Afgørelse i sag om direktionskontor købt på auktion: Fortrydelsesret og mangler

En forbruger afgav et forhåndsbud på et direktionskontor, der var udbudt på auktion af en erhvervsdrivende. Forbrugeren var ikke fysisk til stede ved auktionen og havde ikke besigtiget kontoret forud for buddet. Ved afhentning konstaterede forbrugeren, at kontoret ikke stemte overens med beskrivelsen i auktionskataloget, idet en computer manglede, printeren ikke havde været brugt på kontoret, og kontorstolen ikke kunne rulle. Forbrugeren krævede herefter at fortryde købet og gjorde gældende, at auktionen reelt var en internetauktion, hvilket ville give fortrydelsesret. Forbrugeren mente også, at prisen var for høj, da auktionslederen angiveligt startede auktionen ved det højeste forhåndsbud. Endvidere krævede forbrugeren erstatning for udgifter til opbevaring af møblerne, da den erhvervsdrivende ikke havde anvist et retursted. Kravet beløb sig til 9.536 kr.

Den erhvervsdrivende afviste fortrydelsesretten med henvisning til, at salget skete på en fysisk auktion, hvor besigtigelse var mulig, og hvor en væsentlig del af de bydende var fysisk til stede (over 300 mennesker). Det blev oplyst, at under 10 % af varerne blev solgt via forhåndsbud. Den erhvervsdrivende forklarede, at auktionslederen typisk starter auktionen ved det næsthøjeste forhåndsbud for at modtage yderligere bud. Den erhvervsdrivendes auktionsbetingelser angav, at varer solgtes "som beset og uden nogen form for reklamationsret".

Lovgrundlag for fortrydelsesret

Sagen drejede sig om, hvorvidt Lov om visse forbrugeraftaler § 2, stk. 1, nr. 4 fandt anvendelse. Denne paragraf undtager auktionssalg, hvor en væsentlig del af de bydende normalt er til stede på auktionsstedet, medmindre købet er indgået uden for fast forretningssted under særlige omstændigheder. Justitsministeriets redegørelse om internetauktioner blev også inddraget, som præciserer, at undtagelsen som udgangspunkt også omfatter kommissionsbud ved traditionelle auktioner, medmindre auktionen generelt er organiseret, så der kun er meget begrænset fysisk tilstedeværelse.

Lovgrundlag for mangler

Forbrugerklagenævnet skulle også vurdere, om der forelå mangler ved direktionskontoret. Den erhvervsdrivendes forbehold om "som beset og uden nogen form for reklamationsret" blev vurderet i lyset af Købeloven § 77, stk. 1, som fastslår, at sådanne forbehold ikke kan gøres gældende over for køberen. Dog følger det af Købeloven § 77, stk. 2, at køberen stadig kan påberåbe sig mangler, hvis det følger af Købeloven § 76, stk. 1, nr. 1-3, eller hvis genstanden er i væsentlig ringere stand, end køberen havde grund til at regne med.

Forbrugerklagenævnet afgjorde, at forbrugeren ikke havde fortrydelsesret ved købet af direktionskontoret, og at der ikke forelå mangler ved møblerne.

Fortrydelsesret

Nævnet vurderede, at Lov om visse forbrugeraftaler ikke fandt anvendelse på forbrugerens køb. Dette skyldtes, at auktionen var tilrettelagt således, at en væsentlig del af de bydende var fysisk til stede på auktionsstedet (over 300 mennesker), og det var muligt at besigtige varerne forud for auktionen. Nævnet lagde vægt på, at under 10 % af varerne generelt blev solgt via forhåndsbud, og at auktionen ikke var organiseret, så der kun var begrænset fysisk tilstedeværelse. Endvidere var aftalen ikke indgået uden for fast forretningssted ved et besøg hos forbrugeren eller under en udflugt, sammenkomst eller forestilling arrangeret af den erhvervsdrivende, jf. Lov om visse forbrugeraftaler § 2, stk. 2, nr. 2, litra a og b.

Prisfastsættelse

Nævnet fandt ikke grundlag for at antage, at forbrugeren havde betalt en for høj pris for møblerne. Forbrugeren havde afgivet et forhåndsbud på 2.500 kr., men direktionskontoret blev solgt for 2.400 kr. eksklusive salær og moms, hvilket var lavere end forbrugerens eget bud.

Mangelvurdering

Det blev ikke dokumenteret, at der forelå mangler omfattet af Købeloven § 76, stk. 1, nr. 1-3, eller at genstandene var i væsentlig ringere stand, end forbrugeren havde grund til at regne med. Nævnet lagde vægt på, at forbrugeren modtog de møbler, der var beskrevet i auktionskataloget. Forbrugeren havde ikke en berettiget forventning om, at en computer skulle medfølge ud fra auktionskatalogets beskrivelse eller billede af direktionskontoret.

Konklusion

Forbrugeren havde således ikke krav på at træde tilbage fra købet efter bestemmelserne om fortrydelse i Lov om visse forbrugeraftaler. Der forelå heller ikke mangler efter Købeloven, og den erhvervsdrivende var ikke forpligtet til at dække forbrugerens udgifter til opbevaring af møblerne.