Momspligt ved salg af byggegrunde erhvervet som led i økonomisk virksomhed

Sagen omhandler et anpartsselskabs momstilsvar for perioden 1. januar 2015 til 31. december 2016, hvor SKAT forhøjede tilsvar med 124.406 kr. SKAT anså selskabet for en afgiftspligtig person, der handlede i denne egenskab ved salg af to byggemodnede grunde. Selskabet klagede over afgørelsen og nedlagde påstand om, at salget af grundene faldt uden for momslovens anvendelsesområde, idet grundene på salgstidspunktet havde karakter af investeringsgrunde.

Faktiske omstændigheder

Selskabet, [virksomhed1] ApS, blev stiftet i 2004 med formål at investere i værdipapirer og ejendomme samt drive administrationsvirksomhed. Selskabet blev momsregistreret i december 2004. I 2005 købte selskabet 15 grunde, som blev finansieret ved lån og efterfølgende byggemodnet. Mellem 2006 og 2008 solgte selskabet 11 af disse grunde. Fra 1. januar 2009 oplyste selskabet, at det udelukkende beskæftigede sig med formueforvaltning af egne midler og ikke længere havde momspligtig omsætning. Selskabet blev dog ikke afmeldt fra momsregistrering. I 2015 og 2016 solgte selskabet yderligere to af de resterende grunde, uden at opkræve moms. Selskabet oplyste, at grundene forud for salgene var udtaget til at udgøre investeringsgrunde og ikke havde været anvendt i perioden fra køb til salg.

SKATs afgørelse og begrundelse

SKAT fastholdt, at salget af grundene var momspligtigt i henhold til Momsloven § 4, stk. 1 jf. Momsloven § 13, stk. 1, nr. 9b. SKAT argumenterede for, at grundene var købt med henblik på salg som led i en økonomisk aktivitet, og at byggemodningen udgjorde et aktivt skridt mod økonomisk udnyttelse. SKAT lagde vægt på, at grundene var erhvervet for lånte midler, og at selskabet var momsregistreret med en branchekode inden for ejendomsområdet. SKAT fandt, at grundene ikke var overgået til passiv investering, selvom salget havde stagneret. SKAT henviste til SKM2017.475.SR som sammenlignelig praksis, hvor byggemodning anses for økonomisk virksomhed, uanset hvor lang tid der går, før salget finder sted.

Selskabets opfattelse og argumenter

Selskabets repræsentant anførte, at selvom anskaffelsen og byggemodningen af grundene i 2005 var økonomisk virksomhed, ændrede grundenes karakter sig, da selskabet ophørte med momspligtig virksomhed i 2009. Repræsentanten argumenterede for, at salgene i 2015 og 2016 var enkeltstående engangsindtægter og ikke udtryk for indtægter af en vis varig karakter, som defineret i Direktiv 2006/112/EF artikel 9, stk. 1. Det blev fremført, at de resterende grunde var overgået til at udgøre passive investeringsgrunde som en del af selskabets samlede investeringsportefølje. Repræsentanten henviste til SKM2014.72.SR og SKM2002.123.LSR for at understøtte, at en tidligere økonomisk virksomhed ikke kan anses for genoptaget ved to enkeltstående salg efter en lang periode uden aktivitet. Det blev også anført, at det ville være absurd, hvis selskabet kunne opretholde momsregistrering og fradragsret for omkostninger i en periode uden momspligtig aktivitet blot ved at besidde usolgte aktiver.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skulle tage stilling til, om SKAT med rette havde forhøjet selskabets momstilsvar, idet selskabet blev anset for en afgiftspligtig person, der handlede i denne egenskab ved salg af to grunde. Sagen drejede sig om, hvorvidt salgene af grundene var udtryk for økonomisk virksomhed eller passiv investering.

Landsskatteretten lagde ubestridt til grund, at de omhandlede grunde udgjorde byggegrunde i henhold til Momsbekendtgørelsen § 56, stk. 1.

Retten fandt, at selskabet i den omhandlede periode var at anse som en afgiftspligtig person, der drev økonomisk virksomhed i forbindelse med salg af byggegrunde, jf. Momsloven § 3, stk. 1. Dette er en implementering af Direktiv 2006/112/EF artikel 9, stk. 1.

Landsskatteretten begrundede sin afgørelse med følgende:

• Selskabet erhvervede byggegrundene med det formål at sælge dem.
• Selskabet byggemodnede grundene forud for salgene, hvilket udgør aktive skridt mod en økonomisk udnyttelse af grundene, der svarer til den, der anvendes af en producent, handlende eller tjenesteyder, jf. EU-Domstolens dom i de forenede sager C-180/10 og C-181/10 (Slaby og Kuc), præmisserne 39-41.
• Selskabet underrettede ikke told- og skatteforvaltningen om det påståede ophør af den registreringspligtige virksomhed ved udgangen af 2009, jf. Momsloven § 47, stk. 6.
• Selskabet handlede i egenskab af afgiftspligtig person ved salgene af byggegrundene, jf. Momsloven § 4, stk. 1 jf. Momsloven § 3, stk. 1.
• Selskabet havde ikke dokumenteret, at de omhandlede transaktioner ikke skete som led i den afgiftspligtige virksomhed. Selskabet blev ikke afmeldt fra momsregistrering i tiden frem til salgene.
• De af repræsentanten fremhævede afgørelser, SKM2014.72.SR og SKM2002.123.LSR, ændrede ikke ved Landsskatterettens vurdering.

På baggrund heraf fandt Landsskatteretten, at SKAT med rette havde forhøjet selskabets momstilsvar. Salgene var momspligtige i henhold til Momsloven § 13, stk. 1, nr. 9, litra b jf. Momsloven § 4, stk. 1.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse.