Landsskatteretten: Tinglysningsafgift ved virksomhedspant – Afløsning af pantebrev

Sagen omhandlede SKATs opkrævning af yderligere 27.000 kr. i tinglysningsafgift for tinglysning af et skadesløsbrev med virksomhedspant. Klageren havde tinglyst et skadesløsbrev (pantebrev nr. 1) i Personbogen for [virksomhed2] A/S (senere [virksomhed3] A/S) den 26. oktober 2015 med en hovedstol på 1.800.000 kr. og omfattende motorkøretøjer, der ikke var eller tidligere havde været registreret. Dette pantebrev blev aflyst den 17. januar 2018.

Den 21. december 2017 tinglyste klageren et nyt skadesløsbrev (pantebrev nr. 2) i Personbogen for [virksomhed1] ApS med samme hovedstol og pant i samme aktivtyper. Klageren betalte 1.660 kr. i tinglysningsafgift og angav, at tinglysningen var omfattet af Tinglysningsafgiftsloven § 5, stk. 7 som et afløsningspantebrev, der skete på vilkår om aflysning af pantebrev nr. 1 senest 30 dage efter tinglysning af det nye pantebrev.

SKAT traf afgørelse om, at der skulle svares yderligere 27.000 kr. i tinglysningsafgift, jf. Tinglysningsafgiftsloven § 5, stk. 1. SKATs begrundelse var, at der skete en ændring af debitor fra [virksomhed2] A/S til [virksomhed1] ApS, hvilket medførte, at der var tale om et nyt pantsætningsforhold, der skulle afgiftsberigtiges efter hovedreglen og ikke efter Tinglysningsafgiftsloven § 5, stk. 7, da pantet (debitor) ændredes.

Klageren nedlagde påstand om, at afgiftsopkrævningen skulle nedsættes til 0 kr., da tinglysningsafgiften alene udgjorde 1.660 kr. i henhold til Tinglysningsafgiftsloven § 5, stk. 7. Klageren henviste til Landsskatterettens afgørelse SKM2019.600.LSR, som klageren mente var sammenlignelig med nærværende sag. I den tidligere sag fandt Landsskatteretten, at betingelsen om et "tilsvarende pantebrev" var opfyldt, når det tinglyste og aflyste skadesløsbrev havde samme beløbsmæssige størrelse, var i samme valuta og ikke udvidede aktivmassen. Klageren argumenterede for, at de eneste forskelle i nærværende sag – en virksomhedsoverdragelse ud af et konkursbo og et kreditorskifte – ikke burde have afgiftsmæssige konsekvenser for tinglysning af virksomhedspantet, da de øvrige betingelser i Tinglysningsafgiftsloven § 5, stk. 7 var opfyldt.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten henviste til Tinglysningsafgiftsloven § 5, stk. 7 og Tinglysningsafgiftsloven § 7, som fastsætter betingelserne for, at tinglysningsafgiften for et skadesløsbrev, der giver virksomhedspant, alene udgør 1.660 kr. Disse betingelser er:

• Tinglysningen sker på vilkår om aflysning af et tilsvarende pantebrev efter samme bestemmelse.
• Der afgives korrekt erklæring herom ved anmeldelsen.
• Anmeldelsen til tinglysning af det nye pant sker inden aflysning af det tidligere pant.
• Det tidligere pant aflyses senest 30 dage efter tinglysningen af det nye pant.

Retten bemærkede, at forarbejderne til Tinglysningsafgiftsloven § 5, stk. 7 definerer et "tilsvarende pantebrev" som et pantebrev, der har samme beløbsmæssige størrelse i samme valuta, og som ikke udvider aktivmassen til at omfatte andre eller flere aktivtyper end det aflyste pantebrev. Denne fortolkning er også understøttet af Landsskatterettens afgørelse SKM2019.600.LSR.

Landsskatteretten lagde til grund, at følgende fakta var opfyldt i sagen:

• Hovedstolen på både pantebrev nr. 1 og pantebrev nr. 2 var 1.800.000 kr.
• Begge virksomhedspantebreve omfattede alene aktivtypen "motorkøretøjer, der ikke er eller tidligere har været registreret".
• Ved tinglysningen af pantebrev nr. 2 blev der afgivet korrekt erklæring vedrørende tinglysningsafgiften.
• Pantebrev nr. 1 blev aflyst inden 30 dage efter tinglysningsanmeldelsen af pantebrev nr. 2.

På baggrund af disse oplysninger fandt Landsskatteretten, at klagerens tinglysning af pantebrev nr. 2 opfyldte betingelserne i Tinglysningsafgiftsloven § 5, stk. 7. Derfor skulle beregningen af tinglysningsafgiften ske efter Tinglysningsafgiftsloven § 7, hvilket betyder, at klageren ikke skulle betale yderligere i tinglysningsafgift udover den faste afgift på 1.660 kr., som allerede var betalt.

Landsskatteretten nedsatte derfor SKATs opkrævning fra 27.000 kr. til 0 kr.