Manglende dokumentation for selvstændig økonomisk virksomhed medfører nægtet momsfradrag

Sagen omhandler en virksomheds ret til momsfradrag for perioden 1. juli 2015 til 30. september 2017. SKAT havde nedsat virksomhedens købsmoms fra 41.792 kr. til 0 kr., idet de ikke anså virksomheden for at drive selvstændig økonomisk virksomhed i henhold til Momsloven § 3, stk. 1.

Virksomheden, der var registreret under branchekoder for fremstilling af yderbeklædning og senere detailhandel med fødevarer, havde en omsætning på 0 kr. i den omhandlede periode. Virksomheden fremlagde en række fakturaer og kvitteringer, hvoraf mange var dateret efter den relevante periode (primært 2019-2020) og inkluderede udgifter af privat karakter, såsom mad og drikkevarer. En skematisk oversigt over de fremlagte bilag viser en blanding af tøjrelaterede indkøb (f.eks. knaphulssilke, kinesertråd, buksehægter, tekstiler) og mere generelle eller private udgifter (f.eks. mad, potter, lys, servietter, hotelophold).

Virksomhedens indehaver forklarede, at virksomheden var et tøjbrand under udvikling, i en opbygningsfase uden salg, men med fokus på fremstilling af demo-modeller, netværk og brandudvikling. Økonomien var begrænset og finansieret af bekendte. Indehaveren argumenterede for, at et tøjbrand tager lang tid at opbygge, og at udgifterne var virksomhedsrelaterede, herunder en arbejdsbærbar og leje af værksted. Virksomheden mente, at SKATs sagsbehandler havde misforstået konceptet og ikke havde taget hensyn til de fremlagte materialer som symaskiner, tøjprøver og designs.

SKAT fastholdt sin afgørelse med henvisning til den manglende omsætning og fraværet af objektiv dokumentation for en reel hensigt om at drive momspligtig virksomhed, såsom strategi- og forretningsplaner, budgetter eller korrespondance med investorer. SKAT bemærkede desuden, at de fremlagte kvitteringer og fakturaer ikke var tilstrækkeligt dokumenteret som værende tilknyttet virksomhedens formål, og at mange af dem var af privat karakter eller vedrørte perioder uden for kontrolperioden.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skulle tage stilling til, om SKAT med rette havde forhøjet virksomhedens momstilsvar med 41.792 kr. for perioden 1. juli 2015 til 30. september 2017, idet virksomheden ikke blev anset for at drive selvstændig økonomisk virksomhed. Derudover skulle retten vurdere virksomhedens påstand om yderligere momsfradrag på 14.236,52 kr.

Retten henviste til Momsloven § 3, stk. 1, som definerer afgiftspligtige personer som juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed. Denne bestemmelse implementerer Momssystemdirektivets artikel 9, som definerer økonomisk virksomhed som alle former for virksomhed med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter.

Det blev yderligere fremhævet, at EU-Domstolens dom C-268/83 (Rompelman) fastslår, at det påhviler den, der anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at betingelserne for at være en afgiftspligtig person er opfyldt. Afgiftsmyndighederne kan kræve den erklærede hensigt om at drive afgiftspligtig virksomhed bestyrket af objektive forhold.

Landsskatteretten lagde vægt på følgende:

• Virksomheden havde en omsætning på 0 kr. i den omhandlede periode (2015-2017) og havde heller ikke godtgjort omsætning på noget tidspunkt fra stiftelsen i 2012 til ophøret i 2021.
• Virksomheden havde ikke fremlagt objektiv dokumentation som oprindelige forretnings- og strategiplaner, budgetter, mødereferater eller korrespondance med investorer eller samarbejdspartnere, der kunne understøtte hensigten om at drive afgiftspligtig virksomhed.
• De fremlagte fakturaer var alle dateret efter den omhandlede periode, og virksomheden havde ikke godtgjort deres forbindelse til den oplyste tøjforretning. Mange af bilagene fremstod desuden som private udgifter.
• Virksomheden havde ikke godtgjort, at indehaveren havde de nødvendige forudsætninger for at drive en sådan virksomhed.

Under disse omstændigheder fandt Landsskatteretten, at virksomheden ikke havde dokumenteret rigtigheden af den erklærede hensigt om at ville drive afgiftspligtig virksomhed, jf. sag C-268/83 (Rompelman). Den udaterede prisliste, forretningsbeskrivelse og kataloger for tøjkollektioner fra 2019 og 2020 kunne ikke tillægges afgørende betydning.

Konklusion

Virksomheden havde dermed ikke karakter af en afgiftspligtig person, jf. Momsloven § 3, stk. 1. Landsskatteretten tiltrådte derfor SKATs forhøjelse og afviste virksomhedens påstand om yderligere fradrag. SKATs afgørelse blev stadfæstet.