Landsskatteretten: Aktionærlån og udlejningsvirksomhed – Beskatning af hævninger på mellemregningskonto og fradrag for vedligeholdelsesudgifter

Sagen omhandler en eneanpartshaver og direktør, der blev beskattet af hævninger på en mellemregningskonto med sit selskab, anset som ulovlige aktionærlån, samt resultatet af en udlejningsvirksomhed. Selskabets årsrapporter for 2013-2017 viste tilgodehavender hos ledelsen, som revisor bemærkede var i strid med selskabsloven. En detaljeret specifikation af mellemregningskontoen viste løbende posteringer, herunder kontante hævninger og rentetilskrivninger.

Skattestyrelsen forhøjede klagerens aktieindkomst for indkomstårene 2013-2017, idet hævningerne blev anset for udbytte i henhold til Ligningsloven § 16 e og Ligningsloven § 16 a, beskattet som aktieindkomst efter Personskatteloven § 4a. De opgjorte beløb inkluderede rentetilskrivninger.

Klageren ejede desuden en udlejningsejendom i lige sameje med sin ægtefælle. Ejendommen skiftede karakter til udlejningsejendom i 2013. Klageren selvangav ikke resultaterne af udlejningsvirksomheden for 2015-2017. Skattestyrelsen ansatte indkomsten baseret på revisors opgørelse, men klageren gjorde gældende, at der skulle medregnes yderligere vedligeholdelsesudgifter for 2017, dokumenteret med to fakturaer. Skattestyrelsen afviste fradrag for disse udgifter på grund af manglende dokumentation for betaling og en lejekontrakt, der angav, at ejendommen ikke var nyistandsat ved indflytning.

Klagerens repræsentant påstod, at aktieindkomstforhøjelserne skulle bortfalde, da der ikke var grundlag for beskatning af et skattepligtigt anpartshaverlån, og at lånet de facto var udlignet. Vedrørende udlejningsejendommen påstod repræsentanten, at klageren var berettiget til fradrag for de dokumenterede vedligeholdelsesudgifter i henhold til retserhvervelsesprincippet. Efter retsmødet fremsendte repræsentanten en mailkorrespondance, hvor en person bekræftede modtagelse af betaling for de omstridte fakturaer.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten behandlede spørgsmålet om beskatning af klagerens hævninger på mellemregningskontoen med hans selskab og resultatet af udlejningsvirksomhed.

Aktionærlån

Det følger af Ligningsloven § 16 e, stk. 1, at lån fra et selskab til en fysisk person med forbindelse omfattet af Ligningsloven § 2 behandles som hævninger uden tilbagebetalingspligt. Klageren og selskabet var omfattet af denne personkreds. Enhver postering, der øger lånet, anses for et lån omfattet af bestemmelsen, jf. SKM2022.431.HR og SKM2021.357.ØLR. Krediteringer på kontoen anses for tilbagebetalinger uden betydning for opgørelsen af lånet, jf. SKM2018.23.LSR og SKM2018.364.LSR.

Rentetilskrivninger anses ikke for nye skattepligtige aktionærlån, hvis de betales inden selskabets selvangivelsesfrist, jf. SKM2019.40.LSR. Afdrag på gæld dækker forlods påløbne renter, medmindre andet er aftalt, jf. TfS1988.109.LSR og SKM2001.246.LSR.

Landsskatteretten fandt, at rentetilskrivningerne for 2015 (17.924 kr.) og 2017 (176.630 kr.) ikke udgjorde nye aktionærlån, da der var sket krediteringer på mellemregningskontoen inden selskabets selvangivelsesfrist (Skattekontrollovens § 4, stk. 2). For 2016 kunne renterne ikke indeholdes i efterfølgende indsætninger inden fristens udløb.

Landsskatteretten nedsatte derfor klagerens lån for:

For indkomstårene 2013, 2014 og 2016 tiltrådte Landsskatteretten Skattestyrelsens opgørelse af klagerens lån.

Resultat af udlejningsvirksomhed

I henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra e er udgifter til vedligeholdelse af indkomstgivende ejendele fradragsberettigede, mens udgifter til forbedring og udvidelse ikke er fradragsberettigede, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 2. Bevisbyrden for fradragsretten påhviler den skattepligtige.

Landsskatteretten fandt det ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at klageren havde afholdt yderligere fradragsberettigede udgifter til vedligeholdelse. Dette skyldtes manglende dokumentation i form af relevant bogføringsmateriale og bankkontoudtog. Desuden var ejendommen ifølge lejekontrakten fra 2017 ikke nyistandsat ved indflytning. Den fremlagte mailkorrespondance, hvor en person bekræftede modtagelse af betaling, blev ikke anset for tilstrækkelig dokumentation for, at virksomheden havde afholdt udgifterne, eller at de var fradragsberettigede.

Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattestyrelsens afgørelse vedrørende forhøjelsen af personlig indkomst for indkomståret 2017.

Formalitet

Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsen havde varslet og ansat klageren rettidigt for så vidt angår resultatet af udlejningsvirksomhed i henhold til Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1. For aktionærlånene fandt retten, at den forlængede frist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5 fandt anvendelse, da klageren var omfattet af personkredsen i Skattekontrollovens § 3 b og hævningerne udgjorde kontrollerede transaktioner, jf. SKM2012.92.HR, SKM2012.221.HR og SKM2014.504HR. Varsling og ansættelse var derfor også rettidig for aktionærlånene.