Virksomhed hæfter for A-skat og AM-bidrag for udenlandsk arbejdskraft i juletræsproduktion

Sagen omhandlede, hvorvidt en virksomhed, der producerer juletræer, var forpligtet til at indeholde A-skat og AM-bidrag for vederlag udbetalt til polske enkeltmandsvirksomheder i indkomstårene 2014 og 2015. SKAT anså forholdet for at være et tjenesteforhold, mens virksomhedsejeren fastholdt, at der var tale om selvstændige underentreprenører.

En lignende sag for indkomståret 2013 var tidligere blevet afgjort af Landsskatteretten, som gav SKAT medhold. Klageren argumenterede for, at den tidligere afgørelse var baseret på misforståelser af de faktiske forhold, og at de polske firmaer var kvalificerede specialister, der arbejdede selvstændigt og for egen økonomisk risiko. Klageren anførte desuden, at selv hvis der var indeholdelsespligt, var der ikke udvist forsømmelighed, og han burde derfor ikke hæfte for beløbene, jf. Kildeskatteloven § 69, stk. 1.

SKAT fastholdt, at arbejdet var en integreret del af klagerens virksomhed, at klageren leverede væsentlige maskiner og logi, og at faktureringen bar præg af løn-lignende forhold. SKAT mente, at klageren havde handlet forsømmeligt ved ikke at rette ind efter den tidligere afgørelse for 2013.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse. Retten fandt, at der var tale om et tjenesteforhold og lagde vægt på, at forholdene ikke adskilte sig fra 2013-sagen, at der manglede skriftlige kontrakter, og at fakturaerne var uspecifikke. Klageren blev anset for at have handlet forsømmeligt og hæftede derfor for den manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse og fandt, at forholdet mellem klageren og den udenlandske arbejdskraft skulle klassificeres som et tjenesteforhold i henhold til Kildeskatteloven § 43, stk. 1.

Retten lagde vægt på følgende punkter:

• Manglende dokumentation: Der var ikke fremlagt skriftlige kontrakter for de pågældende indkomstår (2014 og 2015).
• Ensartede forhold: Situationen adskilte sig ikke væsentligt fra indkomståret 2013, hvor Landsskatteretten tidligere havde truffet afgørelse om, at der var tale om et tjenesteforhold.
• Fakturering: Fakturaerne var enslydende på tværs af forskellige udstedere, ofte på "runde" beløb og udstedt med hyppige mellemrum, hvilket ikke er typisk for entrepriseforhold. Fakturaerne dokumenterede heller ikke de påståede modregninger for leje af maskiner og logi.
• Stillingtagen af udstyr: Klageren stillede væsentlige maskiner (traktorer, pallepakker, netmaskine) og logi til rådighed for arbejdskraften.

Hæftelse for A-skat og AM-bidrag

Landsskatteretten fandt, at klageren hæftede for de manglende betalinger af A-skat og AM-bidrag i medfør af Kildeskatteloven § 69, stk. 1 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 7. Retten konkluderede, at klageren havde udvist forsømmelighed, da en tidligere skattesag om præcis samme forhold for indkomståret 2013 betød, at klageren burde have haft kendskab til sin indeholdelsespligt. Der forelå derfor ikke en sådan uklarhed, at klageren kunne fritages for hæftelsesansvaret.

SKATs talmæssige opgørelse blev tiltrådt: