Landsskatteretten stadfæster forhøjelse af personlig indkomst grundet udokumenterede kontante indsætninger og manglende finansieringsdokumentation for bilkøb

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om forhøjelse af klagerens personlige indkomst for indkomstårene 2015 og 2016. Retten lagde vægt på, at det påhviler skatteyderen at godtgøre, at indtægter stammer fra allerede beskattede eller skattefrie midler, jf. praksis udledt af SKM2008.905.HR og SKM2011.208.HR. Forklaringer skal underbygges af objektive kendsgerninger, jf. SKM2013.389.ØLR og SKM2017.233.BR.

Kontante indsætninger

Landsskatteretten fandt, at klageren ikke havde dokumenteret, at de kontante indsætninger på 181.750 kr. i 2015 og 22.900 kr. i 2016 stammede fra spillegevinster eller egne midler hævet på MasterCard og efterfølgende indsat igen. Der var ingen dokumentation for spillegevinster, og der kunne ikke påvises en direkte sammenhæng mellem hævninger og indsætninger på MasterCard. Retten bemærkede, at det forhold, at hævninger totalt set udgjorde et anseeligt beløb, ikke godtgjorde, at indsætningerne stammede herfra. Indsætningerne blev derfor anset for skattepligtige indtægter i henhold til Statsskatteloven § 4, stk. 1 og beskattet som personlig indkomst efter Personskatteloven § 3, stk. 1.

Køb af BMW

Vedrørende købet af en BMW 3-serie i 2015 til 200.000 kr. fandt Landsskatteretten, at klageren ikke havde dokumenteret ejerskab af den angivne byttebil (Mazda 6) til en værdi af 50.000 kr., da han ikke var registreret som ejer og ikke kunne fremlægge dokumentation herfor. Ligeledes var finansieringen af den resterende købesum på 150.000 kr. ikke dokumenteret. Det fremlagte lånedokument fra [finans2] A/S var oprettet i 2017 og kunne ikke henføres til bilkøbet i 2015. Da klagerens bankkonto ikke viste tilstrækkelige midler til finansiering, og der ikke var dokumentation for lån, ansås bilkøbet for finansieret af ikke-beskattede midler. Beløbet på 200.000 kr. blev derfor også anset for skattepligtigt efter Statsskatteloven § 4, stk. 1.

Ansættelsens gyldighed

Landsskatteretten fastslog, at klageren var omfattet af den korte ligningsfrist i Bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 § 1. Dog fandt retten, at fristerne i bekendtgørelsen ikke gjaldt, da betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 27 var opfyldt, jf. bekendtgørelsens Bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 § 3.

Retten vurderede, at klageren havde handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at selvangive de omhandlede beløb og ved ikke at kunne dokumentere finansieringen af bilkøbet. Dette opfyldte betingelsen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5.

For indkomståret 2015, hvor varsling skete efter udløbet af den korte ligningsfrist (30. juni 2017), var Skattestyrelsen berettiget til at gennemføre ansættelsen, da den blev foretaget inden for fristerne i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 (varsel 28. juni 2018, afgørelse 10. juli 2018, efter kundskab i juni 2018).

For indkomståret 2016 var skatteansættelsen foretaget inden for den korte ligningsfrist (varsling inden 1. juli 2018, afgørelse 10. juli 2018), og var derfor gyldig uanset spørgsmålet om grov uagtsomhed.

Landsskatteretten fandt samlet set, at ansættelserne var gyldige.

Skattestyrelsen fastholdt sin afgørelse og anførte, at klageren ikke havde dokumenteret de påståede udlæg, og at forklaringen om den kontante opsparing og hjemtagelse fra Kina ikke var tilstrækkeligt sandsynliggjort. Det blev fremhævet, at pengestrømmen ikke kunne følges, da indsætningerne var kontante, og at det havde formodningen imod sig, at penge løbende blev overført til Kina og samtidig hjembragt kontant. Desuden var de medbragte kontanter ikke angivet ved indrejse til Danmark, som krævet af Toldloven § 23, stk. 4.

Formalitetsspørgsmål

Skattestyrelsen begrundede den ekstraordinære ansættelse med, at klagerens manglende selvangivelse af de væsentlige beløb måtte anses for mindst groft uagtsom, jf. Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5. Skattestyrelsen havde modtaget de sidste kontoudtog den 20. november 2017 og sendte forslag til ændring den 10. april 2018, med afgørelse den 9. juli 2018, hvilket overholdt fristerne i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2.