Stadfæstelse af skatteansættelse: Manglende dokumentation for skattefrihed af bankindsætninger

Sagen drejede sig om en skatteyders klage over SKATs reklassificering af forskellige bankindsætninger som skattepligtig personlig indkomst for indkomstårene 2014, 2015 og 2016. SKAT havde forhøjet klagerens indkomst baseret på betydelige kontante indsætninger og MobilePay-overførsler til hendes bankkonto, som SKAT anså for at være udeklareret indkomst, primært fra selskaberne [virksomhed3] ApS og [virksomhed2] ApS. Klageren hævdede, at indsætningerne stammede fra ikke-skattepligtige kilder, herunder tilbagebetaling af lån ydet af hendes ægtefælle til [virksomhed3] ApS og hans søn, salgsindtægter fra [virksomhed1] IVS (senere [virksomhed2] ApS), der efterfølgende var overført til selskabet, samt gaver fra hendes afdøde mor.

SKATs oprindelige afgørelse og justeringer

SKATs oprindelige forslag til afgørelse af 31. oktober 2017 foreslog betydelige forhøjelser af klagerens indkomst. Efter klagerens indsendelse af yderligere materiale justerede SKAT sine forhøjelser i et nyt forslag af 26. februar 2018 og igen i den endelige påklagede afgørelse af 14. maj 2018.

SKAT fastholdt, at de udokumenterede indsætninger var skattepligtig løn i henhold til Statsskatteloven § 4, stk. 1. SKAT godkendte dog en del af indsætningerne i 2014 som skattefrie gaver fra klagerens mor (35.000 kr.) og to specifikke indsætninger (150.000 kr. og 245.000 kr.) som ikke-skattepligtige.

Klagerens argumenter

Klageren anførte, at de omstridte indsætninger stammede fra:

• Afdrag på et lån på 700.000 kr. fra ægtefællen til [virksomhed3] ApS, som var indsat på klagerens konto, da hun stod for betaling af boliglån.
• Tilbagebetaling af lån fra ægtefællens søn, oprindeligt ydet af [virksomhed3] ApS, men konverteret til ægtefællens mellemregning med selskabet efter revisors anvisning.
• Kontantsalg fra [virksomhed1] IVS/[virksomhed2] ApS' webshop, som var indsat på klagerens private konto, men efterfølgende faktureret videre til selskabet.
• Gaver fra klagerens mor.

Klageren henviste til specifikationshæfter for [virksomhed3] ApS' årsrapporter for 2007-2013, der angiveligt dokumenterede gæld til virksomhedsledelsen. Hun fremhævede, at revisor havde sanktioneret den anvendte metode for kontantsalg.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om at forhøje klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2014, 2015 og 2016 med bankindsætninger på i alt 756.474 kr. som yderligere løn. Retten fandt, at klageren ikke i tilstrækkelig grad havde sandsynliggjort, at disse beløb stammede fra allerede beskattede midler eller var undtaget fra beskatning.

Begrundelse for afgørelsen

• Dokumentationsbyrde: Retten henviste til, at det påhviler skatteyderen at godtgøre, at indtægter af en vis størrelse, som ikke er selvangivet, stammer fra allerede beskattede eller skattefrie midler, jf. Statsskatteloven § 4 og principperne i SKM 2008.905 H. Klageren havde pligt til at selvangive sine indtægter i henhold til Skattekontrolloven § 1, stk. 1, og Skatteforvaltningen kunne anmode om oplysninger om formue og privatforbrug, jf. Skattekontrolloven § 6b, stk. 1. Hvis selvangivelsen ikke var fyldestgørende, kunne ansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. Skattekontrolloven § 5, stk. 3.

• Lån fra ægtefællens søn:

  • Det fremlagte lånedokument vedrørte lån mellem [virksomhed3] ApS og ægtefællens søn, ikke mellem ægtefællen og sønnen.
  • Der var ikke fremlagt dokumentation for, at klagerens ægtefælle var indtrådt som debitor i låneforholdet, eller at klageren/ægtefællen var rette modtager af afdragene.
  • Afdragene fulgte ikke de aftalte vilkår i lånedokumentet, hvilket yderligere svækkede påstanden om, at indsætningerne var afdrag på dette lån.

• Lån fra ægtefællen til [virksomhed3] ApS:

  • Hvis lånet havde fulgt de aftalte afdragsvilkår (20.000 kr. pr. måned), ville det have været indfriet inden de påklagede indkomstår.
  • Der var ikke dokumentation for, at ægtefællen havde givet selskabet ret til at afdrage efter andre vilkår.
  • Overførslerne på kontoudskrifterne fulgte ikke de aftalte afdragsvilkår.
  • Selvom specifikationerne til årsrapporterne for 2012 og 2013 viste en post "lån til selskabsdeltagere og ledelse", dokumenterede dette ikke, at indsætningerne på klagerens konto var afdrag på ægtefællens tilgodehavende i selskabet. Der manglede dokumentation for, at tilgodehavendet skulle tilbagebetales, eller for aftalte vilkår mellem ægtefællen og selskabet, der kunne understøtte, at indsætningerne i 2014 var afdrag på et tilgodehavende.

• Indsætninger fra [virksomhed1] IVS/[virksomhed2] ApS' salg:

  • Det var ikke dokumenteret, at indsætningerne på klagerens private konto var videreoverført til selskabets konto.
  • Indsætningerne fremgik ikke som udgående poster til selskabet på klagerens kontoudskrifter, og der var ikke justeret for disse i den fremlagte mellemregning mellem klageren og selskabet.
  • Retten konkluderede derfor, at indsætningerne måtte betragtes som løn fra selskabet.

• Gaver fra klagerens mor:

  • Klagerens forklaring alene var ikke tilstrækkelig til at bevise, at indsætningerne hidrørte fra skattefrie gaver. Der manglede objektiv dokumentation.

• Samlet vurdering:

  • Der var ikke fremlagt andet materiale, der tilstrækkeligt dokumenterede eller sandsynliggjorde, at indsætningerne vedrørte skattefrie eller allerede beskattede midler.