Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen drejede sig om Skattestyrelsens forhøjelse af klagerens personlige indkomst for indkomstårene 2015 og 2016. Forhøjelsen skyldtes udokumenterede kontante indsætninger på klagerens bankkonto samt manglende dokumentation for finansieringen af et bilkøb. Klageren, en pensionist, havde en beskeden pensionsindkomst og forklarede, at de kontante indsætninger stammede fra hævninger på hans MasterCard og gevinster fra spil på spillecaféer. Vedrørende bilkøbet oplyste klageren, at en del af købesummen blev dækket af en byttebil (Mazda 6), og resten var finansieret via lån. Klageren bestred desuden gyldigheden af skatteansættelserne, idet han mente at være omfattet af den korte ligningsfrist, og at der ikke var grundlag for ekstraordinær genoptagelse, da han ikke havde handlet groft uagtsomt.
Skattestyrelsen fastholdt forhøjelserne, da klageren ikke havde fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at de kontante indsætninger stammede fra skattefrie eller allerede beskattede midler, og der ikke var en direkte sammenhæng mellem hævninger på MasterCard og indsætninger. Ligeledes fandt Skattestyrelsen, at klageren ikke havde dokumenteret ejerskab af byttebilen eller finansieringen af restkøbesummen for den nye bil. Skattestyrelsen vurderede, at klageren havde handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at selvangive beløbene, hvilket berettigede en ekstraordinær genoptagelse for 2015 i henhold til Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5. For 2016 var ansættelsen foretaget inden for den korte ligningsfrist.
| Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse |
|---|---|---|
| Indkomståret 2015 Forhøjelse af den personlige indkomst | 381.750 kr. | 0 kr. |
| Forhøjelse af den personlige indkomst |
| 22.900 kr. |
| 0 kr. |
Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om forhøjelse af klagerens personlige indkomst for indkomstårene 2015 og 2016. Retten lagde vægt på, at det påhviler skatteyderen at godtgøre, at indtægter stammer fra allerede beskattede eller skattefrie midler, jf. praksis udledt af SKM2008.905.HR og SKM2011.208.HR. Forklaringer skal underbygges af objektive kendsgerninger, jf. SKM2013.389.ØLR og SKM2017.233.BR.
Landsskatteretten fandt, at klageren ikke havde dokumenteret, at de kontante indsætninger på 181.750 kr. i 2015 og 22.900 kr. i 2016 stammede fra spillegevinster eller egne midler hævet på MasterCard og efterfølgende indsat igen. Der var ingen dokumentation for spillegevinster, og der kunne ikke påvises en direkte sammenhæng mellem hævninger og indsætninger på MasterCard. Retten bemærkede, at det forhold, at hævninger totalt set udgjorde et anseeligt beløb, ikke godtgjorde, at indsætningerne stammede herfra. Indsætningerne blev derfor anset for skattepligtige indtægter i henhold til Statsskatteloven § 4, stk. 1 og beskattet som personlig indkomst efter Personskatteloven § 3, stk. 1.
Vedrørende købet af en BMW 3-serie i 2015 til 200.000 kr. fandt Landsskatteretten, at klageren ikke havde dokumenteret ejerskab af den angivne byttebil (Mazda 6) til en værdi af 50.000 kr., da han ikke var registreret som ejer og ikke kunne fremlægge dokumentation herfor. Ligeledes var finansieringen af den resterende købesum på 150.000 kr. ikke dokumenteret. Det fremlagte lånedokument fra [finans2] A/S var oprettet i 2017 og kunne ikke henføres til bilkøbet i 2015. Da klagerens bankkonto ikke viste tilstrækkelige midler til finansiering, og der ikke var dokumentation for lån, ansås bilkøbet for finansieret af ikke-beskattede midler. Beløbet på 200.000 kr. blev derfor også anset for skattepligtigt efter Statsskatteloven § 4, stk. 1.
Landsskatteretten fastslog, at klageren var omfattet af den korte ligningsfrist i Bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 § 1. Dog fandt retten, at fristerne i bekendtgørelsen ikke gjaldt, da betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 27 var opfyldt, jf. bekendtgørelsens Bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 § 3.
Retten vurderede, at klageren havde handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at selvangive de omhandlede beløb og ved ikke at kunne dokumentere finansieringen af bilkøbet. Dette opfyldte betingelsen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5.
For indkomståret 2015, hvor varsling skete efter udløbet af den korte ligningsfrist (30. juni 2017), var Skattestyrelsen berettiget til at gennemføre ansættelsen, da den blev foretaget inden for fristerne i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 (varsel 28. juni 2018, afgørelse 10. juli 2018, efter kundskab i juni 2018).
For indkomståret 2016 var skatteansættelsen foretaget inden for den korte ligningsfrist (varsling inden 1. juli 2018, afgørelse 10. juli 2018), og var derfor gyldig uanset spørgsmålet om grov uagtsomhed.
Landsskatteretten fandt samlet set, at ansættelserne var gyldige.

Oversigt over de gældende satser og beløbsgrænser for 2025 og 2026 i ligningsloven.



Sagen omhandlede en klagers forhøjelse af personlig indkomst for indkomstårene 2013 og 2014, som Skattestyrelsen havde foretaget på baggrund af uforklarlige indsætninger på klagerens bankkonto. Skattestyrelsen havde forhøjet indkomsten med 28.000 kr. for 2013 og 121.270 kr. for 2014, idet de anførte beløb ikke var selvangivet og ikke kunne henføres til beskattet indkomst.
Klageren gjorde gældende, at indsætningerne stammede fra to kilder: dels tilbagebetaling af udlæg for indkøb foretaget for en tredjepart i Kina, dels fra en kontant opsparing, der var hjembragt fra Kina. Klageren forklarede, at betydelige beløb (i alt 659.460 kr.) var overført til familie i Kina siden 2008, og at disse midler løbende var blevet hjemtaget som kontanter i danske kroner og opbevaret i Danmark, før de blev indsat på bankkontoen eller overdraget som arveforskud til klagerens søn. Klageren henviste til, at der var hævet 750.000 kr. i kontanter i Kina i perioden 2007-2015, vekslet til danske kroner, hvilket ifølge klageren dokumenterede tilgængeligheden af midlerne.
Lov om forsvarerbistand og aktindsigt i administrative straffesager på skatteområdet (skattestraffesagsloven).
Information om satser i lov om indkomst- og formueskat til staten samt værdiansættelse for erhvervsdrivende.
Skattestyrelsen fastholdt sin afgørelse og anførte, at klageren ikke havde dokumenteret de påståede udlæg, og at forklaringen om den kontante opsparing og hjemtagelse fra Kina ikke var tilstrækkeligt sandsynliggjort. Det blev fremhævet, at pengestrømmen ikke kunne følges, da indsætningerne var kontante, og at det havde formodningen imod sig, at penge løbende blev overført til Kina og samtidig hjembragt kontant. Desuden var de medbragte kontanter ikke angivet ved indrejse til Danmark, som krævet af Toldloven § 23, stk. 4.
Skattestyrelsen begrundede den ekstraordinære ansættelse med, at klagerens manglende selvangivelse af de væsentlige beløb måtte anses for mindst groft uagtsom, jf. Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5. Skattestyrelsen havde modtaget de sidste kontoudtog den 20. november 2017 og sendte forslag til ændring den 10. april 2018, med afgørelse den 9. juli 2018, hvilket overholdt fristerne i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2.

Sagen drejede sig om SKATs forhøjelse af en skatteyders personlige indkomst for indkomstårene 2013-2015, med et samlet b...
Læs mere
Sagen omhandlede, hvorvidt en række kontante indbetalinger på klagerens bankkonto i 2011, i alt 337.035 kr., skulle anse...
Læs mereForslag til Lov om ændring af momsloven, chokoladeafgiftsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love og om ophævelse af lov om ændring af momsloven