Momspligt ved salg af byggegrunde efter udstykning og byggemodning

Sagen omhandler et ægtepars anmodning om bindende svar vedrørende momspligt ved salg af op til 8 byggegrunde. Ægteparret købte i 1983 en landbrugsejendom, hvoraf de i 1984 solgte størstedelen fra, men beholdt et 1,3 hektar stort grundstykke med intentionen om at opføre egen bolig. I 1987 blev grundstykket inddraget i en lokalplan, der muliggjorde udstykning. I 2009 blev grundstykket udstykket i 10 parceller, hvoraf ægteparret agtede at beholde to til egen bolig og en til deres søn og svigerdatter, mens de resterende 8 skulle sættes til salg.

Før udstykningen etablerede ægteparret en ny vejadgang ([adresse2]), udførte gravearbejde, nedlagde nye forsyningsrør og tilsluttede vand og el. De afholdt samlet 700.000 kr. i omkostninger frem til 2014, hvoraf 525.124 kr. vedrørte vejetablering. Det blev oplyst, at vejen ikke var asfalteret, og at købere af parcellerne selv skulle betale for kloak, tilslutning af el, vand, varme, tv og bredbånd samt etablering af grundejerforening og infrastruktur som vejbelægning og gadebelysning.

SKAT svarede 'nej' til spørgsmålet om momsfrihed, idet de fandt, at ægteparrets handlinger – udstykning, anlæg af vej og etablering af forsyningsrør – udgjorde aktive skridt mod en økonomisk udnyttelse af grundene, der oversteg almindelig udøvelse af ejendomsret. SKAT henviste til, at selv delvis byggemodning anses for et aktivt skridt mod økonomisk udnyttelse, og at handlingerne svarede til dem, der normalt udføres af erhvervsdrivende inden for fast ejendom. Det blev fremhævet, at det ikke havde betydning, at ægteparret ikke selv havde initieret lokalplanen.

Klagerens repræsentant påstod, at salget skulle være momsfri, da ægteparrets handlinger ikke udgjorde økonomisk virksomhed i momslovens forstand. Repræsentanten argumenterede for, at ægteparret handlede som privatpersoner med det primære formål at etablere egen bolig, og at den foretagne byggemodning var begrænset og ikke af erhvervsmæssig karakter. Der blev henvist til, at ægteparret ikke havde erhvervsmæssig erfaring med vejbyggeri eller salg af byggegrunde, og at omkostningerne var afholdt af private midler uden inddragelse i virksomhedsregnskab. Repræsentanten mente, at intensiteten og omfanget af handlingerne ikke svarede til en producent eller handlende, og at der ikke var tale om indtægter af en vis varig karakter. Der blev desuden henvist til SKM2012.265.SR og SKM2012.316.SR, hvor salg ikke blev anset for momspligtigt trods byggemodning, og til EU-domstolens dom i de forenede sager C-180/10 og C-181/10 (Slaby og Kuc), præmis 36, om almindelig udøvelse af ejendomsret. Repræsentanten anførte, at ægteparret ikke havde haft reel intention om at sælge endnu, og at der ikke var planlagt annoncering via ejendomsmægler.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skulle tage stilling til, om salg af op til 8 byggegrunde kunne ske uden moms, hvilket afhang af, om klageren var en afgiftspligtig person, der handlede i denne egenskab ved de påtænkte overdragelser.

Retten henviste til Momsloven § 3, stk. 1, hvorefter afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed. Denne bestemmelse implementerer Momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1, der definerer økonomisk virksomhed som alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter.

Videre henviste retten til Momsloven § 4, stk. 1, der fastslår momspligt for levering af varer og ydelser mod vederlag. Denne bestemmelse implementerer Momssystemdirektivets artikel 2, stk. 1, litra a.

Landsskatteretten lagde vægt på EU-Domstolens praksis, herunder de forenede sager C-180/10 og C-181/10 (Slaby og Kuc), præmis 35, der fastslår, at en indehavers almindelige udøvelse af sin ejendomsret ikke i sig selv betragtes som økonomisk virksomhed. Dog fremgår det af dommens præmisser 39-41, at hvis indehaveren aktivt tager skridt mod en økonomisk udnyttelse af en grund gennem mobilisering af midler, der svarer til dem, der anvendes af en producent, handlende eller tjenesteyder, kan levering af et grundstykke til bebyggelse ikke betragtes som en almindelig udøvelse af ejendomsret.

I den konkrete sag fandt Landsskatteretten, at klageren var en afgiftspligtig person, og at de påtænkte overdragelser af de otte byggegrunde skete i egenskab af afgiftspligtig person. Dette blev begrundet med, at klageren havde byggemodnet grundene ved at etablere adgangsvej, nedlægge nye forsyningsrør og tilslutte vand og el. Disse handlinger blev anset for aktive skridt mod en økonomisk udnyttelse af byggegrundene, som ikke kunne betragtes som klagerens almindelige udøvelse af sin ejendomsret, jf. EU-Domstolens dom i de forenede sager C-180/10 og 181/10 (Slaby og Kuc), præmisserne 39-41.

De påtænkte overdragelser blev dermed anset for momspligtige i henhold til Momsloven § 13, stk. 1, nr. 9, litra b, jf. Momsloven § 4, stk. 1.

Landsskatteretten stadfæstede derfor SKATs besvarelse af spørgsmålet med et 'nej'.