Hjemmeboende ung mands indkomst skønsmæssigt forhøjet grundet urealistisk lavt privatforbrug

Sagen omhandler en ung, hjemmeboende mand, hvis skattepligtige indkomst for årene 2014-2016 blev skønsmæssigt forhøjet af SKAT. Baggrunden var, at en beregning af hans privatforbrug viste et urealistisk lavt niveau, som var negativt i 2015, på trods af at han havde meget begrænsede officielle indtægter og ingen formue.

Klageren anførte, at han ikke havde behov for en større indkomst, da han blev fuldt forsørget af sin mor, søskende og daværende kæreste. Han boede gratis hjemme og havde derfor ingen udgifter til husleje, varme, el mv. Han hævdede desuden at have brugt af en tidligere opsparing og lånt penge af venner til et bilkøb, men kunne ikke fremlægge dokumentation herfor.

Klageren bestred grundlaget for SKATs skøn, som han mente var baseret på forkerte forudsætninger om et forbrug svarende til en enlig voksen. Derudover argumenterede han for, at ansættelserne for 2014 og 2015 var forældede, da de var foretaget efter udløbet af den korte ligningsfrist.

SKAT fastholdt forhøjelserne med følgende begrundelse:

SKATs skøn var baseret på, at klagerens forklaring om fuld forsørgelse ikke var dokumenteret eller sandsynliggjort, og at et så lavt privatforbrug ikke var muligt.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om skønsmæssig forhøjelse af klagerens indkomst for indkomstårene 2014, 2015 og 2016. Retten delte afgørelsen op i en materiel og en formel del.

Materiel vurdering

Landsskatteretten fandt, at SKAT var berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af klagerens indkomst. Dette blev begrundet med, at klagerens indkomst- og formueforhold ikke gav plads til et antageligt privatforbrug, idet det beregnede privatforbrug var usandsynligt lavt og endda negativt i 2015.

Retten lagde vægt på følgende punkter:

• Klageren var over 18 år i de pågældende år, og moderen havde derfor ingen juridisk forsørgerpligt.
• Det var ikke dokumenteret, at moderen havde de økonomiske midler til at forsørge klageren fuldt ud.
• Gaver og økonomisk støtte fra klagerens søskende og daværende kæreste betragtes som skattepligtig indkomst i henhold til Statsskatteloven § 4, da disse gaver ikke er omfattet af afgiftsfritagelsen i Boafgiftsloven § 22.
• Klageren havde ikke fremlagt dokumentation for, hvordan han finansierede købet af en bil i 2015.

Landsskatteretten fandt, at de skønsmæssige forhøjelser, som gav mulighed for et månedligt forbrug på ca. 5.000 kr., ikke var urealistiske. SKAT havde i sit skøn taget højde for, at klageren ikke havde udgifter til bolig, el, varme og fødevarer. Retten konkluderede, at der ikke var grundlag for at ændre SKATs skøn.

Formel vurdering

Landsskatteretten fandt, at skatteansættelserne for alle tre indkomstår var foretaget rettidigt og dermed var gyldige.

• Indkomståret 2016: Ændringen blev varslet og foretaget inden for den korte ligningsfrist, som klageren var omfattet af (jf. bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013).
• Indkomstårene 2014 og 2015: Retten anvendte en undtagelsesbestemmelse i bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 4. Denne bestemmelse tillader, at den ordinære, længere frist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1 kan anvendes for tidligere indkomstår, hvis ændringen vedrører et "helt tilsvarende forhold" som en rettidig ændring i et senere år. Retten vurderede, at en skønsmæssig forhøjelse på grund af et uantageligt privatforbrug med ensartede indkomstforhold over flere år udgjorde et sådant "helt tilsvarende forhold". Da ændringerne for 2014 og 2015 var foretaget inden for den ordinære frist, var de også gyldige.