Udokumenterede bankindsætninger anset for momspligtig omsætning

SKAT forhøjede et selskabs momstilsvar med 46.013 kr. for perioden 1. oktober 2015 til 30. september 2016. Forhøjelsen skyldtes, at SKAT anså en række kontante bankindsætninger på i alt 230.065 kr. for at være udeholdt, momspligtig omsætning. Selskabet, der beskæftigede sig med IT-konsulentbistand, havde en direktør, som også drev virksomhed i Iran.

Sagens kerne

Sagen drejede sig om, hvorvidt selskabet kunne dokumentere, at de kontante indsætninger på selskabets bankkonto stammede fra kilder, der ikke var momspligtig omsætning. SKAT baserede sin afgørelse på en gennemgang af selskabets konto, hvor de identificerede følgende indsætninger, som ikke kunne afstemmes med selskabets bogføring:

Selskabets forklaring

Selskabet gjorde gældende, at indsætningerne ikke var omsætning. Deres forklaring var, at pengene stammede fra to kilder:

1. Privat formue: Direktøren havde medbragt kontanter fra sin private opsparing i Iran for at finansiere selskabets opstart og likviditet.
2. Kundebetalinger: Nogle af beløbene var kontante betalinger fra udenlandske kunder, som direktøren havde modtaget og efterfølgende indsat på selskabets konto.

Til støtte for dette fremlagde selskabet flybilletter, vekselkvitteringer og fakturaer.

SKATs og Landsskatterettens begrundelse

Både SKAT og Landsskatteretten fandt selskabets forklaringer og dokumentation for utilstrækkelig. Retten konkluderede, at selskabet ikke havde løftet bevisbyrden for, at pengene ikke var momspligtig omsætning. Begrundelsen var baseret på, at:

• Der var ingen dokumentation for direktørens påståede private formue i Iran.
• Der var ingen klar sammenhæng mellem de fremlagte fakturaer og de indsatte beløb, hverken i datoer eller beløbsstørrelser.
• Forklaringerne om, hvordan og hvornår pengene var bragt til Danmark og indsat på kontoen, var inkonsistente og usandsynlige.
• De fremlagde fakturaer var ikke troværdige, da de bar præg af at være udarbejdet efterfølgende.

Da selskabets regnskab ikke kunne danne grundlag for en korrekt opgørelse, var SKAT berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse jf. Opkrævningsloven § 5, stk. 2. Indsætningerne blev anset for at være betaling for momspligtige ydelser jf. Momsloven § 4, stk. 1. Landsskatteretten stadfæstede derfor SKATs afgørelse.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om at forhøje selskabets momstilsvar med 46.013 kr. Retten fandt, at selskabet ikke havde løftet bevisbyrden for, at en række kontante indsætninger på selskabets bankkonto på i alt 230.065 kr. stammede fra andre kilder end momspligtig omsætning.

Begrundelse

Landsskatteretten lagde vægt på følgende punkter:

• Manglende dokumentation: Selskabet fremlagde ikke tilstrækkelig dokumentation for, at pengene stammede fra direktørens private formue i Iran eller fra kontante kundebetalinger. Der var ingen beviser for direktørens påståede opsparing i Iran.
• Inkonsistente forklaringer: Selskabets forklaringer om pengenes oprindelse var skiftende og usammenhængende. Der var uoverensstemmelser mellem fakturadatoer, betalingsdatoer angivet på fakturaer, og de faktiske datoer for bankindsætningerne.
• Manglende pengestrøm: Det var ikke muligt at følge pengestrømmene og skabe en klar forbindelse mellem de fremlagte fakturaer og de specifikke bankindsætninger. Beløbene stemte ofte ikke overens.
• Utroværdige fakturaer: Flere af de fremlagte fakturaer bar præg af at være efterrationaliseringer, da de indeholdt teksten "The invoice has been paid", hvilket ikke er typisk for en original faktura.

Da selskabet ikke kunne godtgøre, at indsætningerne var selskabets omsætning uvedkommende, var SKAT berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af momstilsvaret i henhold til Opkrævningsloven § 5, stk. 2. Indsætningerne blev derfor med rette anset for vederlag for momspligtige leverancer jf. Momsloven § 4, stk. 1, og salgsmomsen blev korrekt beregnet til 20 % af det samlede indsatte beløb.