Stadfæstelse af registreringsafgift på trods af manglende overholdelse af registreringsfrist

Sagen omhandler Motorstyrelsens opkrævning af registreringsafgift på 107.202 kr. for et udenlandsk indregistreret motorkøretøj, der blev anvendt i Danmark i strid med gældende regler. Klageren blev standset af politiet den 1. juni 2018 i en Mercedes-Benz med britiske nummerplader. Klageren havde den 5. maj 2018 anmeldt til SKAT, at køretøjet ville blive taget i brug i Danmark, og fik en 30-dages tilladelse til at anvende køretøjet, inden det skulle indregistreres og afgiftsberigtiges.

Motorstyrelsen opkrævede afgiften, da køretøjet ikke var blevet afgiftsberigtiget og indregistreret inden for den fastsatte 30-dages frist. Motorstyrelsen henviste til, at klageren som dansk bosiddende var forpligtet til at registrere køretøjet, jf. Registreringsbekendtgørelsen § 3, stk. 1, nr. 1 og Registreringsafgiftsloven § 1. Klageren hæftede for afgiften som ejer, jf. Registreringsafgiftsloven § 20, stk. 1.

Klageren påklagede afgørelsen med den begrundelse, at vedkommende følte sig afpresset, og at bilen havde været under reparation, hvilket forhindrede toldsyn inden for fristen. Klageren anførte også, at der var modstridende information fra SKAT om muligheden for at se bort fra afgiftsvurderingen, hvis beløbet var for højt. Klageren mente, at kørslen den 1. juni 2018 var lovlig, da den var inden for den 30-dages periode, og at SKAT var informeret om reparationsproblemerne.

Motorstyrelsen fastholdt sin afgørelse og understregede, at klageren ved anmeldelsen og ibrugtagningen havde forpligtet sig til at registrere køretøjet inden for 30 dage, jf. Registreringsbekendtgørelsen § 13, stk. 2. Denne forpligtelse var ikke overholdt, og køretøjet var konstateret anvendt i Danmark efter fristens udløb.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Motorstyrelsens afgørelse om opkrævning af registreringsafgift. Retten lagde vægt på, at der skal svares afgift af motorkøretøjer, der skal registreres i Køretøjsregistret i henhold til Registreringsafgiftsloven § 1, stk. 1. Motorkøretøjer skal registreres og forsynes med nummerplader, inden de tages i brug på færdselslovens område, jf. Registreringsloven § 2, stk. 1, nr. 1.

Et køretøj skal registreres, hvis dets ejer eller bruger har bopæl eller hjemsted i Danmark, jf. Registreringsbekendtgørelsen § 5, stk. 1. Klageren anses for at have bopæl i Danmark, da vedkommende er registreret i Det Centrale Personregister, jf. Registreringsbekendtgørelsen § 6, stk. 1.

Klageren underrettede SKAT den 5. maj 2018 om ibrugtagning af køretøjet og fik en køretilladelse i medfør af Registreringsbekendtgørelsen § 13, stk. 2. Denne tilladelse er dog betinget af, at køretøjet synes, toldsynes, afgiftsberigtiges og indregistreres senest 30 dage efter ibrugtagningstidspunktet, jf. Registreringsbekendtgørelsen § 13, stk. 2, sidste punktum.

Landsskatteretten fandt, at pligten til at anmelde og registrere køretøjet indtrådte med anmeldelsen den 5. maj 2018. Kørslen den 1. juni 2018 bekræftede, at køretøjet var taget i brug på færdselslovens område, hvilket udløste pligten til at betale registreringsafgift. Som ejer af køretøjet hæfter klageren for afgiften, jf. Registreringsafgiftsloven § 20, stk. 1.

Landsskatteretten bemærkede desuden, at klagerens argumenter om, at køretøjet efterfølgende blev sat på privat ejendom, eller at det ikke kunne indregistreres grundet fejl og mangler, ikke kunne føre til et andet resultat. Retten henviste til SKM2015.698.HR, hvor Højesteret fastslog, at det er uden betydning for afgiftspligtens indtræden, om et køretøj efterfølgende kan eller bliver indregistreret i Danmark.