Command Palette

Search for a command to run...

Landsskatteretten: Opdeling af driftsgrene og vurdering af erhvervsmæssig virksomhed ved landbrugsejendom

Dato

3. september 2020

Hoved Emner

Fradrag og afskrivninger

Eksterne links

Læs hele sagen

Under Emner

Erhvervsmæssig virksomhed, Driftsgrene, Underskudsfradrag, Virksomhedsordningen, Rentekorrektion, Landbrugsdrift, Deltidslandbrug

Sagen omhandler en klagers ret til fradrag for underskud af en enkeltmandsvirksomhed, der driver en landbrugsejendom med blandede aktiviteter, samt anvendelsen af virksomhedsordningen for indkomståret 2014. Klageren erhvervede ejendommen i 2009 og driver aktiviteter som bortforpagtning af jord, udlejning af lejligheder, hestehold til turridning, drift af fiskesø og camping, samt salg af træflis. Virksomheden har historisk set udvist betydelige underskud.

SKAT havde ikke godkendt fradrag for underskuddet og havde foretaget en rentekorrektion, idet de mente, at virksomheden skulle opdeles i flere driftsgrene, hvoraf kun bortforpagtning af jord og udlejning af lejligheder blev anset for erhvervsmæssige. SKAT argumenterede for, at der ikke var driftsmæssig sammenhæng mellem aktiviteterne, og at hestehold samt fiskesø/camping ikke var rentable og derfor ikke erhvervsmæssigt drevet.

Klageren fastholdt, at virksomheden skulle ses som én samlet erhvervsmæssig enhed. Klageren henviste til en tilladelse fra amtet fra 1989, der betingede helårsbebølse af lejlighederne med tilknytning til hestestutteri eller lignende landbrugsdrift. Klageren fremhævede også, at den samlede virksomhed, når der tages højde for driftsøkonomiske afskrivninger, havde udvist positive resultater i visse år og havde en langsigtet strategi for rentabilitet. Klageren påpegede desuden, at nye aktiviteter som kvæg- og fårehold var startet for at sikre den samlede økonomi, og at tidligere aktiviteter som hestehold og fiskesø var ophørt i 2016 på grund af usikkerheden i skattesagen.

SKAT og klagerens repræsentant havde i samarbejde fordelt virksomhedens indtægter og udgifter på de forskellige aktiviteter for indkomstårene 2012-2014. Klageren anfægtede dog fordelingsnøglerne og mente, at de ikke korrekt afspejlede den integrerede drift og de nye aktiviteter.

IndkomstårRidning og heste, 9 Ha (kr.)Bortforpagtning af jord (kr.)Lejlighed B, C, og D (kr.)Fiskekort og camping (kr.)Salg af træflis (kr.)
2012-67.19194.03230.275-19.454-
2013-68.52599.00539.026-11.735-
2014-27.18570.8453.327-4.41412.600

Klageren fremlagde under retsmødet en lokalplan fra 1993, der tillod campingplads, put and take-sø, hesteudlejning og bebølse på ejendommen, samt dokumentation for EU-tilskud til landbrugsdriften.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fastslog, at når en ejendom driver flere aktiviteter, skal det vurderes, om disse skal opdeles i separate driftsgrene baseret på, hvorvidt der er en driftsmæssig sammenhæng. Dette er afgørende for, om aktiviteterne skal vurderes samlet eller individuelt i forhold til erhvervsmæssig drift, jf. praksis fra SKM2014.112.LSR og Vestre Landsrets dom af 18. oktober 1982 (Meddelelser fra Skattedepartementet 1983, side 280).

Retten fandt, at bortforpagtning af jord, udlejning af lejligheder og salg af træflis fra energiafgrøder skulle udskilles som selvstændige driftsgrene, da de ikke havde driftsmæssig sammenhæng med virksomhedens øvrige aktiviteter. Aktiviteterne hestehold, fiskesø og camping skulle derimod ses som én samlet driftsgren, med henvisning til ejendommens lokalplan.

Virksomheden blev således opdelt i følgende driftsgrene:

  • Bortforpagtning af jord
  • Udlejning af lejligheder
  • Salg af træflis af energiafgrøder
  • Hestehold, fiskesø og camping

Driftsgrenene bortforpagtning af jord og udlejning af lejligheder blev anset for erhvervsmæssige. SKATs godkendelse af fradrag for udgifter til plantning og salg af energiafgrøder i henhold til Ligningsloven § 8 K, stk. 4 blev fastholdt.

Tilladelsen fra amtet i 1989 til helårsbebølse af lejlighederne, betinget af tilknytning til hestestutteri eller lignende, ændrede ikke vurderingen. Retten lagde vægt på, at de nuværende lejere var almindelige lejere uden forpligtelser i forhold til driften af hestehold, fiskesø m.v., og der var derfor ikke driftsmæssig sammenhæng mellem udlejningsvirksomheden og de øvrige aktiviteter.

For så vidt angår driftsgrenen hestehold, fiskesø og camping, fandt Landsskatteretten, at denne ikke var omfattet af den særlige ligningspraksis for deltidslandbrug eller praksis for stutterier og væddeløbsstalde, jf. SKM2011.282.SKAT. Aktiviteten blev vurderet efter de almindelige regler for erhvervsmæssig virksomhed, som kræver udsigt til en rimelig fortjeneste over en længere periode, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og Højesterets domme i TfS 1999, 863 og SKM2007.107.HR. Resultaterne i det påklagede indkomstår 2014 viste et underskud på 31.599 kr. før driftsmæssige afskrivninger. Retten fandt, at der ikke var udsigt til, at denne driftsgren ville blive rentabel inden for en kortere årrække med plads til driftsherreløn og forrentning af investeret kapital. Der var ikke fremlagt tilstrækkelig dokumentation i form af budgetter eller lignende, der kunne sandsynliggøre rentabilitet, jf. SKM2005.519.LSR og SKM2009.747.BR.

SKATs afgørelse om ikke at godkende fradrag for underskud fra hestehold, fiskesø og camping blev derfor stadfæstet.

Virksomhedsordningen

Da aktiviteterne hestehold, fiskesø og camping ikke blev anset for erhvervsmæssige, fandt virksomhedsordningen ikke anvendelse på disse, jf. Virksomhedsskatteloven § 1. SKATs rentekorrektion i henhold til Virksomhedsskatteloven § 11, stk. 1 blev derfor også stadfæstet.

Lignende afgørelser