Skattepligt af pengeoverførsler til Nepal og bankkonto indsætninger - manglende dokumentation for beskattede midler

Sagen drejede sig om en skatteyders indkomst for indkomstårene 2014 og 2015, specifikt vedrørende pengeoverførsler til Nepal og forskellige indsætninger på bankkonto. SKAT havde forhøjet skatteyderens indkomst med 61.655 kr. for overførsler til Nepal i 2014 og med henholdsvis 18.600 kr. (2014) og 53.593 kr. (2015) for bankindsætninger. Skatteyderen, der var indrejst fra Nepal, forklarede, at beløbene enten stammede fra penge medbragt til Danmark, tilbagebetaling af lån fra venner eller bidrag til en "deleøkonomi" til dækning af husleje og mad blandt venner og familie. Skatteyderen fremhævede de stærke kulturelle bånd og den gensidige økonomiske støtte inden for deres fællesskab og anførte, at de som lønmodtager ikke var underlagt strenge regnskabsforpligtelser for sådanne mindre beløb.

Skatteyderens repræsentant argumenterede for, at SKATs henvisninger til retspraksis om negativt privatforbrug eller store selskabsindsætninger ikke var relevante, da skatteyderens økonomiske forhold var enkle. Repræsentanten fastholdt desuden, at den korte ligningsfrist for personer med enkle økonomiske forhold burde finde anvendelse, og at skatteyderens handlinger ikke udgjorde grov uagtsomhed, som ville tillade en forlænget ansættelsesperiode.

SKAT fastholdt, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig i henhold til Statsskatteloven § 4, og at skatteyderen har bevisbyrden for at dokumentere, at midlerne stammer fra allerede beskattede eller skattefrie kilder, jf. Skattekontrolloven § 1, stk. 1 og Skattekontrolloven § 6 b, stk. 1. SKAT fandt, at skatteyderen ikke havde fremlagt tilstrækkelig dokumentation, såsom låneaftaler eller klare pengestrømme, til at underbygge sine påstande. Vedrørende ansættelsesfristen argumenterede SKAT for, at skatteyderens undladelse af at oplyse om disse væsentlige beløb udgjorde mindst grov uagtsomhed, hvilket muliggjorde en ekstraordinær ansættelse i henhold til Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5, der tilsidesætter den korte frist. SKAT præciserede endvidere, at 6-månedersfristen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 først begyndte at løbe, da de havde tilstrækkelige oplysninger til at foretage en korrekt ansættelse, hvilket var efter modtagelsen af de sidste anmodede dokumenter fra skatteyderen.

Faktiske oplysninger om pengeoverførsler og indsætninger

Klageren overførte i alt 110.485,82 kr. til Nepal i 2014. SKAT beskattede 61.655,87 kr. af dette beløb, da klageren ikke kunne dokumentere, at pengene stammede fra beskattede eller skattefrie midler.

Derudover beskattede SKAT indsætninger på klagerens bankkonto:

De beskattede indsætninger i 2014 var:

De beskattede indsætninger i 2015 var:

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse for indkomstårene 2014 og 2015.

Materiel bedømmelse

Retten fastslog, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig i henhold til Statsskatteloven § 4, og at den skattepligtige har bevisbyrden for, at indtægter stammer fra allerede beskattede eller skattefrie midler, jf. praksis som SKM2008.905.H og SKM2011.208.HR. Det blev understreget, at forklaringer skal underbygges af objektive kendsgerninger, og at låneforhold kræver dokumentation som lånedokumenter eller aftaler om forrentning og afvikling, jf. SKM2013.363.BR. Retten bemærkede desuden, at krav til dokumentation gælder uanset særlige kulturelle forhold, jf. SKM2009.37.HR.

• Pengeoverførsler til Nepal: Klageren havde overført 110.485 kr. til Nepal i 2014. Selvom 48.830 kr. kunne spores til klagerens bankkonto, kunne de resterende 61.655 kr. ikke dokumenteres. Klagerens forklaringer om medbragte penge fra Finland eller lån fra venner blev ikke anset for tilstrækkeligt underbygget af objektive kendsgerninger. Landsskatteretten fandt derfor, at SKAT med rette havde beskattet dette beløb.
• Indsætninger på bankkonto: Klageren var beskattet af 18.600 kr. i 2014 og 53.593 kr. i 2015 for indsætninger på bankkontoen. Klagerens forklaringer om tilbagebetaling af udlæg for venner (f.eks. fly og hotel) eller lån blev ikke anset for dokumenteret. For indsætninger via indbetalingsautomat eller med tekster som "Valutahandel", hvor indbetaler ikke fremgik, eller hvor pengestrømmen ikke kunne følges, fandt retten, at klageren ikke havde godtgjort, at beløbene var skattefrie.
• Privatforbrug: Landsskatteretten bemærkede, at SKATs afgørelse var baseret på konkret konstaterede indsætninger og overførsler, og ikke en skønsmæssig ansættelse. Derfor fandt retten ikke grundlag for at inddrage klagerens privatforbrug i vurderingen.

Formel bedømmelse (Fristregler)

Klageren blev anset for at have enkle økonomiske forhold og var dermed som udgangspunkt omfattet af den korte ligningsfrist i Bekendtgørelse om kort ligningsfrist § 1, som var udløbet for de omhandlede indkomstår.

• Ekstraordinær genoptagelse: Retten fandt dog, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5 var opfyldt. Klageren havde undladt at oplyse om væsentlige indtægter (pengeoverførsler og bankindsætninger), hvilket blev anset for at være sket groft uagtsomt. Dette betød, at ansættelsen kunne foretages efter udløbet af den korte ligningsfrist, men inden for den ordinære frist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1.
• Kundskabstidspunkt og varslingsfrist: Varslingsfristen på 6 måneder i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 begynder at løbe, når skattemyndighederne har tilstrækkelig kundskab til at vurdere grundlaget for en ekstraordinær ansættelse, jf. SKM2018.481.HR og SKM2019.61.BR. Selvom SKAT modtog rådata i december 2015, blev kundskabstidspunktet fastsat til den 11. maj 2017, hvor SKAT modtog de sidste oplysninger fra klageren. SKATs forslag blev sendt den 15. september 2017, hvilket var inden for 6-månedersfristen.

Landsskatteretten konkluderede, at SKATs afgørelse var gyldig, både materielt og formelt.