Landsskatteretten: Ikke fradrag for underskud af stutterivirksomhed grundet manglende erhvervsmæssig drift

Sagen omhandler en klagers ret til fradrag for underskud fra en stutterivirksomhed i indkomstårene 2014, 2015 og 2016, samt muligheden for at anvende kapitalafkastordningen og virksomhedsordningen. Klageren driver en landbrugsejendom på 30,5739 ha med stutteri, opdræt af løbsheste, opstaldning af fremmede heste, salg af hø og deltagelse i hestevæddeløb. Virksomheden har været drevet siden 1983 og har historisk set udvist betydelige underskud.

Klageren har selvangivet følgende skattemæssige resultater for stutterivirksomheden (inkl. lejeindtægter fra udlejningsejendomme, som SKAT dog ikke anser for del af landbrugsvirksomheden):

SKAT har nægtet fradrag for underskud og anvendelse af virksomhedsordning/kapitalafkastordning for de påklagede år, idet virksomheden ikke anses for erhvervsmæssig i skattemæssig henseende. SKATs begrundelse bygger på den lange række af underskud, manglende udsigt til rentabel drift, og at indtægter fra væddeløb er usikre. SKAT anerkender dog fradrag for erhvervsmæssige ejendomsskatter.

Klageren påstod, at stutterivirksomheden var erhvervsmæssigt drevet, med henvisning til en syns- og skønserklæring. Skønsmanden vurderede, at driften var fuldt professionel og teknisk-landbrugsfagligt forsvarlig i perioden 2011-2016. Endvidere vurderede skønsmanden, at der var udsigt til et resultat på eller omkring 0 kr. efter driftsmæssige afskrivninger, men før renter og driftsherreløn, senest i 2018, forudsat fortsat stram omkostningsstyring. Klageren fremhævede også ekstraordinære omstændigheder som dødsfaldet af en tophest i 2013 og ægtefællens sygdom, samt en omlægning af driften i 2014 (afvikling af kreaturhold til fordel for høproduktion) som faktorer, der påvirkede resultaterne og berettigede til en opstartsfasevurdering.

Budget for 2016-2019 (fremlagt af klager)

Klageren argumenterede for, at skønserklæringen skulle tillægges afgørende betydning, da den bekræftede både forsvarlig drift og udsigt til rentabilitet. Klageren anførte desuden, at manglende udgifter i regnskaberne for 2016 og 2017 (vand, gødning) skyldtes egen boring og tidligere indkøb til lager, og at hovedaktiviteten fortsat var stutteridrift, selv efter afvikling af kreaturholdet.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om, at klagerens stutterivirksomhed ikke blev anset for erhvervsmæssigt drevet i indkomstårene 2014, 2015 og 2016. Dette medførte, at klageren ikke var berettiget til fradrag for underskud fra virksomheden i disse år, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, og heller ikke kunne anvende kapitalafkastordningen eller virksomhedsordningen for aktiver relateret til stutteriet, jf. Virksomhedsskatteloven § 1, stk. 1 og Virksomhedsskatteloven § 22a, stk. 1.

Landsskatteretten lagde til grund, at der for deltidslandbrug og stutterier gælder en særlig ligningspraksis, hvorefter driften skal være sædvanlig og forsvarlig ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok og tilsigte et rimeligt driftsresultat. Virksomheden anses ikke for erhvervsmæssig, hvis den selv efter en længere årrække ikke har udsigt til at give et regnskabsmæssigt resultat på 0 kr. eller derover efter driftsmæssige afskrivninger, men før renter. Der er ikke krav om, at resultatet skal dække driftsherreløn og forrentning af investeret kapital.

Omlægning af driften

Retten fandt, at virksomheden ændrede karakter i 2014, da klageren afviklede kreaturholdet og i stedet begyndte at sælge hø. Denne omlægning havde en væsentlig indflydelse på både indtægter og udgifter, hvorfor driften før og efter 2014 skulle bedømmes særskilt. Landsskatteretten fandt ikke, at omlægningen betød, at virksomheden var i en opstartsfase.

Indkomståret 2014

For indkomståret 2014 blev stutterivirksomheden ikke anset for erhvervsmæssigt drevet. Retten lagde vægt på:

• Virksomhedens selvangivne betydelige underskud fra 1983 til 2014, med undtagelse af to år (1998 og 2001).
• At virksomhedens resultater af driften udviste underskud allerede før driftsmæssige afskrivninger, hvilket ville gøre resultatet endnu mere negativt efter afskrivninger.
• At den fremlagte syns- og skønserklæring ikke kunne tillægges afgørende vægt for vurderingen af rentabiliteten i 2014, da skønsmanden havde lagt vægt på forhold efter omlægningen af virksomheden.
• At hverken dødsfaldet af hesten [x4] i 2013 eller ægtefællens sygdom ændrede vurderingen, da virksomheden havde en lang historie med underskud, og indtægterne fra vandskridtbåndet var beskedne både før og efter sygdommen.

Indkomstårene 2015 og 2016

For indkomstårene 2015 og 2016 blev virksomheden ligeledes ikke anset for erhvervsmæssig. Retten lagde vægt på:

• At stutteriet, selv efter omlægningen af driften og en væsentlig nedbringelse af udgifterne, fortsat udviste underskud efter driftsmæssige afskrivninger.
• At klageren ikke havde opnået de budgetterede resultater, og at de faktisk opnåede resultater viste, at virksomheden ikke havde udsigt til at opnå et resultat på eller omkring 0 kr. efter driftsmæssige afskrivninger, men før renter.
• At klageren ikke havde medregnet en række nødvendige udgifter (brændstof, vand, gødning) i regnskaberne for 2016 og 2017, og at udgifter til maskinstation og foder var væsentligt lavere end tidligere uden tilstrækkelig forklaring.
• At skaden på vandskridtbåndet i 2016 ikke ændrede resultatet, da indtjeningen fra båndet var beskedent, og det samlede resultat i 2016 var stærkt negativt.

Fradrag for ejendomsskatter

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om, at klageren kunne fratrække ejendomsskatter, der ikke vedrørte stuehuset med tilhørende grund og have, i kapitalindkomsten, jf. Ligningsloven § 14, stk. 1 og Personskatteloven § 4, stk. 2. Dette skyldtes, at landbrugsejendommen ikke blev anset for erhvervsmæssig i skattemæssig henseende.