Pilot beskattet af udokumenterede overførsler fra Luxembourg efter ekstraordinær genoptagelse

Landsskatteretten fandt, at SKATs afgørelse var truffet uden for den ordinære frist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1. Sagen skulle derfor vurderes efter reglerne om ekstraordinær genoptagelse.

Skattepligt af overførsler

Klageren var fuldt skattepligtig til Danmark efter Kildeskatteloven § 1 og dermed skattepligtig af sin globalindkomst, jf. Statsskatteloven § 4.

Retten lagde til grund, at de overførte beløb, der oversteg den selvangivne nettoløn, stammede fra arbejdsgiveren som løn, rejsegodtgørelser og refusion af udlæg. Klageren havde dog ikke dokumenteret, at disse beløb var skattefrie.

• For at rejsegodtgørelser kan være skattefrie efter Ligningsloven § 9 A, kræves det, at arbejdsgiveren fører effektiv kontrol med udbetalingerne. Klageren kunne ikke dokumentere, at en sådan kontrol havde fundet sted.
• Klageren havde heller ikke dokumenteret, hvilke konkrete udgifter han havde afholdt, som de modtagne beløb skulle dække som skattefri refusion.

På denne baggrund blev de yderligere modtagne beløb anset for skattepligtig lønindkomst.

Betingelser for ekstraordinær genoptagelse

Landsskatteretten fandt, at klageren havde handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive hele sin lønindkomst, i strid med Skattekontrollovens § 1. Retten henviste til størrelsen af de udeholdte beløb og det faktum, at klageren samtidig havde selvangivet betydelige ligningsmæssige fradrag. Betingelsen for ekstraordinær genoptagelse i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5 var derfor opfyldt.

Overholdelse af frister

Retten vurderede, at 6-månedersfristen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 var overholdt. SKATs kundskab til forholdet opstod først, da de modtog de fuldstændige kontoudtog i februar/marts 2017, som var nødvendige for at kunne varsle en korrekt opgørelse. De indledende oplysninger fra "Project Money Transfer" var ikke tilstrækkelige. Varslingen i juli 2017 var derfor rettidig.

Endelig afgørelse

Klagerens påstand

Klageren påstod principalt, at skatteansættelserne skulle nedsættes til det selvangivne, da overførslerne var til dækning af erhvervsmæssige udgifter og dermed ikke skattepligtige. Han henviste til Ligningsloven § 9 om skattefri refusion af rejseudgifter. Subsidiært påstod klageren, at indkomsten skulle lempes efter Ligningsloven § 33 A, da han opfyldte betingelserne for ophold uden for riget i mindst 6 måneder med begrænsede afbrydelser. Klageren fremhævede sin omfattende rejseaktivitet (ca. 300 rejsedage om året) og bekræftelse fra arbejdsgiveren. Klageren anførte desuden, at Skatteankestyrelsen ikke havde opfyldt officialprincippet.