Landsskatteretten stadfæster afslag på refusion af udbytteskat for luxembourgsk investeringsfond [fond1]

Sagen omhandler en luxembourgsk investeringsfond, [fond1], der anmodede om refusion af 1.330.356,75 kr. i indeholdt dansk udbytteskat for årene 2012-2014. Fonden, en såkaldt Fonds Commun de Placement (FCP) og UCITS-enhed, argumenterede for, at den skulle anses som et selvstændigt skattesubjekt og derfor enten være berettiget til fuld skattefritagelse på linje med danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning (IMB'er) eller få nedsat skatten i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten.

Skattestyrelsen afslog anmodningen med den begrundelse, at fonden efter en dansk skatteretlig vurdering skulle anses for at være en skattemæssigt transparent enhed. Dette skyldtes, at fonden manglede centrale kendetegn for et selvstændigt selskab, såsom egne ledelsesorganer og vedtægter. Da fonden var transparent, var det de bagvedliggende investorer, og ikke fonden selv, der var de retmæssige ejere af udbyttet og eventuelt berettiget til refusion.

Klageren fastholdt, at fonden opfyldte kriterierne for at være et selvstændigt skattesubjekt. Subsidiært blev det anført, at en nægtelse af refusion var i strid med EU-rettens princip om frie kapitalbevægelser, med henvisning til bl.a. EU-Domstolens afgørelse i Fidelity Funds-sagen (C-480/16).

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse. Retten konkluderede, at [fond1] efter de på daværende tidspunkt gældende regler skulle kvalificeres som en skattemæssigt transparent enhed, sammenlignelig med en dansk værdipapirfond. Som transparent enhed var fonden ikke begrænset skattepligtig til Danmark og kunne derfor ikke selv kræve refusion. Retten afviste også EU-retsargumentet, da en transparent udenlandsk enhed blev behandlet på samme måde som en transparent dansk enhed, hvorfor der ikke forelå diskrimination.

Landsskatterettens afgørelse

Sagen angår, om [fond1] og dets underafdelinger er berettiget til refusion af udbytteskat for indkomstårene 2012-2014 for i alt 1.330.356,75 kr.

Retsgrundlaget

Et dansk selskab skal som udgangspunkt indeholde 27 % i udbytteskat, jf. kildeskattelovens § 65. For at en udenlandsk enhed kan søge om refusion, skal den som udgangspunkt være begrænset skattepligtig til Danmark. Dette kræver, at enheden organisatorisk svarer til en dansk enhed, der er et selvstændigt skattesubjekt i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1. Vurderingen sker især ud fra kriterierne i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, som omfatter selskaber med begrænset hæftelse, hvor overskud fordeles efter indskudt kapital.

I de relevante indkomstår var den danske lovgivning for investeringsinstitutter under udvikling. Værdipapirfonde blev indført som en ny enhedstype i 2012 og blev på daværende tidspunkt anset for skattemæssigt transparente. Først i 2016 blev praksis ændret, så de blev anset for selvstændige skattesubjekter. Reglerne for investeringsinstitutter med minimumsbeskatning (IMB'er) findes i ligningslovens § 16 C, og reglerne for kontoførende investeringsforeninger er knyttet til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Retten finder, at [fond1] for indkomstårene 2012-2014 skal anses for en skattemæssigt transparent enhed efter dansk ret. Der er lagt vægt på følgende forhold:

• Fonden er ikke en selvstændig juridisk person efter luxembourgsk ret.
• Fonden har ingen selvstændige ledelsesorganer som en bestyrelse eller direktion.
• Fonden drives af et administrationsselskab på baggrund af en ledelsesinstruks ("Management Regulations") frem for egentlige vedtægter.
• Der afholdes ikke generalforsamlinger, hvor investorerne kan træffe beslutninger.

På grund af disse karakteristika kan enheden bedst sammenlignes med en dansk værdipapirfond, som i de pågældende år blev anset for skattemæssigt transparent. Som en transparent enhed er [fond1] ikke begrænset skattepligtig til Danmark af udbyttet, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og kan derfor ikke selv opnå refusion af udbytteskat.

Da fonden anses for skattemæssigt transparent i både Danmark og Luxembourg, er den ikke omfattet af den dansk-luxembourgske dobbeltbeskatningsoverenskomst og kan ikke påberåbe sig beskyttelse herunder.

For så vidt angår EU-retten, finder Landsskatteretten ikke, at der er sket en ulovlig forskelsbehandling. Vurderingen skal foretages på institutniveau. En transparent udenlandsk enhed behandles på samme måde som en transparent dansk enhed, idet beskatningen i begge tilfælde sker hos de bagvedliggende investorer. Sammenligningen med danske IMB'er eller kontoførende investeringsforeninger er ikke relevant, da disse er selvstændige skattesubjekter, hvilket [fond1] ikke er. Anvendelsen af ligningslovens § 16 C forudsætter skattesubjektivitet, hvilket udelukker transparente enheder, både danske og udenlandske. Der er derfor ikke grundlag for at tilsidesætte de danske regler.