Gældseftergivelse ikke anset som samlet ordning – [Kursgevinstloven § 24](/ref/kursgevinstloven_§_24)

Sagen omhandler et selskabs anmodning om genoptagelse og nedsættelse af den skattepligtige indkomst med 45 mio. kr. vedrørende en indtægtsført gevinst på akkorderet gæld til [finans1] A/S. Selskabet gjorde gældende, at gældseftergivelsen var led i en samlet ordning og dermed skattefri i henhold til Kursgevinstloven § 24. SKAT afviste anmodningen, da de ikke anså gældseftergivelsen for at være en del af en samlet ordning.

Sagens baggrund

[virksomhed1] A/S, et datterselskab af [virksomhed2] ApS, oplevede betydelig tilbagegang efter finanskrisen, hvilket resulterede i store underskud og tab af kapitalgrundlag. Selskabets hovedkreditor, [finans1] A/S (via datterselskabet [finans3] A/S), opsagde sine udlån i februar 2013. I forbindelse med et salg af 85 % af kapitalen i [virksomhed1] A/S til [finans6] i december 2013, blev der indgået en aftale om, at [finans1] A/S eftergav 45 mio. kr. af [virksomhed1] A/S's gæld. Samtidig blev [virksomhed1] A/S's gæld til [virksomhed2] ApS (et ansvarligt lån) indfriet, og [virksomhed2] ApS's gæld til [finans1] A/S blev ligeledes indfriet. Gevinsten på 45 mio. kr. blev indregnet som finansiel indtægt i årsrapporten for 2013, men ikke tilbageført ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

SKATs argumentation

SKAT fastholdt, at gældseftergivelsen ikke var en samlet ordning. De argumenterede for, at:

• [virksomhed1] A/S og [virksomhed2] ApS var to selvstændige juridiske enheder, og gælden til [virksomhed2] ApS på ca. 13,7 mio. kr. var en direkte forpligtelse for [virksomhed1] A/S.
• Denne gæld udgjorde 16,04 % af den usikrede gæld og kunne ikke kvalificeres som et "småkrav".
• Da denne betydelige usikrede gæld ikke var omfattet af akkorden, var der ikke sket en ligelig reduktion af selskabets samlede usikrede gæld, og dermed var betingelsen for en "samlet ordning" ikke opfyldt.

Selskabets argumentation

Selskabet påstod, at gældseftergivelsen var skattefri, da den udgjorde en samlet ordning. De fremførte, at:

• [finans1] A/S reelt var den eneste hovedkreditor i koncernen, da [virksomhed2] ApS's ansvarlige lån til [virksomhed1] A/S var finansieret af [finans1] A/S.
• Gældsordningen blev aftalt samlet for de to selskaber under ét og var dikteret af [finans1] A/S og den nye køber, [finans6].
• De faktiske finansielle og økonomiske realiteter for koncernen som helhed burde lægges til grund, hvor [finans1] A/S repræsenterede 88 % af den konsoliderede usikrede gæld.
• Håndteringen af det ansvarlige lån fra [virksomhed2] ApS i samme aftale som gælden til [finans1] A/S dokumenterede, at det var en samlet ordning, da begge usikrede gældsposter blev afviklet indbyrdes afhængigt.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om, at selskabets indkomst ikke skulle nedsættes med den indtægtsførte gevinst på 45 mio. kr. fra en gældseftergivelse. Afgørelsen byggede på følgende hovedpunkter:

• Bevisbyrde: Det påhvilede selskabet at godtgøre, at det havde krav på ordinær genoptagelse af skatteansættelsen med den følge, at indkomsten skulle nedsættes, jf. Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2.
• Skattepligt af gældsgevinst: Som udgangspunkt medregnes gevinst på gæld ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. Kursgevinstloven § 6.
• Undtagelse for samlet ordning: Gevinst på gæld som følge af en tvangsakkord eller aftale om en samlet ordning (frivillig akkord) medregnes ikke ved indkomstopgørelsen, jf. Kursgevinstloven § 24. En sådan ordning medfører også nedsættelse af uudnyttede fremførselsberettigede underskud, jf. Selskabsskatteloven § 12 A og Selskabsskatteloven § 12 B.
• Fortolkning af "samlet ordning": Begrebet "samlet ordning" skal afgøres i overensstemmelse med Ligningsloven § 15, stk. 2 og Ligningsloven § 15, stk. 3. En samlet ordning vil typisk omfatte en ligelig reduktion af kreditorers fordringer, men kan også omfatte tilfælde, hvor kun en enkelt eller enkelte hovedkreditorer er med, mens småkrav holdes udenfor. En aftale skal have et sådant omfang, at der kan siges at foreligge en samlet ordning.
• Vurdering af den konkrete sag: Landsskatteretten lagde til grund, at gælden til [finans3] A/S udgjorde over 50 % af den usikrede gæld, hvis gælden til [finans5] blev set bort fra. Dog kunne gælden til [finans5] på ca. 62 mio. kr. ikke ses bort fra, og den ansvarlige lånekapital på ca. 13,7 mio. kr. (til [virksomhed2] ApS og en minoritetsaktionær) kunne ikke kvalificeres som småkrav. Denne gæld var ikke akkorderet.
• Konklusion: Da den ansvarlige lånekapital ikke var omfattet af akkorden og ikke kunne betragtes som et småkrav, fandt Landsskatteretten, at aftalen ikke havde et sådant omfang, at den kunne kvalificeres som en samlet ordning. Gevinsten på 45 mio. kr. var derfor ikke skattefri, men skattepligtig i henhold til Kursgevinstloven § 6.