Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen vedrører en folkeskoleelev af iransk/norsk oprindelse, hvis far har indbragt en klage over den pågældende folkeskole for påstået forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse. Klageren oplevede, at han i en længere periode blev behandlet anderledes end sine klassekammerater, især i forbindelse med disciplinære tiltag og håndtering af konflikter.
I februar 2019 opstod en hændelse, hvor klageren var involveret i en fysisk konflikt med andre elever. Skolen besluttede som konsekvens heraf, at klageren skulle tilbringe resten af dagen på biblioteket. Dette udløste en reaktion fra klagerens far, der i en e-mail til skolen udtrykte frustration over, at hans søn blev "isoleret" og behandlet som en andenrangsborger, mens de øvrige involverede elever efter hans opfattelse ikke blev mødt med sanktioner.
Faderen anførte følgende punkter som tegn på systematisk forskelsbehandling:
Klageren har gjort gældende, at lærerne ser ned på ham på grund af hans flersprogede baggrund, og at etnisk danske elever ikke bliver irettesat for de samme handlinger. Han beskrev episoder, hvor han følte sig uretfærdigt behandlet, herunder en episode hvor en lærer angiveligt skulle have skubbet ham ind i en væg under en konflikt.
Indklagede kommune har derimod anført, at skolen har foretaget løbende trivselsmæssige tiltag for hele klassen og for specifikke elever. De forklarede, at klagerens oplevelse af uretfærdighed kan skyldes manglende indsigt i de sanktioner, som de øvrige elever modtog, da disse oplysninger er fortrolige mellem skolen og de enkelte familier.
| Part | Centrale argumenter |
|---|---|
| Klager | Systematisk mobning ignoreres; strengere sanktioner mod klager end mod etnisk danske elever; kulturelle fordomme hos personalet. |
| Indklagede | Sanktioner gives til alle involverede; manglende indsigt i andres straf skaber misforståelser; fokus på trivsel og kommunikation. |
Skolen og forældrene afholdt efterfølgende flere møder for at forsøge at genoprette tilliden og skabe klare rammer for fremtidig konfliktløsning.
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at indklagede kommune ikke har handlet i strid med Bekendtgørelse af lov om etnisk ligebehandling § 3.
Nævnet lagde i sin afgørelse vægt på, at der i klagen eller den fremlagte korrespondance ikke var påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at klageren var blevet udsat for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse.
I overensstemmelse med reglerne om delt bevisbyrde i Bekendtgørelse af lov om etnisk ligebehandling § 7, er det i første omgang klagerens opgave at påvise forhold, der tyder på forskelsbehandling. Nævnet fandt, at:
Da der ikke blev skabt en formodning for forskelsbehandling, fik klageren ikke medhold i sin klage. Afgørelsen blev truffet i medfør af kompetencereglerne i Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1.
En ny vejledning giver frie skoler og efterskoler retningslinjer for, hvordan elever og forældre skal høres og inddrages, før en elev kan udskrives eller bortvises.


Sagen omhandler en 14-årig pige med dansk-afrikansk baggrund, der var elev på en skole med omkring 400 elever. Pigen blev gennem en længere periode udsat for chikane og mobning af medelever, hvilket blandt andet inkluderede brug af racistiske øgenavne som "solformørkelse" baseret på hendes hudfarve.
Pigens mor rettede henvendelse til skolens ledelse for at få stoppet chikanen, hvilket resulterede i en række skriftlige udvekslinger og et møde den 10. november 2010. Samarbejdet mellem moderen og skoleledelsen var præget af konflikter, og moderen valgte efter mødet at holde sin datter hjemme fra skole, da hun ikke mente, at skolen håndterede situationen tilstrækkeligt.
Kort efter involverede moderen en ekstern rettighedsorganisation, som anmodede om aktindsigt i sagen. Som reaktion herpå sendte skolelederen den 13. november 2010 en mail til moderen, hvori han meddelte, at hun ikke længere skulle henvende sig på skolen. Skolelederen tilbød samtidig at være behjælpelig med at finde et andet skoletilbud til datteren.
I klasser for elever med autisme er der ro, struktur og forudsigelighed. Når der samtidig bliver taget hensyn til den enkeltes behov, kan det støtte eleverne i at tage en studentereksamen på lige fod med andre elever.
Børnerådet kritiserer den nye ordensbekendtgørelse for et forældet børnesyn og foreslår seks konkrete ændringer for at styrke pædagogiske indsatser frem for sanktioner i folkeskolen.
| Part | Argumentation |
|---|---|
| Klager | Argumenterede for, at mailen var en de facto bortvisning af både mor og datter som straf for at have klaget over racisme. |
| Indklagede | Anførte, at man aldrig havde bortvist eleven, men at samarbejdet med moderen var brudt sammen, og at tilbuddet om ny skole var en hjælpende hånd. |

Sagen omhandler en tvist mellem en far og en kristen friskole vedrørende hans søns skoleforløb og en række hændelser, de...
Læs mere
Sagen omhandler en mandlig elev på en efterskole, der har en dansk mor og en indisk far. Klagen vedrører en hændelse i e...
Læs mere