Landsskatteretten: Manglende dokumentation for bankindsætninger medfører skattepligt

Sagen omhandler en klagers skatteansættelse for indkomståret 2016, hvor SKAT havde forhøjet den skattepligtige indkomst med 80.987 kr. på baggrund af en række udokumenterede bankindsætninger. Klageren, der ikke havde registreret nogen indtægt i det pågældende indkomstår, blev udtaget til kontrol, og SKAT anmodede om redegørelse og dokumentation for flere indsætninger på hendes bankkonto.

Klagerens ægtefælle forklarede, at de fleste indsætninger stammede fra en ven (person1), og at beløbene var beregnet til videreformidling til person1s familie i Nigeria. Formålet var at spare gebyrer og opnå en bedre valutakurs. En specifik indsætning på 6.000 kr. blev forklaret som et kortvarigt lån fra person1.

SKAT fastholdt forhøjelsen, idet de mente, at klageren ikke havde dokumenteret tilstrækkeligt, at indsætningerne var skattefrie eller stammede fra allerede beskattede midler. SKAT afviste klagerens privatforbrugsberegning som irrelevant for en afgørelse baseret på faktiske indsætninger og tillagde en efterfølgende erklæring fra person1 ringe betydning.

Klageren påstod, at forhøjelsen skulle nedsættes til 0 kr., idet hun argumenterede for, at midlerne var videreformidlet og ikke havde haft indkomstvirkning for hende. Hun henviste til, at pengene stammede fra beskattede midler hos afsenderen, og at der ikke forelå et forretningsmæssigt forhold. Klageren anførte desuden, at SKATs anvendte valutakurser var forkerte, og at der eksisterede et parallelt marked i Nigeria, hvilket var bekræftet af den danske ambassade. Hun mente, at SKAT ikke havde løftet bevisbyrden for, at indsætningerne var skattepligtige, og at hendes privatforbrug var normalt for en studerende.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse, men nedsatte forhøjelsen med 6.000 kr., da den specifikke indsætning på 6.000 kr. blev anset for et dokumenteret lån. Retten fandt ikke, at klageren i tilstrækkelig grad havde sandsynliggjort, at de øvrige beløb ikke skulle beskattes, idet pengestrømmen ikke kunne følges fuldt ud, og de fremlagte erklæringer ikke var tilstrækkeligt understøttet af objektive beviser. Landsskatteretten afviste desuden en hjemvisning af sagen og bemærkede, at udfaldet af en eventuel straffesag ikke havde betydning for den skatteretlige vurdering.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig i henhold til Statsskatteloven § 4. Skatteydere har pligt til at selvangive og dokumentere deres indtægts- og formueforhold, jf. Skattekontrolloven § 1 og Skattekontrolloven § 6b.

Landsskatteretten fastslog, at når der konstateres adskillige, større ikke-selvangivne formueoverførsler, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra allerede beskattede eller skattefrie midler. Dette princip er i overensstemmelse med fast praksis, herunder SKM2008.905.H og SKM2011.208.H.

Retten lagde vægt på, om klagerens forklaringer kunne underbygges af objektive kendsgerninger, jf. SKM2017.233.BR. Klagerens forklaring om, at beløbene var modtaget for videreformidling til Nigeria for en ven, blev ikke anset for tilstrækkeligt dokumenteret eller sandsynliggjort. Dette skyldtes, at:

• Der kun var beløbsmæssigt sammenfald i halvdelen af tilfældene mellem indsætningerne på klagerens konto og overførslerne til ægtefællen.
• Pengestrømmen fra ægtefællens konto til modtagerne i Nigeria ikke kunne følges.
• En efterfølgende erklæring fra den påståede afsender (person1) ikke tillagdes selvstændig skattemæssig betydning, da den ikke var understøttet af andre objektive beviser, jf. SKM2016.70.BR.

Undtagelse for lån

Landsskatteretten fandt det dog tilstrækkeligt sandsynliggjort, at indsætningen på 6.000 kr. den 12. april 2016 var et kortvarigt lån fra person1. Dette blev underbygget af, at beløbet blev videreoverført til ægtefællens konto samme dag og tilbagebetalt til person1 tre dage senere fra ægtefællens bankkonto. Dette beløb blev derfor holdt uden for skatteansættelsen.

Hjemvisning og straffesag

Landsskatteretten fandt ikke, at SKATs afgørelse led af formelle fejl eller mangler, der kunne begrunde en hjemvisning af sagen. Det blev desuden bemærket, at Skattestyrelsens beslutning om at opgive straffesagen mod klageren ikke kunne tillægges bevismæssig betydning i den skatteretlige vurdering af klagerens indkomst.

Landsskatteretten nedsatte klagerens skatteansættelse for indkomståret 2016 med 6.000 kr., hvilket resulterede i en forhøjelse på 74.987 kr. i stedet for SKATs oprindelige forhøjelse på 80.987 kr.