Manglende dokumentation for momspligtig omsætning medførte nægtet momsfradrag

Sagen omhandler en enkeltmandsvirksomheds ret til fradrag for indgående moms for perioden 1. januar 2013 til 31. december 2015. SKAT havde forhøjet virksomhedens momstilsvar med 36.201 kr., da de ikke godkendte fradraget for købsmoms.

Virksomheden, der var registreret som konsulentbistand vedrørende informationsteknologi, oplyste at skulle sælge branddøre på provisionsbasis. Virksomheden havde angivet 0 kr. i salgsmoms for de omhandlede år, men havde fradraget betydelige beløb i købsmoms. Indehaveren oplyste, at alt arkivmateriale var totalskadet ved en brand i juli 2014, hvilket begrænsede dokumentationen for de tidligere år.

SKATs begrundelse

SKAT begrundede afgørelsen med, at der ifølge Momsloven § 37 kun kan refunderes moms på udgifter, der udelukkende anvendes til virksomhedens momspligtige leverancer. Da der ingen momspligtig omsætning havde været i perioden 2013-2015, kunne der ikke godkendes refusion af købsmomsen. SKAT gjorde desuden opmærksom på, at Momsloven § 42, stk. 1, nr. 7 udelukker momsrefusion på personbilers driftsudgifter, og at Momsloven § 42, stk. 2 begrænser fradrag for repræsentation og hotelophold til henholdsvis 25 % og 50 %.

Virksomhedens påstand

Virksomheden fastholdt retten til fradrag for købsmoms og anførte, at der var tale om et lovligt og lovlydigt registreringsforhold med etablering af et større projekt vedrørende certificerede sikkerhedsdøre. Virksomheden fremhævede, at arbejdsydelsen var fastlagt på forhånd for en længere periode (minimum 7 år) med fast aflønning. Det blev også anført, at branden, der ødelagde regnskabsmaterialet, ikke kunne lægges virksomheden til last.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skulle tage stilling til, om SKAT med rette havde forhøjet virksomhedens momstilsvar for perioden 1. januar 2013 til 31. december 2015 med i alt 36.201 kr.

Retten bemærkede, at begrebet afgiftspligtig person i Momsloven § 3, stk. 1 er et EU-retsligt begreb, der skal fortolkes i overensstemmelse med Momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1. Det er uden betydning for afgrænsningen af begrebet, hvor den selvstændige økonomiske virksomhed udøves, eller hvilket formål eller resultat virksomheden har.

Med henvisning til EU-Domstolen i sag C-268/83 (Rompelman) blev det fastslået, at det påhviler den, der anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt, herunder at den pågældende opfylder betingelserne for at anses som afgiftspligtig person. Den erklærede hensigt om at drive afgiftspligtig virksomhed skal bestyrkes af objektive momenter.

Virksomheden havde oplyst at beskæftige sig med salg af brand-/sikkerhedsdøre og videresælge dem for en fast provision pr. dør. For den omhandlede periode havde virksomheden angivet 0 kr. i salgsmoms.

Landsskatteretten fandt, at virksomheden ikke havde godtgjort, at der blev udøvet selvstændig økonomisk virksomhed i perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2015 med salg af døre, jf. Momsloven § 3, stk. 1.

Allerede af denne grund var det med rette, at SKAT ikke havde anerkendt den af virksomheden angivne købsmoms for perioden, jf. Momsloven § 37, stk. 1.

Landsskatteretten stadfæstede derfor SKATs afgørelse om at forhøje virksomhedens momstilsvar med samlet 36.201 kr.