Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen omhandler en klager, der var fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2008-2014, men som arbejdede som pilot for et irsk flyselskab, [virksomhed1]. Klageren indgik en kontrakt med et rekrutteringsfirma, [virksomhed3] Ltd., og stiftede i 2013 selskabet [virksomhed2] Limited i England, hvorigennem lønnen fra [virksomhed1] blev udbetalt. Klageren selvangav den udenlandske indkomst som omfattet af exemptionslempelse, men var først registreret som indkomstskattepligtig til Irland fra 28. januar 2015.
SKAT forhøjede klagerens indkomst for 2008-2014, idet Danmark blev anset for at have en subsidiær beskatningsret til lønindkomsten optjent i Irland i henhold til Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Irland artikel 23, stk. 5. SKAT anså klageren for den retmæssige indkomstmodtager af lønnen, uanset at den blev modtaget via det engelske selskab. For 2013 og 2014 anså SKAT desuden overførsler fra [virksomhed2] Limited til klageren som maskeret udbytte i henhold til Ligningsloven § 16 a. SKAT mente, at klageren havde handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at oplyse om det engelske selskab og udbytter, hvilket begrundede en ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for 2008-2013 i henhold til Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5.
Klageren protesterede mod SKATs afgørelse og anførte, at ansættelsesændringerne for 2008-2013 var ugyldige på grund af forældelse. Klagerens repræsentant argumenterede, at der ikke var handlet groft uagtsomt, da selvangivelsen var i overensstemmelse med et bindende svar fra SKAT fra maj 2012, som omhandlede lignende forhold for en anden pilot. Det blev også anført, at oprettelsen af det engelske selskab skete på krav fra [virksomhed1] for at undgå løn- og ansættelsesproblemer, og at udbetalingerne fra selskabet var løn, ikke udbytte, da stort set hele indkomsten var udbetalt som løn til klageren.
Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse på flere punkter. Retten fandt, at klageren var den rette indkomstmodtager af honorarindkomsten i det engelske selskab, og at denne skulle beskattes som lønindkomst. Dette var i overensstemmelse med forarbejderne til ændringen af Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Irland artikel 23, stk. 1, litra c.
Landsskatteretten nedsatte forhøjelsen af aktieindkomsten med maskeret udbytte for 2013 og 2014 til 0 kr. Begrundelsen var, at selskabet i disse år havde anvendt hele honorarindkomsten på løn samt udgifter til bogholder og vekselgebyr, hvorfor der ikke var opsparet overskud, der kunne hæves som udbytte. Dog forhøjede Landsskatteretten klagerens lønindkomst for 2014 fra SKATs ansættelse på 840.127 kr. til 899.288 kr., da der var indsat dette beløb på klagerens konto, og der ikke var oplysninger om andre indkomstkilder.
Vedrørende lempelsesmetoden og den subsidiære beskatningsret:
Vedrørende ansættelsesfrister:
Forårsrapporten fra Det Økonomiske Råds formandskab indeholder vurderinger af dansk økonomi frem mod 2030, herunder analyser af velfærd og selskabsskat.



Sagen omhandler en klager, der siden 2007 har ejet hele selskabskapitalen i det engelske selskab [virksomhed1] Limited. Skattestyrelsen modtog bankkontoudskrifter for selskabet for perioden 2011-2016, men intet regnskabs- eller bogføringsmateriale. Ved gennemgang af kontoudskrifterne konstaterede Skattestyrelsen en række posteringer, som blev anset for at være private udgifter for klageren og dermed maskeret udlodning.
Skattestyrelsen forhøjede klagerens aktieindkomst for indkomstårene 2011-2016 med i alt 3.277.457 kr. Begrundelsen var, at de hævede beløb/betalte udgifter ikke havde relation til selskabets drift, men derimod vedrørte klageren personligt. Skattestyrelsen henviste til manglende dokumentation og oplysninger om selskabets forhold. Forhøjelsen blev foretaget i henhold til Ligningsloven § 16 A og .
Oversigt over de gældende skattesatser og beløbsgrænser i selskabsskatteloven for 2025 og 2026.
Kontrollen af internationale pengeoverførsler har afsløret fejl eller snyd i næsten 8 ud af 10 sager. Siden indsatsen begyndte i 2009, har Skattestyrelsen udsendt opkrævninger for i alt 3,1 milliarder kroner – og alene i den nuværende periode er der hentet 300 mio. kr. hjem.
Klageren anerkendte en stor del af beløbet som private udgifter (3.149.907 kr.), men nedlagde påstand om, at aktieindkomsten skulle nedsættes med i alt 127.550 kr., da en del af pengene angiveligt var anvendt til fradragsberettigede driftsudgifter for selskabet. Der blev dog ikke fremlagt dokumentation for dette i klagesagen.
| Indkomstår | Skattestyrelsens afgørelse (kr.) | Klagerens opfattelse (kr.) | Landsskatterettens afgørelse (kr.) |
|---|---|---|---|
| 2011 | 76.024 | 68.924 | Stadfæstelse |
| 2012 | 268.336 | 252.536 | Stadfæstelse |
| 2013 | 840.864 | 808.464 | Stadfæstelse |
| 2014 | 1.252.153 | 1.203.653 | Stadfæstelse |
| 2015 | 417.791 | 404.991 | Stadfæstelse |
| 2016 | 422.289 | 411.339 | Stadfæstelse |
Skattestyrelsen overholdt fristerne for ansættelsesændring. For indkomstårene 2014-2016 blev den udvidede frist for kontrollerede transaktioner i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5 anvendt. For indkomstårene 2011-2013 blev der foretaget en ekstraordinær ansættelse i henhold til Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5, da klageren mindst groft uagtsomt havde bevirket, at ansættelsen var foretaget på et urigtigt grundlag. De 6-måneders og 3-måneders frister i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 blev også anset for overholdt.

Sagen omhandler en klager, der er ejer af selskabet [virksomhed1] ApS, og SKATs afgørelse om beskatning af maskeret udlo...
Læs mere
Sagen omhandler SKATs ekstraordinære genoptagelse af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2007-2009. SKAT havde...
Læs mere