Afslag på opholdstilladelse til autorisation som sygeplejerske for statsborger fra land uden for EU/EØS

Sagen vedrører en jordansk statsborger, som søgte om opholdstilladelse i Danmark med det formål at opnå dansk autorisation som sygeplejerske. Ansøgeren havde forinden fået sin udenlandske uddannelse godkendt af Sundhedsstyrelsen i maj 2015, hvilket er en forudsætning for at kunne påbegynde det videre autorisationsforløb i Danmark.

Ansøgeren fremførte i sin ansøgning, at han havde behov for at opholde sig i landet for at lære det danske sprog på et niveau, der ville muliggøre arbejde inden for sundhedssektoren. Han fremlagde dokumentation fra et sprogcenter, som indikerede, at det ville kræve to års sprogundervisning at nå det nødvendige niveau. Herudover blev det anført, at:

• Der ikke findes sprogskoler i Jordan, der tilbyder undervisning i dansk.
• Hans daværende visum kun var gyldigt i tre måneder, hvilket var utilstrækkeligt til at gennemføre sprogindlæringen.
• Hans overordnede mål var at bo i Danmark og arbejde med lægevidenskab.

Det centrale juridiske spørgsmål i sagen var, hvorvidt ansøgeren faldt inden for den personkreds, der efter Udlændingeloven § 9i, stk. 1 kan meddeles opholdstilladelse med henblik på at opnå autorisation i Danmark.

Udlændingenævnet stadfæstede Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholdstilladelse. Afgørelsen blev truffet i medfør af Udlændingeloven § 9i, stk. 1, 2. pkt..

Nævnets vurdering og begrundelse

Nævnet lagde i sin afgørelse vægt på den etablerede administrative praksis på området. Efter denne praksis er muligheden for at opnå opholdstilladelse til autorisationsforløb begrænset til specifikke faggrupper:

• Begrænsning til læger og tandlæger: Der kan efter praksis alene meddeles opholdstilladelse til udenlandske læger og tandlæger fra lande uden for EU/EØS med henblik på dansk autorisation.
• Ansøgerens faglige baggrund: Da ansøgeren var uddannet sygeplejerske og ikke læge eller tandlæge, var han ikke omfattet af den gruppe, der er berettiget til opholdstilladelse efter denne bestemmelse.

Nævnet fandt endvidere, at de personlige omstændigheder, herunder manglen på sprogskoler i Jordan og behovet for længere tids sprogundervisning i Danmark, ikke kunne føre til en ændret vurdering. Da ansøgeren ikke dokumenterede at være uddannet læge eller tandlæge, var grundlaget for en tilladelse ikke til stede.