Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Underemner
Dokument
Relaterede love
Sagen omhandler et krav om erstatning fra E for uberettiget frihedsberøvelse og ransagning, efter at han blev anholdt den 19. september 2012 i forbindelse med en politiransagning af et rockerklubhus. E, der var leder for klubben i Europa, blev sammen med fem andre medlemmer sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, efter at der blev fundet to skarpladte våben, ammunition, kokain og hash i et nedsænket loft på klubhusets toilet.
E var frihedsberøvet i knap et døgn, før han blev løsladt. Påtalen blev sidenhen undladt, da en anden anholdt erkendte sig skyldig i besiddelse af våbnene og stofferne. E fremsatte herefter krav om takstmæssig erstatning for frihedsberøvelsen (6.000 kr.) og den efterfølgende ransagning af hans private bolig (1.100 kr.), jf. Retsplejeloven § 1018 a, stk. 1.
Anklagemyndigheden påstod frifindelse, idet de gjorde gældende, at E havde udvist egen skyld jf. Retsplejeloven § 1018 a, stk. 3. Dette skyldtes, at E som leder og med kendskab til den verserende, alvorlige bandekonflikt mellem rockerklubber (*** og ---) måtte indse risikoen for, at der ville blive foretaget ransagning, og at ulovlige genstande ville blive fundet.
Retten i Helsingør tiltrådte denne vurdering og lagde til grund, at E burde have påregnet, at der kunne opbevares våben og narkotika i klubhuset. Byretten fandt derfor, at E havde udvist egen skyld i et sådant omfang, at erstatningskravet bortfaldt, og frifandt Anklagemyndigheden. E ankede herefter dommen til Landsretten.
Østre Landsret ændrede Byrettens dom og tilkendte E erstatning, idet Landsretten afviste, at opholdet i klubhuset udgjorde culpøs adfærd i henhold til erstatningsbestemmelserne.
Landsretten fandt ikke, at den blotte omstændighed, at E befandt sig i klubhuset på et tidspunkt med kendt konflikt, i sig selv udgjorde en culpøs adfærd, der kunne begrunde nedsættelse eller bortfald af erstatningen som følge af egen skyld. Landsretten lagde vægt på, at der ikke var andre forhold ved E’s adfærd, der kunne anses for mistankepådragende.
Erstatningskravet, som var størrelsesmæssigt ubestridt (7.100 kr.), blev derfor taget til følge. Selvom den oprindelige administrative afgørelse havde afvist særskilt erstatning for ransagningen, idet det blev anset for et underordnet accessorium til frihedsberøvelsen, tilkendte Landsretten det fulde beløb, der dækkede begge dele.
Landsretten fastslog følgende:
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har frikendt Danmark for et dødsfald i et dansk fængsel. Fængslet havde taget tilstrækkeligt med forholdsregler.
E blev den 16. februar 2018 anholdt i en kælderlejlighed i København, hvor politiet fandt ham sammen med fire andre mænd siddende ved et bord med en stor mængde spilleautomatmønter. I et tilstødende rum lå et tydeligt opbrudt pengeskab og en vekselautomat samt koben og skruetrækkere åbent fremme. E blev sigtet for overtrædelse af Straffeloven § 276 (tyveri).
E forklarede senere, at han boede i lejligheden, da han ikke kunne få plads på et herberg. Han oplyste, at han vidste, at de fire andre beboere var kriminelle, og at han natten forinden havde set dem bære store tildækkede genstande ind, hvorefter han hørte metallisk støj og så en person bryde et pengeskab op med et koben. Han overvejede at forlade stedet, men blev.
Finansiel Stabilitet har besluttet at anke frifindelsen af et tidligere ledelsesmedlem i Københavns Andelskasse i en sag om erstatning for tab på låneengagementer.
Højesteret har i en sag anlagt af Arne Herløv Petersen afgjort, at Politiets Efterretningstjeneste og Rigsarkivet ikke har handlet i strid med lovgivningen ved at opbevare af kopier af Arne Herløv Petersens dagbøger.
E var frihedsberøvet i 52 påbegyndte døgn, indtil to medsagte erkendte tyveriet og forklarede, at E ikke havde deltaget. Påtale mod E blev opgivet den 19. april 2018 i henhold til Retsplejeloven § 721, stk. 1, nr. 2. E fremsatte herefter et krav på 50.050 kr. i erstatning for den uberettigede frihedsberøvelse, jf. Retsplejeloven § 1018 a, stk. 1.
Anklagemyndigheden (Statsadvokaten og Rigsadvokaten) nægtede kravet og påstod frifindelse. De gjorde gældende, at E havde udvist egen skyld og selv givet anledning til det straffeprocessuelle indgreb, jf. Retsplejeloven § 1018 a, stk. 3. De lagde vægt på, at E opholdt sig i lejligheden sammen med personer, han vidste var kriminelle, og at stjålne og opbrudte genstande var synlige. Rigsadvokaten bemærkede desuden, at E undlod at udtale sig i grundlovsforhøret, selvom han havde en særlig anledning til at rense sig for mistanke, hvilket forlængede frihedsberøvelsen. Dette var E's advokat uenig i, og sagen blev indbragt for retten.
Sagen angår syv tiltalte (A-G), der i december 2016 blev frifundet ved Retten i Kolding for forsøg på overtrædelse af [S...
Læs mereE fremsatte krav om erstatning (tortgodtgørelse) efter at have været frihedsberøvet i to påbegyndte døgn og fået sit pas...
Læs mereLovforslag om effektivisering af straffesagskæden, digital kommunikation i skiftesager og pligtig afgangsalder for dommerfuldmægtige
