Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen drejede sig om en skatteyders indkomst for indkomstårene 2014 og 2015, specifikt vedrørende pengeoverførsler til Nepal og forskellige indsætninger på bankkonto. SKAT havde forhøjet skatteyderens indkomst med 61.655 kr. for overførsler til Nepal i 2014 og med henholdsvis 18.600 kr. (2014) og 53.593 kr. (2015) for bankindsætninger. Skatteyderen, der var indrejst fra Nepal, forklarede, at beløbene enten stammede fra penge medbragt til Danmark, tilbagebetaling af lån fra venner eller bidrag til en "deleøkonomi" til dækning af husleje og mad blandt venner og familie. Skatteyderen fremhævede de stærke kulturelle bånd og den gensidige økonomiske støtte inden for deres fællesskab og anførte, at de som lønmodtager ikke var underlagt strenge regnskabsforpligtelser for sådanne mindre beløb.
Skatteyderens repræsentant argumenterede for, at SKATs henvisninger til retspraksis om negativt privatforbrug eller store selskabsindsætninger ikke var relevante, da skatteyderens økonomiske forhold var enkle. Repræsentanten fastholdt desuden, at den korte ligningsfrist for personer med enkle økonomiske forhold burde finde anvendelse, og at skatteyderens handlinger ikke udgjorde grov uagtsomhed, som ville tillade en forlænget ansættelsesperiode.
SKAT fastholdt, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig i henhold til Statsskatteloven § 4, og at skatteyderen har bevisbyrden for at dokumentere, at midlerne stammer fra allerede beskattede eller skattefrie kilder, jf. Skattekontrolloven § 1, stk. 1 og Skattekontrolloven § 6 b, stk. 1. SKAT fandt, at skatteyderen ikke havde fremlagt tilstrækkelig dokumentation, såsom låneaftaler eller klare pengestrømme, til at underbygge sine påstande. Vedrørende ansættelsesfristen argumenterede SKAT for, at skatteyderens undladelse af at oplyse om disse væsentlige beløb udgjorde mindst grov uagtsomhed, hvilket muliggjorde en ekstraordinær ansættelse i henhold til Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5, der tilsidesætter den korte frist. SKAT præciserede endvidere, at 6-månedersfristen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 først begyndte at løbe, da de havde tilstrækkelige oplysninger til at foretage en korrekt ansættelse, hvilket var efter modtagelsen af de sidste anmodede dokumenter fra skatteyderen.
Klageren overførte i alt 110.485,82 kr. til Nepal i 2014. SKAT beskattede 61.655,87 kr. af dette beløb, da klageren ikke kunne dokumentere, at pengene stammede fra beskattede eller skattefrie midler.
| Dato | Modtager | Overført beløb (kr.) |
|---|
| 06-01-2014 | [person1] | 33.646,41 |
| 10-02-2014 | [person1] | 11.176,95 |
| 22-04-2014 | [person1] | 16.832,51 |
| I alt | 61.655,87 |
Derudover beskattede SKAT indsætninger på klagerens bankkonto:
| Indkomstår | Beløb (kr.) |
|---|---|
| 2014 | 18.600 |
| 2015 | 53.593 |
De beskattede indsætninger i 2014 var:
| Dato | Tekst | Beløb (kr.) |
|---|---|---|
| 16-09-2014 | Kundekort [...] | 11.000,00 |
| 18-12-2014 | Indbetalingsautomat | 7.600,00 |
| I alt | 18.600,00 |
De beskattede indsætninger i 2015 var:
| Dato | Tekst | Beløb (kr.) |
|---|---|---|
| 20-02-2015 | Valutahandel | 7.343,70 |
| 10-03-2015 | Indbetalingsautomat | 13.000,00 |
| 11-05-2015 | Indbetalingsautomat | 16.200,00 |
| 13-08-2015 | Indbetalingsautomat | 10.000,00 |
| 26-10-2015 | Indbetalingsautomat | 3.050,00 |
| 18-12-2015 | Indbetalingsautomat | 4.000,00 |
| I alt | 53.593,70 |
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse for indkomstårene 2014 og 2015.
Retten fastslog, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig i henhold til Statsskatteloven § 4, og at den skattepligtige har bevisbyrden for, at indtægter stammer fra allerede beskattede eller skattefrie midler, jf. praksis som SKM2008.905.H og SKM2011.208.HR. Det blev understreget, at forklaringer skal underbygges af objektive kendsgerninger, og at låneforhold kræver dokumentation som lånedokumenter eller aftaler om forrentning og afvikling, jf. SKM2013.363.BR. Retten bemærkede desuden, at krav til dokumentation gælder uanset særlige kulturelle forhold, jf. SKM2009.37.HR.
Klageren blev anset for at have enkle økonomiske forhold og var dermed som udgangspunkt omfattet af den korte ligningsfrist i Bekendtgørelse om kort ligningsfrist § 1, som var udløbet for de omhandlede indkomstår.
Landsskatteretten konkluderede, at SKATs afgørelse var gyldig, både materielt og formelt.
Nordsøfonden leverer et overskud på 466 mio. kr. i 2017 og sikrer statskassen 1,6 mia. kr. efter et år præget af stigende oliepriser og historiske investeringsbeslutninger.

Sagen omhandler en klagers skatteansættelse for indkomståret 2014, hvor SKAT havde slettet indberettede lønindkomster fra to arbejdsgivere ([virksomhed1] og [virksomhed2] ApS) og forhøjet den skattepligtige indkomst med uregistrerede indbetalinger fra andre virksomheder ([virksomhed3] og [virksomhed4]) samt private personer. Klageren bestred SKATs afgørelse og fastholdt, at der var tale om reelle ansættelsesforhold og låneforhold.
Klageren havde ansættelseskontrakter og lønsedler fra [virksomhed1] og [virksomhed2] ApS, som viste indberettet A-indkomst, A-skat og AM-bidrag. SKAT annullerede disse indberetninger, da kontrol af virksomhedernes bankkonti ikke viste aktivitet, der modsvarer lønudbetalingerne. Klagerens egne kontoudtog viste heller ingen overførsler fra disse arbejdsgivere, selvom lønsedlerne angav klagerens konto som udbetalingssted. Klageren forklarede, at lønnen enten var overført fra andre konti eller udbetalt kontant, og at der var tale om reelle ansættelsesforhold.
Nordsøfondens andel af olie- og gasproduktionen for 2015 udgjorde 9,5 mio. tønder olie og 700 mio. m3 gas – eller hvad der svarer til cirka en fjerdedel af det samlede danske olie- og gasforbrug.
Mens Nordsøfonden har været udfordret af faldende oliepriser i 2014, vidner en rekordstor 7. udbudsrunde om fortsat interesse for efterforskning på dansk område.
SKAT forhøjede klagerens skattepligtige indkomst med 41.097 kr. fra overførsler benævnt "løn" fra [virksomhed3] og [virksomhed4]. Disse virksomheder havde ikke foretaget lønindberetninger for klageren. Klageren hævdede, at disse overførsler var løn fra [virksomhed1], men SKAT fandt ingen dokumenteret sammenhæng mellem virksomhederne.
Derudover forhøjede SKAT indkomsten med 14.000 kr. fra seks overførsler fra private personer ([person4], [person5], [person6]). Klageren forklarede, at disse beløb var lån eller tilbagebetaling af lån mellem familievenner og fremlagde udaterede erklæringer til støtte herfor. SKAT fastholdt beskatningen, da der ikke var skriftlige låneaftaler eller dokumentation for tilbagebetaling.
SKATs afgørelse om forhøjelse af indkomst var varslet den 18. maj 2017 for indkomståret 2014. Dette rejste spørgsmål om overholdelse af ligningsfristerne, herunder den forkortede frist for personer med enkle økonomiske forhold og betingelserne for ekstraordinær ansættelse ved forsætlig eller groft uagtsom adfærd.

Sagen omhandlede en klagers forhøjelse af personlig indkomst for indkomstårene 2013 og 2014, som Skattestyrelsen havde f...
Læs mere
Sagen omhandlede en klagers indkomst for indkomstårene 2015-2017, hvor Skattestyrelsen havde foretaget flere forhøjelser...
Læs mereLov om ændring af skattekontrolloven og ligningsloven (Lempelse af transfer pricing-dokumentation, regler for udlejning af helårsbolig, godkendelse af patientforeninger m.v.)