Opsættende virkning tillagt i sag om opholdstilladelse

Denne sag omhandler en thailandsk statsborger (Appellant, tidligere Sagsøger), der i 2009 indrejste i Danmark og fik opholdstilladelse på baggrund af ægteskab i henhold til Udlændingeloven § 9, stk. 1, nr. 1. Opholdstilladelsen blev forlænget frem til oktober 2015.

Ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse og afslag

I august 2015 ansøgte Appellanten, tidligere Sagsøger, om tidsubegrænset opholdstilladelse. Udlændingestyrelsen afslog ansøgningen i maj 2017, da hun ikke havde dokumenteret, at hun og hendes ægtefælle rådede over en bolig af rimelig størrelse. Udlændingenævnet stadfæstede afgørelsen i februar 2018 og afslog en anmodning om genoptagelse af sagen i juni 2020.

Sagens forløb i byretten og anke til landsretten

Retten i Holbæk frifandt i juli 2021 Udlændingenævnet for Appellanten, tidligere Sagsøgers påstand om ophævelse af nævnets afgørelser og hjemvisning af sagen til fornyet behandling. Appellanten, tidligere Sagsøger, har anket denne dom til Østre Landsret med samme påstande som for byretten, mens Udlændingenævnet har påstået stadfæstelse.

Anmodning om opsættende virkning

Appellanten, tidligere Sagsøger, har anmodet om, at anken tillægges opsættende virkning, så hun ikke udsendes af Danmark under landsrettens behandling af sagen. Udlændingenævnet har protesteret herimod.

Appellanten, tidligere Sagsøgers anbringender

Appellanten, tidligere Sagsøger, har anført, at udlændingemyndighedernes interesse i at håndhæve udrejsefristen bør vige for hendes særlige interesse i at opretholde familielivet i Danmark. Hun har haft opholdstilladelse i over ni år, boet sammen med sin ægtefælle og er godt integreret. Hun mener, at afgørelsen om boligkravet var formalistisk og forkert vægtet. Hun fremhæver, at der foreligger særlige omstændigheder, der begrunder opsættende virkning, og at myndighederne først for nylig har iværksat udsendelsesskridt, selvom de har kendt til hendes fortsatte ophold siden 2018.

Udlændingenævnets anbringender

Udlændingenævnet har anført, at der ikke foreligger ganske særlige omstændigheder, der kan fravige udgangspunktet i Grundloven § 63, stk. 1, hvorefter domstolsprøvelse af forvaltningsafgørelser ikke tillægges opsættende virkning. De mener, at opsættende virkning kun er nødvendig for at afværge alvorlig og uoprettelig skade, og at det offentliges interesse i håndhævelse af udlændingelovgivningen overstiger Appellanten, tidligere Sagsøgers interesse i at forblive i landet under ankesagen.

Landsretten imødekom Appellanten, tidligere Sagsøgers, anmodning om opsættende virkning af anken. Dette betyder, at hun kan opholde sig i Danmark, så længe ankesagen verserer for landsretten. Afgørelsen blev truffet på baggrund af en afvejning af det offentliges interesse i håndhævelse af udlændingelovgivningen over for Appellanten, tidligere Sagsøgers særlige interesse i at opretholde familielivet i Danmark under sagens behandling. Retten lagde vægt på, at Appellanten, tidligere Sagsøger, havde haft opholdstilladelse i en længere periode, at hendes ægtefælle siden marts 2018 har rådet over egen bolig af rimelig størrelse, og at udlændingemyndighederne først i oktober 2021 havde taget skridt til tvangsudsendelse, uanset kendskab til hendes fortsatte ophold i landet.