Nægtet tilbagebetaling af udbytteskat til norsk investeringsforening

Sagen omhandler en norsk investeringsforenings anmodning om tilbagebetaling af indeholdt udbytteskat fra danske selskaber for årene 2006-2010. Den norske investeringsforening, der er omfattet af UCITS-direktivet, modtog udbytter, hvoraf der oprindeligt blev indeholdt 28 % udbytteskat, reduceret til 15 % i henhold til den nordiske dobbeltbeskatningsaftale. Fonden anmodede om at få den resterende del på 15 % tilbagebetalt.

SKATs argumentation

SKAT nægtede tilbagebetalingen med henvisning til, at udbytter fra danske selskaber til udenlandske enheder er omfattet af begrænset skattepligt til Danmark, jf. Selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra c. Selvom den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst reducerer kildeskatten til 15 %, kan en fuld fritagelse kun opnås af danske udloddende investeringsforeninger, der er omfattet af Selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6 og Ligningsloven § 16c, og som opfylder betingelserne for at udstede et frikort. SKAT fremhævede, at fritagelsen for beskatning på foreningsniveau forudsætter en direkte sammenhæng med beskatningen på medlemsniveau, hvilket ikke er tilfældet for udenlandske investeringsforeninger, da de ikke er underlagt dansk jurisdiktion for indeholdelse af udbytteskat hos deres deltagere. SKAT henviste til EU-Domstolens praksis om, at sammenhængen i en beskatningsordning kan retfærdiggøre en begrænsning af de grundlæggende frihedsrettigheder, jf. C-303/07 Aberdeen Property Fininvest Alpha Oy.

Fondens påstand og argumenter

Fonden påstod, at de danske regler om udbytteskat var i strid med principperne om kapitalens frie bevægelighed i EF-traktatens artikel 56 (nu EUF-traktatens artikel 63). Fonden argumenterede for, at den som en UCITS-investeringsforening var sammenlignelig med danske udloddende investeringsforeninger, og at den forskellige skattebehandling udgjorde en diskrimination. Det blev anført, at:

• Betingelserne for at opnå fritagelse for skat var besværlige for udenlandske enheder.
• De danske regler pålagde udenlandske UCITS særlige krav, selvom deres aktier ikke blev udbudt til danske investorer.
• Effekten var et ringere afkast af danske aktier for udenlandske UCITS sammenlignet med danske investeringsforeninger.
• Der var ingen retfærdiggørelse for denne diskrimination, da hensynet til at sikre sammenhængen i beskatningsordningen kun er accepteret, når der er en direkte sammenhæng mellem skattefordel og udligning ved skatteopkrævning, hvilket fonden mente ikke var truet.
• Det forhold, at kun danske investeringsforeninger kan modtage et udbyttefrikort, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 31, var i sig selv diskriminerende, da det påførte udenlandske fonde meromkostninger til administration og rentetab ved ansøgning om tilbagebetaling.

Fonden henviste desuden til EU-dommen af 10. maj 2012, SGIIC SA (C-338/11), som fastslog, at visse ikke-franske investeringsforeninger var berettiget til fuld refusion af fransk udbytteskat.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om at nægte tilbagebetaling af indeholdt udbytteskat for årene 2006-2010 på i alt 217.379 kr. til den norske investeringsforening. Afgørelsen bygger på en tidligere kendelse fra Landsskatteretten af 27. maj 2009 (SKM 2009.452), som også stadfæstede Skatterådets afslag i en lignende sag.

Landsskatteretten fandt, at de danske regler om udbytteskat ikke diskriminerede den pågældende investeringsforening i relation til principperne om kapitalens frie bevægelighed i EUF-traktatens artikel 63 (tidligere EF-traktatens artikel 56). Der var ikke grundlag for at fastslå, at den forskellige behandling af udbytter fra danske selskaber til henholdsvis det udenlandske investeringsinstitut og en dansk udloddende investeringsforening indebar en forskelsbehandling af objektivt sammenlignelige situationer. Det blev lagt til grund, at fonden ikke opfyldte betingelserne for at kunne karakteriseres som en udloddende investeringsforening omfattet af Ligningsloven § 16c. Sagens oplysninger gav ikke grundlag for en ændret bedømmelse i forhold til den tidligere kendelse.