Maskeret udbytte: Manglende dokumentation for udlæg på mellemregningskonto

Sagen omhandler en klagers aktieindkomst for indkomståret 2012, hvor SKAT forhøjede indkomsten med 2.054.335 kr. Beløbet stammede fra en kreditering på klagerens mellemregningskonto med selskabet, som SKAT anså for maskeret udbytte. Klageren, der var hovedanpartshaver og direktør i selskabet, bestred afgørelsen og gjorde gældende, at beløbet repræsenterede udlæg, som klageren personligt havde afholdt for selskabets varekøb gennem en årrække.

Klageren stiftede enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] i 1996, som ophørte i 2001. I 2000 stiftede klageren selskabet [virksomhed1] (CVR-nr. [...2]), hvis formål var vinhandel. Klageren var ejer af selskabet frem til august 2013, hvor det blev overdraget til [virksomhed2] ApS, hvor klageren er hovedanpartshaver og direktør.

Der blev ført to mellemregningskonti mellem klageren og selskabet: en for varekøb ([...54]) og en samlet mellemregningskonto (8730). Disse blev senere sammenlagt til konto 9610. Den 31. december 2012 blev der krediteret 2.054.335,38 kr. på konto 8730, stammende fra konto [...54].

Klagerens argumentation og dokumentation

Klagerens repræsentant anførte, at SKAT havde godkendt, at varekøbet var reelt og betalt af selskabet. Da selskabet ikke selv havde betalt, måtte det antages, at klageren havde foretaget udlæggene. Som dokumentation fremlagde repræsentanten:

• En erklæring fra en forretningsforbindelse, der bekræftede kontant betaling for vine solgt til selskabet.
• En forklaring om brancheforholdene i vinbranchen, hvor kontant handel var almindelig.
• En oversigt over klagerens kontanthævninger fra 2004-2010, der skulle sandsynliggøre klagerens evne til at afholde de kontante udlæg.
• En revisorerklæring, der bekræftede, at sammentællingen af mellemregningen var korrekt, at vinene var modtaget og solgt videre, at bogføringen fulgte bogføringsloven, og at klageren økonomisk var i stand til at foretage betalingerne.

Klageren gjorde subsidiært gældende, at en del af beløbet (1.537.277 kr.) var oparbejdet før 2007 og derfor var forældet i forhold til dokumentationskrav. Det blev fremhævet, at SKAT i selskabets sag havde anerkendt varekøbet på 2.054.335 kr.

SKATs vurdering

SKAT anerkendte, at selskabet havde haft et varekøb på 2.054.335 kr. og at klageren havde foretaget udlæg på vegne af selskabet. Dog fastholdt SKAT, at der ikke var fremsendt tilstrækkelig dokumentation for klagerens afholdelse af udlæggene, herunder kontoudskrifter fra klagerens bank eller kopi af de underliggende købsbilag. SKAT henviste til de skærpede beviskrav ved dispositioner mellem interesseforbundne parter.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om at anse krediteringen på klagerens mellemregningskonto for maskeret udbytte. Retten lagde vægt på følgende:

• Det var ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at klageren havde afholdt udlæg for selskabet i forbindelse med selskabets varekøb. Dette på trods af en erklæring fra en forretningsforbindelse og en revisorerklæring, der sandsynliggjorde klagerens økonomiske evne til at afholde udlæggene.
• Det forhold, at en del af de påståede udlæg skulle være afholdt før 2007, kunne ikke føre til en ændret vurdering. Dette skyldtes, at tilgodehavendet på 2.054.335 kr. først blev bogført på klagerens mellemregningskonto ultimo 2012.

Godskrivningen på klagerens mellemregning med selskabet den 31. december 2012 med 2.054.335 kr. blev herefter anset for maskeret udbytte til klageren i henhold til Ligningsloven § 16 A, stk. 1 og 2, nr. 1.