Landsskatteretten: Ikke fradrag for underskud af landbrugsvirksomhed - manglende erhvervsmæssig drift

Sagen omhandler klagerens anmodning om fradrag for underskud fra sin landbrugsvirksomhed i indkomstårene 2014, 2015 og 2016. SKAT havde nægtet fradrag med den begrundelse, at virksomheden ikke blev anset for erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig henseende.

Klageren, der har drevet landbrug siden 1983, har en ejendom med 15 ha jord, hvoraf 13,88 ha er i omdrift. Historisk har driften omfattet dyrehold (kvæg, sohold) og planteavl. I 2011 ophørte soholdet, og landbruget overgik til indkøb af slagtesvin. Fra december 2017 er ejendommen udelukkende drevet med planteavl. I 2014 tilforpagtede klageren yderligere 13,34 ha jord for at udvide planteavlen.

SKATs opgørelse af virksomhedens resultater for årene 2002-2017 viste et akkumuleret nettounderskud på 608.108 kr. Kun 6 ud af 35 år (1991, 1994, 1995, 2001, 2010 og 2017) havde givet overskud. For de påklagede år var resultaterne (efter SKATs justeringer for privat andel af udgifter og internt kornforbrug) som følger:

En syns- og skønserklæring fra februar 2020 vurderede, at den samlede virksomhed, som den var tilrettelagt i 2014-2016 (med både slagtesvin og planteavl), ikke kunne give overskud efter driftsmæssige afskrivninger, men før renter og driftsherreløn. Skønsmanden konkluderede, at det var vanskeligt at opretholde en rentabel produktion med begge driftsgrene på det pågældende størrelsesniveau. Dog viste skønsmandens analyse af den isolerede planteavl, at denne del af driften, korrigeret for internt kornforbrug, ville kunne balancere med et gennemsnitligt overskud på ca. 6.000 kr. årligt over en 9-årig periode.

SKAT fastholdt, at virksomheden ikke var erhvervsmæssig, idet der ikke var udsigt til et overskud på lang sigt. SKAT argumenterede imod en opdeling af driften i separate grene, da der var driftsmæssig sammenhæng (produktion af foder til dyrene). SKAT afviste også, at årene 2014-2016 kunne betragtes som en indkøringsfase, men snarere som almindelige tilpasninger i driften.

Klageren påstod principalt, at den samlede virksomhed skulle anses for erhvervsmæssigt drevet, da planteavlen var overskudsgivende, og svineproduktionen var under omlægning. Subsidiært påstod klageren, at alene planteavlsdelen skulle anerkendes som erhvervsmæssig, med henvisning til skønsmandens vurdering af dens rentabilitet. Klageren fremhævede, at tilforpagtningen af yderligere jord i 2014 udgjorde en væsentlig tilpasning, der berettigede en indkøringsperiode, og at virksomheden løbende var blevet tilpasset med henblik på at opnå overskud, hvilket også var realiseret i 2017 og forventedes fremover.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om at nægte fradrag for underskud i klagerens landbrugsvirksomhed for indkomstårene 2014-2016. Afgørelsen bygger på en vurdering af, om virksomheden var erhvervsmæssigt drevet i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og gældende praksis for deltidslandbrug, herunder Højesteretsdommen TfS 1994, 364.

Landsskatteretten fandt, at der ikke var grundlag for at opdele landbrugsdriften i separate driftsgrene (planteavl og dyrehold). Dette skyldtes, at ca. halvdelen af omsætningen fra planteavlen blev anvendt i dyreholdet, og begge aktiviteter anses for en naturlig del af almindelig landbrugsdrift. Derfor skulle aktiviteterne vurderes samlet.

Flertallets begrundelse

To retsmedlemmer, herunder retsformanden, fandt, at klagerens landbrugsvirksomhed ikke var erhvervsmæssigt drevet i de påklagede indkomstår. Deres begrundelse var følgende:

• Virksomheden havde været underskudsgivende før renter i årene 2000-2016, hvilket indikerer manglende rentabilitet.
• Ved bedømmelsen af erhvervsmæssighed kunne der ikke lægges vægt på årene efter 2017, da virksomheden da havde ændret karakter (ophør af svineproduktion).
• I overensstemmelse med skønserklæringen kunne den samlede virksomhed, som den var tilrettelagt i 2014-2016, ikke forventes at give et overskud på eller omkring 0 kr. efter driftsmæssige afskrivninger, men før renter og driftsherreløn.
• De foretagne kapacitetsændringer (tilforpagtning af jord og skift fra sohold til slagtesvin) blev anset for optimering/tilpasning af driften, ikke en ny indkøringsfase, der berettigede til en lempeligere vurdering af rentabilitetskravet.

Mindretallets begrundelse

Et retsmedlem udtalte, at klagerens landbrug var drevet landbrugsmæssigt forsvarligt gennem mange år. Med henvisning til den særlige praksis for landbrugsdrift burde der accepteres en indkøringsperiode i forhold til overgangen til udelukkende planteavl. Retsmedlemmet stemte derfor for at give klageren medhold i den sekundære påstand, hvilket ville have godkendt fradrag for underskud ved planteavl for indkomstårene 2014, 2015 og 2016.

Landsskatteretten traf afgørelse efter stemmeflertallet, og SKATs afgørelse blev stadfæstet.