Landsskatteretten: Købsmoms, telefonudgifter og skønsmæssig omsætning – Afgiftsperioden 2015

Sagen omhandler en klager, der driver en virksomhed med personlige serviceydelser, herunder biavl, og som har fået nedsat købsmoms og forhøjet salgsmoms af SKAT for afgiftsperioden 1. januar 2015 til 31. december 2015. Klagen vedrører tre hovedpunkter: nedsættelse af købsmoms for udgifter til bier, nedsættelse af købsmoms for telefonudgifter, og en skønsmæssig forhøjelse af salgsmomsen.

Faktiske oplysninger og SKATs afgørelse

Klagerens virksomhed, der blev startet i 2007, havde en nettoomsætning på 302.566,90 kr. og et overskud på 6.986 kr. i 2015. Virksomheden havde ingen ansatte udover klageren selv.

Bier: SKAT nedsatte købsmomsen med 185 kr. for udgifter til kontingent til en biavlerforening (bilag 14) og et biskolekursus (bilag 133). SKAT begrundede dette med, at kontingentet var et familiemedlemsskab uden direkte erhvervsmæssig tilknytning, og biskolekurset blev anset for videreuddannelse frem for vedligeholdelse af eksisterende viden, da det inkluderede opstart af honningproduktion. SKAT godkendte dog et skønsmæssigt fradrag på 50 % af kursusudgiften som driftsomkostning efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Telefon og fri telefon: SKAT nedsatte købsmomsen med 1.695 kr. for telefonudgifter. Klagerens virksomhed havde afholdt moms på 2.514,22 kr. til flere telefonnumre og bredbånd. SKAT godkendte kun fradrag for telefonnummer tilknyttet virksomheden, bredbånd, og et taletidskort til frivillige hjælpere. Øvrige telefonnumre, der blev brugt af familiemedlemmer, blev anset for private udgifter, der ikke kunne fratrækkes som driftsudgifter efter Statsskatteloven § 6, stk. 2. SKAT anvendte en skønsmæssig fordeling på 50 % for den private andel af moms på de godkendte telefonudgifter i henhold til Momsloven § 38, stk. 2, og beskattede klageren af fri telefon med 2.600 kr. efter Ligningsloven § 16, stk. 14 jf. Ligningsloven § 16, stk. 12.

Skønsmæssig forhøjelse af omsætning: SKAT forhøjede virksomhedens salgsmoms med 12.000 kr. på baggrund af mangelfuld bogføring, manglende daglige kasseafstemninger og uoverensstemmelser mellem bogføring og bankkontoudtog. SKAT henviste til Bogføringsloven § 7, stk. 1 og 3 samt Mindstekravsbekendtgørelsen § 7 og 8. SKAT foretog en privatforbrugsberegning, der viste et urealistisk lavt privatforbrug. Baseret på et skønnet rådighedsbeløb for klageren og to børn (jf. Den Juridiske Vejledning, afsnit G.A.3.1.1.1.3.3), forhøjede SKAT virksomhedens overskud med 48.000 kr. ekskl. moms, hvilket resulterede i en forhøjelse af salgsmomsen med 12.000 kr. Klagerens repræsentant anførte, at skattefri kørselsgodtgørelse på 52.969 kr. og pengegaver fra forældre ikke var medregnet i privatforbrugsberegningen, hvilket ville hæve privatforbruget og fjerne grundlaget for en skønsmæssig forhøjelse. SKAT fastholdt dog forhøjelsen, da der ikke var dokumentation for de påståede gaver, og den skattefri kørselsgodtgørelse ikke påvirkede det beregnede privatforbrug, da virksomhedens og klagerens private økonomi ikke var adskilt.

Landsskatterettens afgørelse

Bier (Købsmoms)

Landsskatteretten fandt, at de fremlagte bilag vedrørende udgifter til bier (kontingent og biskole) ikke opfyldte betingelserne for momsfradrag. Dette skyldtes, at der ikke var fremlagt egentlige fakturaer, men udelukkende overførselskvitteringer og indbetalingskort, som ikke indeholdt de nødvendige oplysninger i henhold til Momsbekendtgørelsen § 58 og Momsbekendtgørelsen § 40, stk. 1. Bestemmelserne implementerer blandt andet Momssystemdirektivets artikel 178, stk. 1, litra a, som omhandler betingelserne for momsfradrag. Landsskatteretten stadfæstede derfor SKATs nedsættelse af købsmomsen med 180 kr.

Telefon (Købsmoms)

Landsskatteretten var enig med SKAT i, at en andel af afgifterne på ydelser vedrørende visse telefonnumre og bredbånd kunne anses anvendt til fradragsberettigede formål i henhold til Momsloven § 38, stk. 2. Da den faktiske fordeling mellem privat og erhvervsmæssig anvendelse ikke var kendt, var SKAT berettiget til at foretage et skøn over momsfradraget. Landsskatteretten godkendte SKATs skøn på 50 %, svarende til 678,72 kr. Derudover blev fradrag for moms på 140 kr. godkendt for et taletidskort udleveret til frivillige hjælpere i virksomheden i henhold til Momsloven § 37.

Landsskatteretten fandt dog, at brug af telefoner tilhørende personer, der ikke var ansat i virksomheden (klagerens familie), ikke kunne anses som et fradragsberettiget formål efter Momsloven § 37, da disse udgifter blev anset for private. Det forhold, at telefonnumrene til tider blev givet ud til klagerens kunder, ændrede ikke dette resultat. Landsskatteretten stadfæstede derfor SKATs nedsættelse af købsmomsen med 1.695 kr.

Skønsmæssig omsætning (Salgsmoms)

Landsskatteretten henviste til sin afgørelse af samme dato vedrørende klagerens skattepligtige indkomst, hvor det blev fundet, at SKAT var berettiget til at forhøje virksomhedens omsætning på grund af mangelfuld bogføring og et urealistisk lavt privatforbrug. Landsskatteretten nedsatte dog forhøjelsen af omsætningen til 23.251 kr. ekskl. moms. I overensstemmelse med Momsloven § 4 og Momsloven § 27 fandt Landsskatteretten, at denne yderligere indkomst skulle anses som momspligtig omsætning. Den ikke indberettede salgsmoms blev opgjort til 25 % af 23.251 kr., svarende til 5.813 kr. Den påklagede afgørelse blev ændret på dette punkt, hvilket resulterede i en lavere forhøjelse af salgsmomsen end SKATs oprindelige afgørelse på 12.000 kr.