Forhøjelse af personlig indkomst grundet manglende dokumentation for pengeoverførsler via foreningskonto

Sagen drejede sig om SKATs forhøjelse af en skatteyders personlige indkomst for indkomstårene 2013-2015, med et samlet beløb på 10.265.562 kr., baseret på store, ikke-selvangivne bankindsætninger. Skatteyderen var den eneste fuldmagtshaver til en bankkonto, der var registreret til en udvandret person, med en frivillig forening, [Forening1], som kontaktperson. SKAT indledte undersøgelsen efter at have identificeret betydelige overførsler fra denne konto til udenlandske pengeoverførselsvirksomheder.

SKAT anmodede om dokumentation for kontoens anvendelse og foreningens aktiviteter, herunder vedtægter, bestyrelsesreferater, medlemslister og regnskaber. Skatteyderen fremlagde to sæt vedtægter for [Forening1] med forskellige formål – det ene fokuserede på pengeoverførsler til Somalia, det andet på generel velgørenhed. Der blev også indsendt visse regnskabsoversigter, men SKAT fandt betydelige uoverensstemmelser og mangel på fyldestgørende bogføring, især for kontantindsætninger, hvilket gjorde det umuligt at spore pengestrømmene.

Klageren argumenterede for, at midlerne tilhørte [Forening1], som var en velgørende forening og et selvstændigt skattesubjekt. Det blev anført, at overførslerne skete på vegne af medlemmer til deres slægtninge i Somalia. Klageren bestred desuden, at SKATs krav var forældet, idet SKAT angiveligt havde kendskab til foreningens CVR-registrering siden år 2000.

SKATs analyse af indbetalingerne til kontoen viste følgende forhøjelser:

SKAT fastholdt, at klageren som dispositionsberettiget over kontoen havde en skærpet bevisbyrde for, at indtægterne ikke var skattepligtige. Da der manglede dokumentation og bogføring, anså SKAT klageren for rette indkomstmodtager af de indsatte beløb. SKAT vurderede endvidere, at klageren som minimum havde handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive indtægterne, hvilket berettigede en ekstraordinær ansættelse efter Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5. SKAT overholdt de gældende frister for varsling og afgørelse i henhold til Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om forhøjelse af klagerens personlige indkomst for indkomstårene 2013-2015.

Bevisbyrde og indkomstbeskatning

Retten fastslog, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig i henhold til Statsskatteloven § 4. Det påhviler den skattepligtige at selvangive sin indkomst og dokumentere indtægts- og formueforhold, jf. dagældende Skattekontrolloven § 1 og Skattekontrolloven § 6b.

Landsskatteretten understregede, at klageren som fuldmagtshaver og eneste dispositionsberettigede over kontoen havde bevisbyrden for, at de indsatte beløb ikke var skattepligtig indkomst for ham. Dette princip er i overensstemmelse med retspraksis, herunder SKM2016.505.BR og SKM2018.589.BR. Kravene til dokumentation gælder uden hensyntagen til særlige kulturelle forhold, jf. SKM2009.37.HR.

Foreningens status som selvstændigt skattesubjekt

Klagerens argument om, at pengene tilhørte foreningen [Forening1], og at denne var et selvstændigt skattesubjekt med et almenvelgørende formål, blev afvist. Retten lagde vægt på følgende:

• Formål: De fremlagte "medlemslister" og referatet fra generalforsamlingen af 20. februar 2017 viste, at afsender og modtager af pengeoverførslerne ofte havde samme efternavn, og at formålet var at sende penge til slægtninge. Dette modsagde et almenvelgørende eller almennyttigt formål, som kræver, at en bredere kreds af personer kan komme i betragtning ved uddelinger, jf. SKM2017.370.LSR.
• Dokumentation: Der var ikke overensstemmelse mellem foreningens regnskaber og bankkontoudtog. Regnskaber for 2013 manglede, og underbilag for alle år var fraværende. Det var ikke muligt at følge pengestrømmene ind og ud af kontoen, især da størstedelen af indbetalingerne var kontante og i runde beløb, mens udbetalingerne var i amerikanske dollars.
• Selskabsskatteloven: På baggrund af den manglende dokumentation og det faktiske formål fandt Landsskatteretten ikke, at foreningen kunne anses for et selvstændigt skattesubjekt i henhold til Selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6.

Retten konkluderede, at klageren ikke havde godtgjort, at indsætningerne på bankkontoen vedrørte en forening, eller at han ikke skulle beskattes af de indsatte beløb, som han alene kunne råde over. Beløbene blev derfor anset som personlig indkomst, jf. Personskatteloven § 3, og skattepligtige til arbejdsmarkedsbidrag i henhold til Arbejdsmarkedsbidragsloven § 2, stk. 1, nr. 2.

Formalitetskrav og fristoverskridelse

Klageren var omfattet af den korte ligningsfrist, jf. dagældende bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013. Imidlertid fandt Landsskatteretten, at betingelserne for ekstraordinær ansættelse i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5 var opfyldt. Klageren havde som minimum handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive de betydelige indsættelser på kontoen.

SKAT havde overholdt fristerne for varsling og afgørelse i henhold til Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2. SKAT modtog kundskab om klagerens fuldmagt den 13. november 2017, varslede den 1. december 2017 (inden for 6 måneder) og traf afgørelse den 23. februar 2018 (inden for 3 måneder).

SKATs afgørelse blev derfor stadfæstet.