Landsskatteretten: Beskatning af forpagtningsindtægt trods manglende underskrift på kontrakt

Sagen omhandlede en klagers enkeltmandsvirksomhed og dennes overskud for indkomståret 2019, hvor Skattestyrelsen havde forhøjet overskuddet på baggrund af forpagtningsindtægter og ikke-godkendt fradrag for tab på debitorer. Klageren, der var tandtekniker, havde oprindeligt angivet et negativt resultat, men ændrede det flere gange, senest til 230.154 kr., med begrundelsen, at forpagtningsindtægt fra en tandlæge, der var gået konkurs, ikke skulle medregnes, og at der var et tab på debitorer.

Klageren havde indgået en forpagtningsaftale om dele af to tandlægeklinikker, men kontrakten var ikke underskrevet af forpagteren. Klageren havde dog udstedt 12 fakturaer á 120.000 kr. for forpagtningen i 2019, hvoraf ingen var blevet betalt. Klageren argumenterede for, at der aldrig havde været en juridisk gyldig kontrakt, og at hele sagen derfor var en nullitet. Klageren henviste også til, at forpagteren havde afmeldt sine P-numre, og at Skattestyrelsen i en tidligere sag for 2018 havde fundet aftalegrundlaget uklart.

Skattestyrelsen fastholdt, at indtægterne var skattepligtige på retserhvervelsestidspunktet, dvs. ved udstedelse af fakturaerne, uanset om betaling var modtaget. Vedrørende tab på debitorer anførte Skattestyrelsen, at tabet først kunne fratrækkes, når det var endeligt konstateret og opgjort, hvilket ikke var tilfældet i 2019, da forpagterens virksomhed først ophørte i 2020. Skattestyrelsen havde opdelt forpagtningsindtægten i en momspligtig og en momsfritaget del og forhøjet overskuddet til 1.439.044 kr.

Fakturaoversigt for forpagtningsindtægt 2019

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsen med rette havde korrigeret klagerens overskud af virksomhed for indkomståret 2019 på baggrund af forpagtningsindtægter. Retten forhøjede dog klagerens overskud af virksomhed til 1.680.044 kr.

Retten lagde vægt på, at klageren havde fremlagt 11 fakturaer med virksomhedens CVR-nr. som udsteder, dateret fra den 1. februar 2019 til den 1. december 2019, hver på 120.000 kr. Selvom fakturaerne ikke indgik i klagerens regnskaber, og forpagtningsaftalen ikke var underskrevet, fandt retten, at klageren havde erhvervet ret til betaling på tidspunktet for udstedelsen af fakturaerne. Indtægten skulle derfor medregnes på dette tidspunkt, uanset om forpagter betalte beløbet, jf. Statsskatteloven § 4.

Landsskatteretten antog, at klageren havde udstedt 12 fakturaer á 120.000 kr., hvilket gav en samlet forpagtningsindtægt på 1.440.000 kr. I modsætning til Skattestyrelsens opdeling fandt retten, at hele forpagtningsindtægten på 1.440.000 kr. skulle indgå som momsfritaget indtægt. Dette blev begrundet med, at fakturaerne var udskrevet uden moms, at forpagtningskontraktens § 3 angav beløbet som ekskl. moms, og at der var tale om forpagtning af fast ejendom, jf. Momsloven § 13, stk. 1, nr. 8.

Vedrørende fradrag for tab på fordringer fandt retten, at klageren ikke havde dokumenteret, at tabet var realiseret for indkomståret 2019. Fradrag for tab på fordringer kan først foretages i det indkomstår, hvor tabet er konstateret og endeligt kan gøres op, jf. Kursgevinstloven § 25, stk. 1. Udskriften fra CVR, der viste, at forpagterens virksomhed først ophørte i 2020, godtgjorde ikke fradragsret i 2019.

Landsskatteretten forhøjede herefter klagerens overskud af virksomhed til 1.680.044 kr., beregnet som 240.044 kr. (resultat af virksomhed efter regnskab nr. 2 samt lønsumsafgift) + 1.440.000 kr. (forpagtningsindtægt).