Landsskatteretten stadfæster afslag på godtgørelse af tinglysningsafgift - Fejlagtig identifikation af pantsatte aktiver

Sagen omhandler en klagers anmodning om godtgørelse af tinglysningsafgift på 45.000 kr., som SKAT havde afslået. Klageren havde oprindeligt et skadesløsbrev med virksomhedspant i virksomheden G1 ApS. Efter en konkurs og overdragelsesaftale blev et nyt skadesløsbrev (skadesløsbrev nr. 2) tinglyst med samme hovedstol, men ved en "tastefejl" blev yderligere aktivtyper (drivmidler og motorkøretøjer) angivet som omfattet af pantet, selvom virksomheden ikke ejede disse aktiver. Klageren aflyste efterfølgende skadesløsbrev nr. 1 og tinglyste et tredje skadesløsbrev (skadesløsbrev nr. 3) med de korrekte aktivtyper, hvorefter skadesløsbrev nr. 2 blev aflyst.

SKAT afslog godtgørelsen med henvisning til, at der ikke var tale om en "åbenbart fejlagtig identifikation af det pantsatte" i henhold til Tinglysningsafgiftsloven § 23, stk. 1, nr. 4. SKAT argumenterede, at fejlen vedrørte afkrydsning af for mange aktivtyper, ikke en fejlagtig identifikation af selve pantet.

Klageren fastholdt, at der var tale om en åbenbart fejlagtig identifikation, da tinglysningen omfattede flere aktivgrupper, end hvad der var aftaleretligt erhvervet ret til. Klageren henviste til tidligere Landsskatteretsafgørelser og Den Juridiske Vejledning, som ifølge klageren understøttede, at en fejlindtastning af aktiver, der afviger fra det aftalte, udgør en "åbenbar fejlagtig identifikation". Klageren argumenterede, at en restriktiv fortolkning ville gøre bestemmelsen ubrugelig i praksis for virksomhedspant.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse. Retten fandt, at der ikke var sket en åbenbart fejlagtig identifikation af det pantsatte. Retten lagde vægt på, at det oprindelige skadesløsbrev ikke omfattede alle aktivtyper, og at det var nødvendigt at sammenholde købsaftalen med de tinglyste skadesløsbreve for at konstatere fejlen. Dette indikerede, at fejlen ikke var "åbenbar" ved selve tinglysningen, men snarere en fejl i anmeldelsen af skadesløsbrev nr. 2. Derfor var betingelserne for godtgørelse af den variable tinglysningsafgift ikke opfyldt.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om afslag på godtgørelse af tinglysningsafgift. Sagen drejede sig om, hvorvidt en fejlindtastning af aktivtyper ved tinglysning af et skadesløsbrev med virksomhedspant udgjorde en "åbenbart fejlagtig identifikation af det pantsatte" i henhold til Tinglysningsafgiftsloven § 23, stk. 1.

Retten bemærkede, at tinglysningsafgiften er en transaktionsbaseret afgift, der indtræder ved anmeldelsen til tinglysning, jf. Tinglysningsafgiftsloven § 16, stk. 1. Den variable afgift på 1,5 % af det pantsikrede beløb, samt den faste afgift, er således korrekt opkrævet, jf. Tinglysningsafgiftsloven § 5, stk. 1.

Landsskatteretten fandt ikke, at der var sket en "åbenbart fejlagtig identifikation af det pantsatte" i den konkrete sag. Begrundelsen herfor var:

• Forarbejderne til Tinglysningsafgiftsloven § 23, stk. 1, nr. 4 nævner eksempler som forkert angivelse af et motorkøretøjs stelnummer, hvilket indikerer en fejl i selve identiteten af det pantsatte, ikke blot omfanget af pantet.
• Det oprindelige skadesløsbrev (nr. 1) omfattede ikke alle aktivtyper, der fremgår af Tinglysningsloven § 47c, stk. 3, hvilket betød, at en udvidelse af virksomhedspantet til at omfatte yderligere aktivtyper var mulig.
• For at konstatere fejlen var det nødvendigt at sammenholde købsaftalen, skadesløsbrev nr. 1 og skadesløsbrev nr. 2. Dette indikerer, at fejlen ikke var "åbenbar" ved selve tinglysningen, men krævede en dybere analyse af bagvedliggende dokumenter.

Retten konkluderede, at der var tale om en fejl ved indtastning af for mange aktivtyper, og ikke en fejlagtig identifikation af selve det pantsatte. Derfor var betingelserne for godtgørelse efter Tinglysningsafgiftsloven § 23, stk. 1, nr. 4 ikke opfyldt.