Afvisning af klage over politisk forskelsbehandling og rygter om nazisme ved forsinket forfremmelse

Ligebehandlingsnævnet traf beslutning om at genoptage sagen, men afviste efterfølgende at behandle klagen, da det var åbenbart, at klageren ikke kunne få medhold.

Begrundelse for genoptagelse

Nævnet besluttede at genoptage sagen som følge af en principiel praksisændring. Tidligere havde nævnet anvendt forældelsesregler til at afskære klagebehandling, hvis der var gået for lang tid. Den nye praksis fastslår dog, at der ikke gælder en specifik klagefrist for at indbringe sager for Ligebehandlingsnævnet, og at forældelsesregler ikke afskærer en realitetsbehandling af selve spørgsmålet om forskelsbehandling.

Vurdering af forskelsbehandling

Ved selve behandlingen af sagens indhold fandt nævnet ikke, at der var påvist faktiske omstændigheder, der skabte formodning for forskelsbehandling jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7a.

Nævnet lagde vægt på følgende:

• Klageren havde ikke fremlagt dokumentation for, at rygterne om nazisme faktisk var blevet tillagt betydning af ministeriet i relation til forfremmelsen.
• Der var ikke påvist en årsagssammenhæng mellem de påståede rygter og det konkrete tidspunkt for opnormeringen i 2008.

Da klageren ikke havde løftet sin del af bevisbyrden, vurderede nævnet, at det var åbenbart, at klageren ikke kunne få medhold. Klagen blev derfor afvist i medfør af Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8.

Tvist om anciennitet og lønforskel

Uenigheden opstod, da det viste sig, at den nye løntrappe generelt var lavere end den trappe, der gjaldt for det kabinepersonale, som allerede var ansat i Danmark. Klageren påpegede, at hun og hendes svenske kolleger blev placeret på markant lavere løntrin end kolleger med tilsvarende anciennitet, der hele tiden havde været ansat på danske vilkår. Sagen indeholdt følgende centrale punkter:

Vedvarende indsigelser

Klageren og hendes kolleger rettede gentagne gange henvendelse til virksomheden og benyttede interne klagemuligheder, herunder selskabets Code of Conduct, for at få rettet op på det, de opfattede som en urimelig lønforskel baseret på deres nationale baggrund. Virksomheden fastholdt dog, at indplaceringen var korrekt og i overensstemmelse med de indgåede aftaler.