Skattepligt af erstatning for opsagt lejemål – manglende dokumentation for tab

Sagen omhandlede skattepligten af en erstatning på 80.000 kr., som klageren modtog fra en kommune i forbindelse med opsigelse af et lejemål. Klageren drev flere virksomheder fra lejemålet, herunder en tøjbutik og en virksomhed inden for musikbranchen. I perioden 2010-2012 drev klageren musikvirksomhed og tryk på T-shirts fra lejemålet, og i 2012 havde klageren til hensigt at etablere en vinbutik i bunkeren.

Sagens baggrund

Lejemålet blev opsagt af kommunen, som havde glemt at overholde opsigelsesvarslet. Klageren anlagde et erstatningskrav mod kommunen, der oprindeligt var opgjort til 80.500 kr. for udgifter til stålkonstruktioner, el-installationer, lamper, maling og klinkegulv, samt et tab af goodwill. Sagen endte med et forlig, hvor kommunen betalte 80.000 kr. til fuld og endelig afgørelse af erstatningskravet. Klageren kunne ikke fremlægge bilag for de afholdte udgifter, da de var foretaget i tidligere år, og der ikke var et driftsregnskab på det tidspunkt, jf. Bogføringsloven § 10. SKAT havde dog oplysninger om, at klageren i tidligere regnskaber havde foretaget afskrivninger på indretning af lejede lokaler med 101.120 kr. (afskrevet med 20.224 kr. pr. år i 5 år fra 2001).

SKATs afgørelse

SKAT anså erstatningen på 80.000 kr. for skattepligtig i indkomståret 2014. SKAT begrundede dette med, at klageren ikke kunne dokumentere de udgifter, som erstatningen dækkede. SKAT antog derfor, at erstatningen dækkede de udgifter til indretning af lejede lokaler, som var afskrevet i tidligere regnskaber. Erstatningssummen blev anset for skattepligtig i henhold til Afskrivningsloven § 39, stk. 6.

Klagerens argumenter

Klageren påstod, at SKATs forhøjelse af indkomsten skulle nedsættes til 0 kr. Klageren anførte, at de aktiver, der indgik i erstatningskravet, var anskaffet på et langt senere tidspunkt end de afskrivninger, SKAT henviste til. Klageren gjorde gældende, at de afskrivninger på 101.120 kr., som SKAT nævnte, var foretaget under et andet CVR-nummer ([...2]) og intet havde at gøre med investeringer foretaget efter 2010 i den planlagte vinforretning. Klageren fremhævede, at erstatningen ikke var henført til specifikke tabsposter, men dækkede både investeringer i lejemålet og tab af beliggenhed og goodwill i forbindelse med lejemålets ophør. Klageren argumenterede desuden, at udgifterne var afholdt privat med henblik på en fremtidig virksomhed, der aldrig blev etableret, og at udgifterne derfor ikke havde været bragt til fradrag i noget skattemæssigt regnskab.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om, at en erstatning på 80.000 kr. var skattepligtig i indkomståret 2014. Retten lagde til grund, at en erstatning beskattes som det, den træder i stedet for, jf. Statsskatteloven § 4. Hvis erstatningen dækker et ikke-fradragsberettiget formuetab eller tab af indkomstgrundlaget, er den skattefri, jf. princippet i Statsskatteloven § 5 a.

Retten fandt, at klageren ikke havde godtgjort, at nogen del af erstatningen skulle henføres til et skattefrit tab af indkomstgrundlaget. Specifikt vedrørende klagerens henvisning til tab af goodwill, bemærkede retten, at den omtalte vinforretning aldrig havde haft indtægter, og det kunne derfor ikke lægges til grund, at erstatningen helt eller delvis vedrørte tab af goodwill.

På baggrund af de fremlagte oplysninger, herunder erstatningskravet vedrørende installationer, som normalt er afskrivningsberettigede udgifter, og oplysninger om klagerens tidligere afskrivninger på indretning af lejede lokaler, fandt retten, at en del af erstatningen dækkede disse installationer. Retten formodede desuden, at en del af erstatningen herudover dækkede tab i form af merudgifter til husleje og flytteudgifter.

Det blev bemærket, at det ikke havde betydning for skattepligten, at de tidligere afskrevne udgifter til indretning af lejede lokaler ikke vedrørte den vinforretning, som klageren var i gang med at opstarte ved opsigelsen af lejemålet. Erstatningssummen blev derfor anset for skattepligtig, jf. Statsskatteloven § 4 og Afskrivningsloven § 39, stk. 6.