Landsskatteretten: Moms - Skønsmæssig ansættelse og bortforpagtning - Forhøjelse af momstilsvar

Sagen omhandler en klage over Skattestyrelsens forhøjelse af momstilsvaret for en enkeltmandsvirksomhed i perioden 1. januar 2014 til 31. december 2016. Virksomheden, der tidligere drev pizzeria/grillbar, ophørte den 28. februar 2014, hvorefter indehaveren bortforpagtede lejemålet til sin søns selskab. SKAT havde forhøjet momstilsvaret baseret på en skønsmæssig opgørelse af omsætning og moms af bortforpagtningsindtægter.

SKAT havde oprindeligt anmodet om regnskabsmateriale, men da dette ikke blev fremsendt, indhentede de kontoudskrifter og foretog en skønsmæssig ansættelse af omsætningen. SKAT forhøjede den skønsmæssige salgsmoms med 36.816 kr. for 1. og 2. kvartal 2014. Derudover forhøjede SKAT salgsmomsen af bortforpagtningen med 118.320 kr. for perioden 1. marts 2014 til 31. december 2016, idet de mente, at klageren havde opkrævet moms af forpagtningsafgiften, selvom virksomheden ikke var momsregistreret for bortforpagtning.

Klagerens repræsentant bestred forhøjelserne og anførte, at de indsætninger, SKAT havde anset for yderligere omsætning, var private overførsler eller familielån, og at SKAT ikke havde dokumenteret det modsatte. Vedrørende bortforpagtningen gjorde klageren gældende, at der ikke var opkrævet moms, men alene et beløb svarende til klagerens egne udgifter til lejemålet, inklusive moms. Klageren påstod desuden, at SKATs afgørelse var ugyldig på grund af overskridelse af fristerne for ekstraordinær genoptagelse, idet det andet varsel ikke udtrykkeligt erstattede det første.

SKAT fastholdt i første omgang forhøjelserne og henviste til Momsloven § 46, stk. 7 og Momsloven § 52a, stk. 7 vedrørende betalingspligt for opkrævet moms, uanset om den var ukorrekt opkrævet. SKAT anerkendte dog senere, at 3-måneders fristen for den skønsmæssige omsætning for 1. og 2. kvartal 2014 ikke var overholdt. For bortforpagtningen fastholdt SKAT, at klageren mindst groft uagtsomt havde bevirket, at momstilsvaret var fastsat på et urigtigt grundlag, og at der ikke var fradrag for indgående moms, da bortforpagtning er momsfritaget, jf. Momsloven § 37, stk. 1.

I en senere udtalelse fra Skattestyrelsen blev det dog anført, at de foretagne opkrævninger af salgsmoms vedrørende bortforpagtningen ikke kunne opretholdes, da klageren havde oplyst, at der ikke var udstedt fakturaer eller specificeret moms i opkrævningen af forpagtningsafgiften, som blot dækkede klagerens egne udgifter inkl. moms.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten har truffet afgørelse i sagen vedrørende momstilsvar for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2016. Afgørelsen er baseret på en vurdering af både formalitetsspørgsmål vedrørende genoptagelsesfrister og de materielle spørgsmål om moms af skønsmæssig omsætning og bortforpagtning.

Forhøjelse af skønsmæssig salgsmoms (1. og 2. kvartal 2014)

Landsskatteretten fandt, at SKATs forhøjelse af den skønsmæssige salgsmoms for 1. og 2. kvartal 2014 med 36.816 kr. ikke kunne opretholdes. Begrundelsen herfor var, at den 3-måneders frist for at gennemføre en ekstraordinær ansættelse, jf. Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 2, ikke var overholdt. Retten lagde vægt på, at SKATs andet forslag til afgørelse af 10. januar 2018 ikke udtrykkeligt erstattede det første forslag af 28. september 2017. I overensstemmelse med praksis i SKM2013.675.LSR skal ansættelsesfristen derfor regnes fra det første varsel, hvilket medførte, at afgørelsen af 19. februar 2018 var truffet for sent. Selvom indehaverens undladelse af at indberette en væsentlig del af salgsmomsen blev anset for mindst groft uagtsom, og 6-måneders fristen for varsling var overholdt, bortfaldt forhøjelsen på grund af den overskredne 3-måneders frist.

Moms af bortforpagtning (1. marts 2014 – 31. december 2016)

Landsskatteretten nedsatte SKATs forhøjelse af momstilsvaret vedrørende bortforpagtning for 2014, 2015 og 2016 til 0 kr. Retten begrundede dette med følgende:

• Bortforpagtning af fast ejendom er momsfritaget i henhold til Momsloven § 13, stk. 1, nr. 8.
• Klageren havde oplyst, og Skattestyrelsen havde i sin seneste udtalelse af 20. maj 2021 bekræftet, at der ikke var opkrævet moms i forbindelse med bortforpagtningen af lejemålet. Klageren havde alene modtaget en forpagtningsafgift, der svarede til klagerens egne udgifter, inklusive moms, til lejemålet.
• Da der ikke var opkrævet moms, var der ikke grundlag for SKATs forhøjelse af momstilsvaret i henhold til Momsloven § 46, stk. 7 eller Momsloven § 52a, stk. 7.

Landsskatteretten fandt desuden, at der ikke kunne indrømmes momsfradrag for klagerens egne udgifter til husleje. Dette skyldtes, at den udøvede bortforpagtning var momsfritaget efter Momsloven § 13, stk. 1, nr. 8, og de afholdte udgifter vedrørte derfor direkte momsfrie leverancer, jf. Momsloven § 37, stk. 1.