Landsskatteretten: Subsidiær beskatningsret, maskeret udbytte og ansættelsesfrister for pilot med irsk arbejdsgiver

Sagen omhandler en klager, der var fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2008-2014, men som arbejdede som pilot for et irsk flyselskab, [virksomhed1]. Klageren indgik en kontrakt med et rekrutteringsfirma, [virksomhed3] Ltd., og stiftede i 2013 selskabet [virksomhed2] Limited i England, hvorigennem lønnen fra [virksomhed1] blev udbetalt. Klageren selvangav den udenlandske indkomst som omfattet af exemptionslempelse, men var først registreret som indkomstskattepligtig til Irland fra 28. januar 2015.

SKAT forhøjede klagerens indkomst for 2008-2014, idet Danmark blev anset for at have en subsidiær beskatningsret til lønindkomsten optjent i Irland i henhold til Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Irland artikel 23, stk. 5. SKAT anså klageren for den retmæssige indkomstmodtager af lønnen, uanset at den blev modtaget via det engelske selskab. For 2013 og 2014 anså SKAT desuden overførsler fra [virksomhed2] Limited til klageren som maskeret udbytte i henhold til Ligningsloven § 16 a. SKAT mente, at klageren havde handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at oplyse om det engelske selskab og udbytter, hvilket begrundede en ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for 2008-2013 i henhold til Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5.

Klageren protesterede mod SKATs afgørelse og anførte, at ansættelsesændringerne for 2008-2013 var ugyldige på grund af forældelse. Klagerens repræsentant argumenterede, at der ikke var handlet groft uagtsomt, da selvangivelsen var i overensstemmelse med et bindende svar fra SKAT fra maj 2012, som omhandlede lignende forhold for en anden pilot. Det blev også anført, at oprettelsen af det engelske selskab skete på krav fra [virksomhed1] for at undgå løn- og ansættelsesproblemer, og at udbetalingerne fra selskabet var løn, ikke udbytte, da stort set hele indkomsten var udbetalt som løn til klageren.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse på flere punkter. Retten fandt, at klageren var den rette indkomstmodtager af honorarindkomsten i det engelske selskab, og at denne skulle beskattes som lønindkomst. Dette var i overensstemmelse med forarbejderne til ændringen af Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Irland artikel 23, stk. 1, litra c.

Landsskatteretten nedsatte forhøjelsen af aktieindkomsten med maskeret udbytte for 2013 og 2014 til 0 kr. Begrundelsen var, at selskabet i disse år havde anvendt hele honorarindkomsten på løn samt udgifter til bogholder og vekselgebyr, hvorfor der ikke var opsparet overskud, der kunne hæves som udbytte. Dog forhøjede Landsskatteretten klagerens lønindkomst for 2014 fra SKATs ansættelse på 840.127 kr. til 899.288 kr., da der var indsat dette beløb på klagerens konto, og der ikke var oplysninger om andre indkomstkilder.

Vedrørende lempelsesmetoden og den subsidiære beskatningsret:

• Det blev lagt til grund, at klageren var fuldt skattepligtig til Danmark (Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1) og hjemmehørende i Danmark, mens den reelle arbejdsgiver, [virksomhed1], var hjemmehørende i Irland (Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Irland artikel 4).
• Danmark skulle som bopælsland lempe skatten efter exemptionsmetoden i den dagældende Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Irland artikel 23, stk. 1, litra c, da indkomsten var omfattet af Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Irland artikel 15 om løn.
• Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Irland artikel 23, stk. 5 gav Danmark en subsidiær beskatningsret for indkomstårene 2008-2010, da Irland kun beskattede indkomst, der var overført til eller modtaget i Irland, og klageren ikke var registreret som skattepligtig i Irland før 28. januar 2015. For 2011-2014 var betingelserne for den subsidiære beskatningsret ikke til stede, da irsk ret fra 2011 indførte begrænset skattepligt af lønindkomst for ikke-hjemmehørende luftfartspersonale.

Vedrørende ansættelsesfrister:

• SKATs varsling for 2008-2010 og 2013 var foretaget efter udløbet af den ordinære frist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1.
• Landsskatteretten fandt ikke, at klageren havde handlet mindst groft uagtsomt i 2008-2013, hvilket var en forudsætning for ekstraordinær genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5. Der blev lagt vægt på, at klageren havde selvangivet indkomsten som stammende fra Irland (den reelle arbejdsgivers hjemland), og at forskellen mellem selvangivet og SKATs ansættelse for 2013 svarede til selskabets omkostninger, samt at der ikke var udbytte at selvangive.

Konklusion

• Forhøjelsen af den skattepligtige indkomst i 2013 blev nedsat til det selvangivne, da betingelserne for fristgennembrud ikke var opfyldt.
• SKATs ansættelse af lønindkomsten for 2014 blev forhøjet fra 840.127 kr. til 899.288 kr.
• Den foretagne beskatning af den selvangivne indkomst for 2008-2010 i medfør af Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Irland artikel 23, stk. 5 bortfaldt, da betingelserne for fristgennembrud ikke var til stede.
• Den foretagne beskatning af den selvangivne indkomst for 2011-2014 bortfaldt, da der ikke var hjemmel i Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Irland artikel 23, stk. 5.