Beskatning af udenlandske investeringsbeviser og ekstraordinær genoptagelse

Sagen omhandlede beskatning af værdiudviklingen på klagerens investeringsbeviser i udenlandske investeringsfonde samt spørgsmålet om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen. Klageren, en amerikansk statsborger bosat i Danmark siden 1995, havde en fælles investeringskonto i USA, som ikke var selvangivet i Danmark. Klageren mente, at indkomsten alene var skattepligtig i USA og opgjort efter realisationsprincippet, og at der ikke var grundlag for ekstraordinær genoptagelse på grund af manglende grov uagtsomhed.

Faktiske oplysninger

SKAT indhentede i maj 2017 oplysninger om pengeoverførsler til klagerens og ægtefællens fælles konti i [finans1] som led i Projekt Money Transfer III. Det fremgik, at der var indgået betydelige beløb fra udlandet, herunder USA. Klagerens daværende repræsentant oplyste, at en del af beløbene stammede fra en fælles investeringskonto i [virksomhed2] i USA, der indeholdt ikke-danske investeringsforeningsbeviser (Mutual Funds). Kontoens grundkapital stammede fra salg af en amerikansk lejlighed, arv og gaver. Klageren havde selvangivet indkomsterne i USA, men ikke i Danmark, da han troede, at de udenlandske indtægter blev indberettet automatisk eller alene var skattepligtige i USA.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen forhøjede klagerens kapitalindkomst for indkomstårene 2010-2016 med gevinster opgjort efter lagerprincippet. Skattestyrelsen begrundede forhøjelsen med, at klageren var fuldt skattepligtig til Danmark og derfor skulle medregne alle indkomster uanset oprindelsesland. Det blev fastslået, at investeringsbeviserne var omfattet af Aktieavancebeskatningsloven § 19 og skulle lagerbeskattes. For indkomstårene 2015 og 2016 blev ikke-fradragsberettigede tab tillagt de opgjorte gevinster, da oplysninger om køb ikke var indberettet rettidigt, jf. Aktieavancebeskatningsloven § 19a. Skattestyrelsen vurderede, at klageren havde handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive indkomsterne fra de udenlandske investeringsbeviser, hvilket berettigede ekstraordinær genoptagelse for 2010-2014 i henhold til Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5. Skattestyrelsen afviste at genoptage skatteansættelserne for 2007-2009, da årene var forældede, og der ikke forelå særlige omstændigheder, jf. Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8.

De forhøjede kapitalindkomster for klagerens andel (50%) var som følger:

Klagerens opfattelse

Klageren nedlagde påstand om, at Skattestyrelsen ikke kunne foretage en ekstraordinær genoptagelse for 2010-2014, da klageren ikke havde handlet groft uagtsomt. Klageren anførte, at han i god tro havde selvangivet indkomsterne i USA og ikke var bekendt med de komplekse danske skatteregler for udenlandske investeringer eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten. Klageren gjorde gældende, at investeringsbeviserne ikke var omfattet af Aktieavancebeskatningsloven § 19 og derfor skulle beskattes efter realisationsprincippet, jf. Aktieavancebeskatningsloven § 23, stk. 1. For indkomstårene 2007-2009 påstod klageren genoptagelse med henvisning til, at der forelå en balancepost, jf. Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 4, eller at ændringen var en direkte følge af en ansættelse for et andet indkomstår, jf. Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 2, alternativt at der forelå særlige omstændigheder, jf. Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at klageren var fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til Kildeskatteloven § 1, stk. 1 og Statsskatteloven § 4. Det blev fastslået, at Danmark havde beskatningsretten til gevinster på investeringsbeviserne i det udenlandske depot i USA, jf. artikel 13, stk. 6, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA, da klageren var hjemmehørende i Danmark.

Landsskatteretten vurderede, at investeringsbeviserne i Mutual Funds, som klageren havde i depot hos [virksomhed4], USA, var omfattet af Aktieavancebeskatningsloven § 19, stk. 1, da der var tale om kollektive investeringer med mere end 8 deltagere, jf. Aktieavancebeskatningsloven § 19, stk. 2, nr. 2. Derfor skulle gevinsterne opgøres efter lagerprincippet, jf. Aktieavancebeskatningsloven § 23, stk. 7, og beskattes som kapitalindkomst, jf. Personskatteloven § 4, stk. 1, nr. 5.

Ekstraordinær genoptagelse for indkomstårene 2010-2014

Landsskatteretten fandt, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2010-2014 var opfyldt. Klageren havde handlet groft uagtsomt ved at undlade at oplyse Skattestyrelsen om sine investeringsbeviser i det udenlandske depot, hvilket bevirkede, at skattemyndighederne foretog en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5. Klageren burde have indset muligheden for dansk skattepligt og havde pligt til at oplyse om de udenlandske investeringsbeviser, jf. Skattekontrolloven § 2, stk. 3. Fristerne i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 for varsling og afgørelse blev anset for overholdt.

Afslag på genoptagelse for indkomstårene 2007-2009

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afslag på ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2007-2009. Klagerens argument om, at der forelå en balancepost, blev afvist, da Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 7 ikke omfatter lagerbeskattede værdipapirer. Ligeledes blev det afvist, at ændringerne var en direkte følge af ansættelser for andre indkomstår, jf. Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 2. Endelig blev klagerens manglende selvangivelse og manglende indsigt i skattelovgivningen ikke anset for særlige omstændigheder, der berettigede genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8.