Fejlregistrering af skattepligt forhindrede anvendelse af forskerskatteordningen

Sagen omhandler et afslag på anvendelse af forskerskatteordningen, fordi klageren var registreret som fuldt skattepligtig til Danmark inden for den krævede 10-årige karensperiode. Klageren, der påbegyndte ansættelse i Danmark den 1. oktober 2017, havde fået sin fulde skattepligt til Danmark ophævet i 2007 ved fraflytning til Sverige. På grund af en fejl hos skattemyndighederne blev han dog fortsat anset som fuldt skattepligtig i Danmark for årene 2008-2010.

Klagerens argumenter

Klageren anførte, at den registrerede skattepligt i 2008-2010 var en anerkendt myndighedsfejl. Materielt set var han ikke skattepligtig til Danmark, da han boede og arbejdede i Sverige og var fuldt skattepligtig dér. Den danske skattepligt dækkede kun ubetydelige renteindtægter. Klageren henviste til SKM2019.246.SR, hvor Skatterådet i en lignende sag om fejlregistrering godkendte anvendelsen af forskerskatteordningen.

Skattestyrelsens argumenter

Skattestyrelsen fastholdt, at betingelserne i Kildeskatteloven § 48 E er objektive og uden dispensationsmulighed. Da klageren formelt var registreret som skattepligtig i perioden 2008-2010, og da en anmodning om ekstraordinær genoptagelse af disse år var blevet afvist på grund af overskridelse af fristen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2, var 10-årsbetingelsen ikke opfyldt.

Skattepligtige forhold 2008-2010

Klagerens skatteforhold i Danmark i den omstridte periode var som følger:

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse.

Retten lagde til grund, at betingelserne for at anvende forskerskatteordningen er objektive og uden mulighed for dispensation, som det fremgår af lovbemærkningerne. En central betingelse er, at den skattepligtige ikke må have været skattepligtig til Danmark inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen, jf. Kildeskatteloven § 48 E, stk. 3, nr. 1.

Det blev konstateret, at klageren i Skattestyrelsens systemer var registreret som fuldt skattepligtig til Danmark for indkomstårene 2008-2010. Der var udsendt årsopgørelser i overensstemmelse hermed, som viste skattepligt efter Kildeskatteloven § 1. Da anmodningen om ekstraordinær genoptagelse af disse skatteansættelser var blevet afslået i en særskilt afgørelse (sagsnr. 18-0015345), skulle de eksisterende årsopgørelser lægges til grund.

Landsskatteretten henviste til sin praksis, herunder SKM2020.87.LSR, hvor der lægges afgørende vægt på den formelle skatteansættelse for de pågældende år. Da klageren ifølge de gældende skatteansættelser havde været skattepligtig inden for 10-årsperioden, var betingelsen for at anvende forskerskatteordningen ikke opfyldt.

Retten fandt desuden ikke, at sagen var sammenlignelig med det bindende svar fra Skatterådet i SKM2019.246.SR, da der i den sag ikke var opgjort indtægter eller fradrag. Retten bemærkede også, at den som klageinstans ikke er bundet af Skatterådets afgørelser.

Da klageren således ikke opfyldte de objektive betingelser, blev Skattestyrelsens afslag stadfæstet.