Skattepligt af gældseftergivelse – manglende samlet akkordordning

Sagen omhandler, hvorvidt en gældseftergivelse på 45 mio. kr. i datterselskabet [virksomhed1] A/S, som var en del af en dansk sambeskatning med [virksomhed2] ApS, var skattefri i medfør af Kursgevinstloven § 24. SKAT havde ikke anset gældseftergivelsen for skattefri, da den blev betragtet som en singulær akkord og ikke en samlet ordning.

Baggrund

[virksomhed2] ApS var administrationsselskab i en sambeskatning med [virksomhed3] og ejede 82,75 % af [virksomhed1] A/S. I forbindelse med salget af 85 % af kapitalen i [virksomhed1] A/S til [virksomhed4] A/S, blev det betinget, at [virksomhed1] A/S's gæld til [finans5] A/S (datterselskab af [finans1] A/S) blev akkorderet med 45 mio. kr. Denne gældseftergivelse blev regnskabsmæssigt indtægtsført, men ikke tilbageført ved opgørelsen af den skattepligtige sambeskatningsindkomst for perioden 1. januar 2013 – 17. december 2013.

SKATs argumentation

SKAT afviste at genoptage og nedsætte indkomsten, idet de fastholdt, at gældseftergivelsen var skattepligtig i henhold til Kursgevinstloven § 6. SKATs hovedargument var, at der ikke var tale om en "samlet ordning" som defineret i Kursgevinstloven § 24. En samlet ordning kræver typisk, at den omfatter mere end 50 % af den usikrede gæld, og at resterende gæld kun må udgøres af småkrav. SKAT anførte, at gælden til moderselskabet [virksomhed2] ApS på ca. 13,7 mio. kr. (svarende til 16,04 % af den usikrede gæld) ikke var omfattet af ordningen og ikke kunne kvalificeres som et småkrav. Der var derfor ikke sket en ligelig reduktion af selskabets samlede usikrede gæld.

Selskabets argumentation

Selskabet påstod, at sambeskatningsindkomsten skulle nedsættes med 45 mio. kr. De argumenterede for, at gældseftergivelsen var en samlet ordning, da [finans1] reelt var den eneste hovedkreditor i koncernen, idet [virksomhed2] ApS's lån til [virksomhed1] A/S var finansieret af [finans1]. Selskabet fremhævede, at gældsordningen blev baseret på koncernens samlede økonomiske stilling, og at [finans1] dikterede fremgangsmåden. De påpegede, at [virksomhed1] A/S's gæld til [virksomhed2] ApS var omfattet af gældsordningen, da midler fra den nye ejer blev anvendt til at nedbringe både gælden til [finans1] og til [virksomhed2] ApS, hvoraf sidstnævnte beløb også blev overført direkte til [finans1]. Selskabet mente, at det var nødvendigt at se på de faktiske finansielle og økonomiske realiteter som en helhed, og at en simpel "standalone" betragtning af et enkelt selskabs balance var urigtig.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse og fandt, at gældseftergivelsen på 45 mio. kr. var skattepligtig i henhold til Kursgevinstloven § 6. Retten henviste til sin afgørelse af samme dato vedrørende det sambeskattede datterselskab, [virksomhed1] A/S (sagsnr. 16-1913299), hvor det blev fastslået, at gældseftergivelsen ikke udgjorde en samlet ordning i henhold til Kursgevinstloven § 24. Landsskatteretten var enig med SKAT i, at gældseftergivelsen ikke opfyldte betingelserne for at være en skattefri akkord, da den ikke omfattede en tilstrækkelig del af den usikrede gæld, og gælden til moderselskabet ikke kunne betragtes som et småkrav.