Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Sagen vedrører en jordansk statsborger, som søgte om opholdstilladelse i Danmark med det formål at opnå dansk autorisation som sygeplejerske. Ansøgeren havde forinden fået sin udenlandske uddannelse godkendt af Sundhedsstyrelsen i maj 2015, hvilket er en forudsætning for at kunne påbegynde det videre autorisationsforløb i Danmark.
Ansøgeren fremførte i sin ansøgning, at han havde behov for at opholde sig i landet for at lære det danske sprog på et niveau, der ville muliggøre arbejde inden for sundhedssektoren. Han fremlagde dokumentation fra et sprogcenter, som indikerede, at det ville kræve to års sprogundervisning at nå det nødvendige niveau. Herudover blev det anført, at:
Det centrale juridiske spørgsmål i sagen var, hvorvidt ansøgeren faldt inden for den personkreds, der efter Udlændingeloven § 9i, stk. 1 kan meddeles opholdstilladelse med henblik på at opnå autorisation i Danmark.
Udlændingenævnet stadfæstede Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholdstilladelse. Afgørelsen blev truffet i medfør af Udlændingeloven § 9i, stk. 1, 2. pkt..
Nævnet lagde i sin afgørelse vægt på den etablerede administrative praksis på området. Efter denne praksis er muligheden for at opnå opholdstilladelse til autorisationsforløb begrænset til specifikke faggrupper:
Nævnet fandt endvidere, at de personlige omstændigheder, herunder manglen på sprogskoler i Jordan og behovet for længere tids sprogundervisning i Danmark, ikke kunne føre til en ændret vurdering. Da ansøgeren ikke dokumenterede at være uddannet læge eller tandlæge, var grundlaget for en tilladelse ikke til stede.

Med et lovforslag, som behandles i Folketingssalen i dag, vil regeringen indføre en ny kvoteordning for sygeplejersker fra lande uden for EU. Den skal sikre, at der fremover bliver balance mellem det antal udenlandske sygeplejersker, der kommer til Danmark for at arbejde, og den faktiske efterspørgsel i sundhedsvæsnet.


Sagen omhandler en egyptisk statsborger, som har søgt om tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark. Ansøgeren er uddannet læge og har været bosat i Danmark, hvor han i 2011 opnåede dansk autorisation efter at have gennemført supplerende studier ved et dansk universitet.
Ansøgeren har under sit forløb i Danmark bestået en række omfattende faglige prøver på dansk, herunder:
Desuden var ansøgeren på tidspunktet for sagens behandling ansat som reservelæge på et dansk sygehus som et led i sin videreuddannelse til speciallæge i ortopædkirurgi.
Robusthedskommissionen præsenterer anbefalinger til at sikre fremtidens arbejdskraft og bedre opgaveløsning i sundhedsvæsenet og ældreplejen.
SIRI er ultimo november 2025 blevet opmærksom på en beklagelig fejl i administrationen af selvforsørgelseskravet på autorisationsområdet.
Det centrale spørgsmål i sagen er, om ansøgerens gennemførte lægeuddannelse, de dertilhørende eksaminer og hans virke som autoriseret læge i det danske sundhedsvæsen kan sidestilles med det formelle krav om at have bestået Prøve i Dansk 1, jf. Udlændingeloven § 11, stk. 3, nr. 7. Myndighederne skulle vurdere, om de dokumenterede danskkundskaber via de medicinske fagprøver var tilstrækkelige til at opfylde lovens krav om sprogfærdigheder.

Sagen omhandler en iransk statsborger, der søgte om tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark. Ansøgeren har opholdt si...
Læs mere
Sagen omhandler en iransk statsborger, der søgte om tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark. Det centrale omdrejnings...
Læs mereForslag til Lov om indfødsrets meddelelse