Arbejdsudleje: Manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag ved brug af udenlandsk arbejdskraft

Sagen omhandlede SKATs afgørelse om, at et dansk selskabs brug af udenlandsk arbejdskraft fra et slovakisk selskab i perioden 1. januar 2016 til 1. maj 2017 skulle anses for arbejdsudleje. Dette medførte, at det danske selskab blev anset for indeholdelsespligtigt af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af de udbetalte vederlag.

SKATs afgørelse resulterede i følgende krav:

Faktiske oplysninger

Selskabet, [virksomhed1] ApS, er ejet af [virksomhed2] ApS og beskæftiger sig med design af butikker og levering af relateret inventar. Ifølge CVR er den reelle ejer [person1]. Selskabet har indgået aftale med det slovakiske selskab, [virksomhed3] s.r.o., om bistand til indretning af messestande og butikker. SKAT konstaterede ved et uanmeldt kontrolbesøg, at to slovakiske arbejdere fra [virksomhed3] arbejdede side om side med selskabets øvrige medarbejdere og udførte de samme arbejdsopgaver, herunder malearbejde sammen med den reelle ejer. Der var ikke fremlagt skriftlige kontrakter for det udførte arbejde.

Fakturaer fra [virksomhed3] til selskabet for perioden 1. januar 2016 til 24. marts 2017 udgjorde i alt 663.318 kr. (381.965 kr. i 2016 og 281.353 kr. i 2017). Fakturaerne specificerede arbejdssted, arbejdsopgaver (f.eks. showroom furnishing, warehouse works, retail shop fitting) og en samlet sum. Repræsentanten oplyste, at [virksomhed3] afholdt omkostninger til løn, kost og logi, og at fakturabeløbene omfattede både fortjeneste, løn og udgifter. En foreløbig oversigt fra selskabet udspecificerede fakturaerne med antal arbejdstimer, timeløn samt rejse- og logiudgifter, hvilket reducerede det potentielle beskatningsgrundlag til 609.328 kr. (349.673 kr. i 2016 og 259.655 kr. i 2017).

SKATs begrundelse

SKAT vurderede, at arbejdsydelsen fra [virksomhed3] var en integreret del af selskabets forretningsområde og dermed omfattet af reglerne om arbejdsudlejeskat jf. Kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 3. SKAT lagde vægt på, at:

• Arbejdsydelsen var en integreret del af selskabets forretningsområde.
• Der var ikke udarbejdet entreprisekontrakter.
• Selskabet havde den overordnede ledelse.
• Arbejdsopgaverne var almindeligt forefaldende arbejde.

SKAT henviste til, at indeholdelsespligten for A-indkomst efter Kildeskatteloven § 43, stk. 2 h påhviler den, for hvem arbejdet udføres, jf. Kildeskatteloven § 46, stk. 1. Beløbet skulle beregnes som 30 % af bruttoindtægten, herunder godtgørelse til dækning af udgifter til rejse og ophold, jf. Kildeskatteloven § 48 B, stk. 1. Arbejdsmarkedsbidragspligten fulgte Kildeskatteloven § 49 A, stk. 2, nr. 8. SKAT mente, at selskabet hæftede for den manglende indeholdelse i henhold til Kildeskatteloven § 69, stk. 1, da selskabet som arbejdsgiver burde være bekendt med reglerne. Da der ikke var dokumentation for den del af vederlaget, der udgjorde løn, blev beskatningsgrundlaget fastsat til det samlede fakturerede beløb.

Klagerens opfattelse

Selskabet påstod principalt, at der ikke forelå arbejdsudleje, men entreprise, og at selskabet derfor ikke var indeholdelsespligtigt. Subsidiært påstod selskabet, at hæftelsen skulle nedsættes. Selskabet henviste til SKM2014.478.SKAT og Den Juridiske Vejledning, der præciserer, at arbejdsudleje ikke foreligger blot fordi udenlandske medarbejdere arbejder inden for en dansk virksomheds forretningsområde. Selskabet fremhævede, at [virksomhed3] var en selvstændig underleverandør, der alene stod for det fysiske/praktiske arbejde, mens selskabet forestod design og konstruktion. Betalingen skete via særskilte fakturaer for hver opgave, og [virksomhed3] afholdt egne omkostninger og havde andre kunder. Selskabet argumenterede for, at kun den del af fakturaerne, der faktisk var udbetalt som løn til medarbejderne, skulle indgå i beskatningsgrundlaget. Selskabet fremlagde en foreløbig opgørelse, der reducerede beskatningsgrundlaget, idet den ikke medregnede [virksomhed3]s avance. Den foreløbige opgørelse resulterede i følgende beregninger:

Selskabet ønskede at indlevere en opdateret specifikation, når de modtog de nødvendige oplysninger fra [virksomhed3].

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at der var tale om arbejdsudleje, og at det udførte arbejde var en integreret del af selskabets virksomhed. Arbejdsopgaven kunne ikke anses for tilstrækkeligt udskilt. Retten lagde vægt på følgende:

• Der var ikke indgået skriftlige kontrakter mellem selskabet og det slovakiske selskab.
• Det blev ikke godtgjort, at det slovakiske selskab havde instruktionsbeføjelsen over medarbejderne.
• Det blev ikke godtgjort, at det slovakiske selskab havde ansvaret og den økonomiske risiko i forbindelse med arbejdets udførelse.

Landsskatteretten henviste til forarbejderne til Kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 3 (LFF nr. 195 af 14. august 2012), kommentarerne til OECD’s Modeloverenskomst og SKM2014.478.SKAT.

Selskabet blev anset for at hæfte for den manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i henhold til Kildeskatteloven § 69, stk. 1 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 7. Dette skyldtes, at selskabet havde udvist forsømmelighed ved ikke at indeholde skatten, idet det ved benyttelse af udenlandsk arbejdskraft burde være bekendt med reglerne herom.

Vedrørende beregningsgrundlaget for indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag fandt Landsskatteretten, at det var den danske arbejdsgivers pligt at oplyse, hvor stor en del af det samlede vederlag, der viderebetales som løn til den arbejdsudlejede arbejdstager. Da det ikke blev dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, hvor stor en del af det samlede vederlag, der udgjorde løn, var Landsskatteretten enig i SKATs beregningsgrundlag, som tog udgangspunkt i de samlede betalinger til det slovakiske selskab.

Landsskatteretten stadfæstede derfor SKATs afgørelse.