Unionsborgeres ret til beskyttelse mod udlevering til tredjeland: Betydningen af erhvervet unionsborgerskab og medlemsstaternes samarbejdsforpligtelser

Denne sag om præjudiciel forelæggelse fra Kammergericht Berlin vedrører fortolkningen af traktatbestemmelserne om unionsborgerskab (artikel 18 og 21 TEUF) i forbindelse med en anmodning om udlevering af en EU-borger til et tredjeland, med hvilket der ikke er indgået en udleveringsaftale.

Sagen vedrører BY, en person med dobbelt statsborgerskab (ukrainsk og rumænsk). Han flyttede til Tyskland i 2012, hvor han kun havde ukrainsk statsborgerskab, men opnåede rumænsk (EU) statsborgerskab i 2014, efter han havde etableret midtpunktet for sine livsinteresser i Tyskland. Ukraine anmodede de tyske myndigheder om BY's udlevering med henblik på strafforfølgning for formodet underslæb.

Tysk lovgivning (Grundgesetz artikel 16, stk. 2) forbyder udlevering af egne statsborgere til lande uden for EU, men denne beskyttelse udvides ikke automatisk til EU-borgere fra andre medlemsstater, hvilket skaber en forskelsbehandling. Den forelæggende ret ønskede Domstolens vejledning om, hvorvidt principperne fastlagt i Petruhhin-dommen (C-182/15) fandt anvendelse i denne specifikke situation, hvor unionsborgerskabet blev erhvervet efter etablering i værtslandet.

Centrale spørgsmål

• Gælder EU-retten, når unionsborgerskabet blev erhvervet efter flytningen til værtsmedlemsstaten?
• Hvilke forpligtelser har den anmodede medlemsstat (Tyskland) og oprindelsesmedlemsstaten (Rumænien) til at indhente straffesagens akter fra tredjelandet for at vurdere en eventuel overtagelse af strafforfølgningen?
• Er den anmodede medlemsstat forpligtet til at afslå udlevering og selv overtage strafforfølgningen, hvis national ret giver mulighed herfor (subsidiær kompetence)?

Domstolen fastslog, at unionsborgerskabets status og de afledte rettigheder finder anvendelse på situationen, uanset hvornår status blev opnået i forhold til etableringen i værtslandet. Domstolen præciserede derefter omfanget af det samarbejde, der kræves for at sikre proportionaliteten af udleveringsrestriktionen.

Unionsborgerskabets anvendelse

• Artikel 18 TEUF og 21 TEUF finder anvendelse på unionsborgerens situation, selvom borgeren flyttede midtpunktet for sine livsinteresser til værtsmedlemsstaten, før han fik status som unionsborger.
• Dobbelt statsborgerskab (EU og tredjeland) ændrer ikke på unionsborgerens ret til fri bevægelighed og beskyttelse.

Samarbejdsforpligtelser og informationsudveksling

Domstolen præciserede det loyale samarbejde (artikel 4, stk. 3 TEU) mellem de to medlemsstater i henhold til Petruhhin-princippet: