Skattepligt af indbetalinger på bankkonto - Lån vs. skattepligtig indkomst - Reaktionsfristens overholdelse

Sagen omhandler en klagers skattepligt af en række bankoverførsler fra familiemedlemmer i indkomstårene 2014, 2015 og 2016. SKAT havde forhøjet klagerens indkomst med betydelige beløb, idet de anså overførslerne for skattepligtig indkomst, enten som honorar for udført arbejde for en brors virksomhed eller som skattepligtige gaver fra søskende. Klageren fastholdt, at beløbene var skattefrie formuebevægelser i form af lån, tilbagebetaling af udlæg eller skattefrie gaver.

SKATs afgørelse var baseret på en generel antagelse om, at alle indsættelser på en bankkonto er skattepligtige, medmindre det modsatte kan dokumenteres, jf. Statsskatteloven § 4 og Personskatteloven § 3, stk. 1. SKAT henviste til Skattekontrolloven § 6 b, stk. 1 og retspraksis for dokumentationskrav til private dispositioner. For gaver fra søskende anførte SKAT, at disse er skattepligtige, da søskende ikke er omfattet af gaveafgiftsreglerne i Boafgiftsloven § 22 modsætningsvis. SKAT mente også, at visse beløb var betaling for arbejde udført for brorens virksomhed, og dermed arbejdsmarkedsbidragspligtige, jf. Arbejdsmarkedsbidragsloven § 1 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 2.

For indkomstårene 2014 og 2015 havde SKAT foretaget ekstraordinær genoptagelse med henvisning til Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5, idet klageren blev anset for at have handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive beløbene. Klageren var omfattet af den korte ligningsfrist i henhold til bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013.

Klagerens repræsentant bestred SKATs forhøjelser og argumenterede for, at overførslerne var skattefrie formuebevægelser, jf. Statsskatteloven § 5. Specifikt for de store overførsler på 55.000 kr. (2014) og 52.000 kr. (2016) fra broren, blev det anført, at der var tale om lån, hvoraf størstedelen blev tilbagebetalt, og en mindre del var skattefri lejlighedsgaver. Dette blev understøttet af SMS-korrespondance. Klageren bestred også at have udført arbejde for brorens virksomhed. For de øvrige overførsler blev det forklaret, at de var tilbagebetaling af lån/udlæg eller gaver fra forældre/ex-mand til børneunderhold.

Procedurelt gjorde klagerens repræsentant gældende, at SKATs afgørelse for 2014 og 2015 var ugyldig på grund af overskridelse af fristreglerne. Det blev fremhævet, at SKAT ikke havde overholdt 6-måneders fristen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2, som ifølge retspraksis (bl.a. SKM2018.2ØLR og SKM2018.481.HR) løber fra det tidspunkt, hvor SKAT har tilstrækkelig kundskab til at varsle en ekstraordinær ansættelse. Klageren anførte, at SKAT havde modtaget de relevante kontoudtog den 1. marts 2017, men først varslede afgørelsen den 13. september 2017, hvilket var efter fristens udløb den 1. september 2017. Klageren bestred desuden, at der forelå grov uagtsomhed, som kunne begrunde ekstraordinær genoptagelse.

Formalitet

Landsskatteretten fastslog, at klageren var omfattet af den korte ligningsfrist i henhold til Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1 og den dagældende bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013. SKATs varsling af ansættelsesændringerne for indkomstårene 2014 og 2015 var sket efter udløbet af denne frist.

SKAT havde genoptaget sagerne ekstraordinært med hjemmel i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5, idet klageren ved at undlade at selvangive indtægterne blev anset for at have handlet mindst groft uagtsomt. Dette gav i princippet adgang til ekstraordinær ansættelse.

Imidlertid fandt Landsskatteretten, at SKAT ikke havde overholdt 6-måneders reaktionsfristen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT kom i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at varsle en ekstraordinær ansættelse, jf. SKM2018.418.HR. Da SKAT modtog klagerens kontoudtog den 1. marts 2017, og varslingen først blev afsendt den 13. september 2017, var fristen overskredet. Som følge heraf var SKATs ændringer for indkomstårene 2014 og 2015 ugyldige, og Landsskatteretten nedsatte derfor SKATs afgørelse for disse år til 0 kr.

Materielt

For indkomståret 2016, hvor varslingsfristen var overholdt, vurderede Landsskatteretten de materielle forhold. Udgangspunktet er, at al indkomst er skattepligtig, jf. Statsskatteloven § 4. I sager med løbende indsættelser af uforklarlige beløb på en bankkonto påhviler det skatteyderen at godtgøre, at beløbene stammer fra beskattede midler, jf. SKM2008.905.HR.

Landsskatteretten traf følgende afgørelser for 2016:

• Indsætning på 52.000 kr. fra bror: Klageren havde ikke godtgjort, at beløbet var et lån. Der forelå ingen gældsbreve eller lånedokumenter, og det var ikke dokumenteret, at beløbet var tilbagebetalt i det aftalte omfang. Klagerens forklaring om, at pengene alene skulle ind og ud af kontoen, var heller ikke tilstrækkeligt underbygget af objektive kendsgerninger, jf. SKM2011.208.HR. Beløbet blev derfor anset for skattepligtig indkomst.

• Indsætning på 1.500 kr. fra svigerinde: Klageren havde ikke godtgjort, at beløbet var en refusion for et udlæg. Der manglede dokumentation for, at klageren havde afholdt udlægget eller for købet af den påståede gave. Den fremlagte erklæring var ikke tilstrækkeligt bestyrket af objektive omstændigheder. Beløbet blev derfor anset for skattepligtig indkomst.

• Indsætning på 3.800 kr.: Med henvisning til de konkrete omstændigheder og klagerens forklaring, herunder at der var tale om et mindre beløb, fandt Landsskatteretten det tilstrækkeligt godtgjort, at beløbet stammede fra midler, der allerede havde været beskattet, eller som var undtaget fra beskatning. SKATs afgørelse blev ændret på dette punkt, og beløbet blev ikke beskattet.

Landsskatteretten stadfæstede således SKATs afgørelse for så vidt angår beløbene på 52.000 kr. og 1.500 kr. for indkomståret 2016, men nedsatte den skattepligtige indkomst med 3.800 kr. for samme år.

Landsskatterettens afgørelse i tabelform