opkrævningslovens § 5, stk. 2, og godkendte kun fradrag for dokumenterede værkstedsudgifter.

Klagerens repræsentant nedlagde principal påstand om, at der ikke blev drevet økonomisk virksomhed, og subsidiært, at brugtmomsordningen skulle anvendes. Det blev fremhævet, at der ikke var risiko for fiskalt tab for staten, da klageren i alle transaktioner var blevet betragtet som en privatperson, og ingen købere havde fratrukket moms. Repræsentanten argumenterede for, at Landsskatterettens praksis havde ændret sig til at tillade anvendelse af brugtmomsordningen, selvom de formelle betingelser ikke var opfyldt fra starten, så længe der ikke var risiko for afgiftstab. Klageren havde ikke ført regnskab, da han ikke opfattede sig som afgiftspligtig, men regnskabet kunne nemt rekonstrueres.

De centrale spørgsmål for Landsskatteretten var således, om klagerens aktiviteter udgjorde selvstændig økonomisk virksomhed, om brugtmomsordningen kunne anvendes, og om Skattestyrelsens skønsmæssige momstilsvar var korrekt fastsat, samt om genoptagelsesfristerne var overholdt.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skulle tage stilling til, om klagerens køb og salg af biler udgjorde selvstændig økonomisk virksomhed, om brugtmomsordningen kunne anvendes, og om Skattestyrelsens skønsmæssige momstilsvar var korrekt.

Selvstændig økonomisk virksomhed

Landsskatteretten fandt, at klageren havde drevet selvstændig økonomisk virksomhed med køb og salg af biler i indkomstårene 2014-2016. Dette blev begrundet med:

• Antallet af handler over perioden (28 solgte biler).
• At handlerne var foretaget med henblik på at opnå indtægter af en vis varig karakter.
• En sammenligning med Landsskatterettens afgørelse LSR 15-1369050, hvor en ansat i bilbranchen, der solgte 16 biler over tre år, også blev anset for at drive selvstændig økonomisk virksomhed.
• Virksomheden blev anset for påbegyndt den 1. januar 2014, da klageren ved det første salg havde en indtjening på over 50.000 kr., og byttehandler med flere biler indgik i nye salgskæder.

Brugtmomsordningen

Et flertal af Landsskatterettens medlemmer fandt, at brugtmomsordningen ikke kunne anvendes for indkomstårene 2014-2016. Begrundelsen var, at klageren ikke havde dokumenteret, at betingelserne for at anvende ordningen var opfyldt, herunder de særlige faktura- og regnskabskrav i Momsbekendtgørelsen §§ 116 og 117. Der blev henvist til Højesterets dom SKM2008.717.HR, som fastslår, at det påhviler virksomheden at dokumentere opfyldelse af betingelserne. Det blev fremhævet, at klageren havde drevet uregistreret virksomhed og ikke havde udarbejdet regnskab eller fakturaer til brug for salg af biler.

Et retsmedlem fandt dog, at klageren ud fra en samlet og konkret vurdering opfyldte betingelserne for at kunne anvende brugtmomsordningen, med henvisning til Landsskatterettens afgørelse LSR 20-0009774, hvor der ikke var risiko for fiskalt tab.

Afgiftsgrundlag og opgørelse af afgiftstilsvaret

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens skønsmæssige ansættelse af momstilsvaret i henhold til Opkrævningsloven § 5, stk. 2, da virksomhedens regnskaber ikke kunne danne grundlag for opgørelsen. Skønnet var baseret på fakturaer fra [virksomhed2] A/S, mellemregninger, bankkontoudskrifter og klagerens egne oplysninger. Momsen blev beregnet som 20 % af salgspriserne ekskl. moms, jf. Momsloven § 27 og Momsloven § 33.

Landsskatteretten var desuden enig med Skattestyrelsen i, at der ikke kunne godkendes yderligere fradrag for indgående afgift vedrørende ombygningsudgifter eller køb af biler, da der ikke var fremlagt objektiv dokumentation (fakturaer, afregningsbilag el.lign.) for afholdte udgifter, der berettigede til momsfradrag. Der blev henvist til SKM2021.456.LSR.

Genoptagelsesfrister

Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsens varsling og gennemførelse af ændringen for afgiftsperioden 1. kvartal 2014 – 1. kvartal 2015 var korrekt, selvom den ordinære frist i Skatteforvaltningsloven § 31, stk. 1 var overskredet. Dette skyldtes, at klageren ved at drive uregistreret virksomhed uden at angive afgifter havde handlet forsætligt eller groft uagtsomt, hvilket muliggør ændring efter Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 3. Der blev lagt vægt på antallet af handler og klagerens kendskab som bilsælger.

Skattestyrelsens afgørelse blev stadfæstet.