Landsskatteretten: Manglende dokumentation for økonomisk virksomhed med jagtvæsen
Dato
19. maj 2021
Hoved Emner
Moms
Eksterne links
Læs hele sagenUnder Emner
Momsfradrag, Økonomisk virksomhed, Jagtudlejning, Hensigtserklæring, Objektive momenter, Landbrug, Bygninger
Sagen omhandler en enkeltmandsvirksomhed, der klagede over Skattestyrelsens forhøjelse af momstilsvaret med 114.669 kr. for perioden 2015-2016. Virksomheden, der oprindeligt var registreret som kornavl, havde udlejet størstedelen af sin landbrugsjord og havde efter en brand opført nye driftsbygninger. Klagen vedrørte specifikt momsfradrag for udgifter til etablering af et jagt- og vildtområde på ca. 4 hektar samt opførelse af to bygninger (en lade og en hal) til brug for jagtvæsenet.
Virksomheden argumenterede for, at udgifterne var fradragsberettigede, da de var afholdt med henblik på at etablere en fremtidig momspligtig aktivitet i form af jagtudlejning. Det blev oplyst, at anlægget af jagtområdet strakte sig over en længere periode, og at indtægter derfor først ville komme i 2017 og senere. Virksomheden havde i 2016 udstedt en acontofaktura på 63.000 kr. inkl. moms for jagtleje til et af indehaverens egne selskaber, og i 2017 yderligere 350.000 kr. ekskl. moms til samme selskab. Virksomheden mente, at hensigten om at skabe en overskudsgivende virksomhed var til stede, og at udlejning af jagt er en momspligtig aktivitet.
Skattestyrelsen havde nægtet fradrag for udgifterne, idet de vurderede, at virksomheden ikke havde godtgjort en hensigt om at drive en selvstændig økonomisk virksomhed med jagtvæsen med gevinst for øje. De henviste til, at der ikke havde været indtægter fra jagtvæsen i kontrolperioden, og at den fakturerede jagtleje til indehaverens eget selskab ikke var medtaget i virksomhedens opgørelse af udgående moms. Skattestyrelsen anførte desuden, at der ikke var fremlagt objektive momenter, der kunne understøtte virksomhedens hensigt om at drive momspligtig økonomisk virksomhed, og at virksomhedens planer fremstod løse. Derudover havde Skattestyrelsen også nægtet fradrag for private udgifter og manglende dokumentation, men disse punkter var ikke en del af klagen til Landsskatteretten.
Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse. Retten fandt, at virksomheden ikke havde godtgjort den erklærede hensigt om at drive selvstændig økonomisk virksomhed med jagtvæsen. Dette skyldtes manglende objektive momenter, der kunne understøtte hensigten om at opnå indtægter af en vis varig karakter, samt at virksomheden ikke havde dokumenteret forsøg på at skabe et kundegrundlag. Endvidere blev det ikke godtgjort, at den fakturerede jagtleje til indehaverens eget selskab var udtryk for en levering af en ydelse mod vederlag. Derfor var betingelserne for momsfradrag for de omhandlede udgifter ikke opfyldt.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten skulle tage stilling til, om Skattestyrelsen med rette havde forhøjet virksomhedens momstilsvar med 114.669 kr. for perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2016. Sagen drejede sig specifikt om fradragsret for udgifter relateret til etablering og drift af jagtvæsen samt opførelse af to bygninger (bygning nr. 2 og 3) til dette formål.
Retten indledte med at fastslå, at begrebet "afgiftspligtig person" i Momsloven § 3, stk. 1 skal fortolkes i overensstemmelse med momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1. Det er uden betydning for afgrænsningen af begrebet, hvilket formål eller resultat virksomheden har. Det påhviler den, der anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt, herunder at den pågældende opfylder betingelserne for at anses som en afgiftspligtig person, jf. C-268/83 (Rompelman). Afgiftsmyndighederne kan kræve den erklærede hensigt om at drive afgiftspligtig virksomhed bestyrket af objektive momenter.
Landsskatteretten bemærkede, at selvom en person, der har til hensigt at påbegynde selvstændig økonomisk virksomhed og afholder investeringsomkostninger, skal betragtes som en afgiftspligtig person, jf. C-400/98 (Jyske Finans), skal der ved goder, der kan anvendes til både erhvervsmæssig og privat brug, foretages en vurdering af samtlige omstændigheder for at afgøre, om godet anvendes med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter, jf. C-230/94 (Renate Enkler).
Virksomheden havde oplyst, at den havde til hensigt at drive jagtvæsen på fire hektar landbrugsjord og havde afholdt udgifter til forberedende handlinger samt opførelse af bygning nr. 2 og 3 til formålet. Virksomheden havde i 2016 faktureret 63.000 kr. inkl. moms for aconto jagtleje til et af indehaverens selskaber, og i 2017 yderligere 350.000 kr. ekskl. moms for jagtleje til samme selskab.
Landsskatteretten fandt, at virksomheden ikke havde godtgjort den erklærede hensigt om at drive selvstændig økonomisk virksomhed med jagtvæsen for den omhandlede periode. Dette blev begrundet med:
- At det ikke var godtgjort, at der var sket etablering og udnyttelse af arealet og bygningerne med henblik på at opnå indtægter af en vis varig karakter ved at etablere og udbyde jagt, jf. præmis 27 i C-230/94 (Renate Enkler).
- At virksomhedens planer for udøvelse af jagtvæsen fremstod meget løse, hvis formålet med investeringen var at drive virksomhed med afkast for øje, jf. SKM2012.161.BR.
- At der ikke var fremlagt objektive momenter, der kunne understøtte virksomhedens hensigt om at drive momspligtig økonomisk virksomhed med jagtvæsen.
- At virksomheden ikke havde godtgjort, at den havde forsøgt at skabe et kundegrundlag for aktiviteter med jagtvæsen.
- At den fakturerede jagtleje til indehaverens eget selskab ikke var godtgjort som værende udtryk for levering af en ydelse mod vederlag, jf. Momsloven § 4, stk. 1, da virksomheden ikke havde godtgjort, hvad selskabet havde betalt vederlag for.
Landsskatteretten konkluderede, at virksomheden ikke havde godtgjort, at betingelserne for fradrag i henhold til Momsloven § 37, stk. 1 var opfyldt for udgifter, der kunne henføres til virksomhedens vildt- og jagtområde samt bygning nr. 2 og 3.
Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattestyrelsens afgørelse om forhøjelse af momstilsvaret med 114.669 kr. for perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2016.
Lignende afgørelser