Manglende fradrag for konsulentudgifter og moms i enkeltmandsvirksomhed

Sagen omhandler en klage over SKATs afgørelse om ikke at godkende fradrag for konsulentudgifter og købsmoms i en enkeltmandsvirksomhed for indkomståret 2015. Klageren, der ejer enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] og er eneejer af [virksomhed1] ApS, havde bogført konsulentudgifter på i alt 352.000 kr. ekskl. moms, faktureret af selskabet til enkeltmandsvirksomheden. Disse udgifter vedrørte klagerens personlige arbejdsindsats i enkeltmandsvirksomheden, og fakturaerne var ikke blevet betalt.

SKAT afviste fradraget for konsulentudgifterne og den tilhørende købsmoms på 88.000 kr. med den begrundelse, at der ikke var tale om en normal forretningsmæssig disposition. SKAT lagde vægt på, at begge virksomheder var registreret med samme branche og formål, at klagerens arbejdsindsats i en personlig virksomhed normalt afregnes som virksomhedens resultat, og at formålet med at oparbejde kapital i selskabet ikke var forretningsmæssigt begrundet. Desuden fandt SKAT, at den manglende betaling af fakturaerne og den manglende rentetilskrivning ikke havde karakter af en normal forretningsmæssig disposition mellem uafhængige parter. SKAT henviste til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a for indkomstbeskatningen og Momsloven § 37 for momsen.

Klageren fastholdt, at arbejdet var udført, og at selskabet havde svaret moms og skat af indkomsten, hvorfor en manglende godkendelse af udgiften ville medføre dobbeltbeskatning. Klageren anførte, at branchen (kiosk og pengeoverførsel) ikke fordrer omfattende fakturering til andre, og at de atypiske forhold ikke gav anledning til en ændret opfattelse af fradragsretten.

De fakturerede beløb og moms var som følger:

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om ikke at godkende fradrag for konsulentudgifter og købsmoms.

Fradrag for konsulentudgift

Landsskatteretten henviste til Statsskatteloven § 6, stk. 1, der fastslår, at udgifter afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede. Det kræver en direkte og umiddelbar forbindelse mellem udgiften og indkomsten, og at udgiften ligger inden for virksomhedens naturlige rammer og ikke er en privatudgift.

• Bevisbyrde: Bevisbyrden for fradragsberettigelse påhviler den skattepligtige, og beviskravet skærpes ved usædvanlige omstændigheder, jf. SKM2004.162.HR.
• Sagens omstændigheder: Der var udstedt 12 fakturaer fra selskabet til enkeltmandsvirksomheden for konsulentarbejde udført af klageren selv. Fakturaerne var på i alt 352.000 kr. ekskl. moms og var ikke betalt af virksomheden.
• Begrundelse for afslag: Retten fandt, at der ikke var redegjort nærmere for konsulentydelsen, og der manglede en forretningsmæssig begrundelse for, at en kioskvirksomhed afholdt sådanne udgifter. Konsulentydelser blev ikke anset for en almindelig driftsudgift for en kiosk.
• Konklusion: Da det hverken var dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at udgiften var en driftsomkostning, kunne fradrag ikke godkendes.

Moms

Vedrørende momsen henviste Landsskatteretten til Momsloven § 37, stk. 1, jf. Momsloven § 56, stk. 3, hvorefter registrerede virksomheder kan fradrage købsmoms for varer og ydelser, der udelukkende anvendes til virksomhedens momsbelagte leverancer.

• Begrundelse for afslag: Da Landsskatteretten havde fastslået, at den fakturerede konsulentudgift ikke var en driftsomkostning for virksomheden, ansås der ikke at foreligge en afgiftspligtig levering af en ydelse fra selskabet til virksomheden.
• Konklusion: Der kunne derfor ikke godkendes fradrag for købsmoms vedrørende konsulentudgiften.

SKATs afgørelse blev herefter stadfæstet i sin helhed.