Gaveafgift af B-anparter i [virksomhed1] ApS - Landsskatterettens stadfæstelse af SKATs afgørelse

Sagen omhandler en klage over SKATs ansættelse af gaveafgift i forbindelse med overdragelse af B-anparter i selskabet [virksomhed1] ApS fra klageren til dennes fire børn i indkomståret 2016. SKAT forhøjede værdien af de overdragne B-anparter betydeligt, hvilket resulterede i en samlet gaveafgift på 8.181.148 kr.

Klageren ejede hele anpartskapitalen i [virksomhed1] ApS, som var opdelt i A- og B-anparter. A-anparterne (nominelt 2.950 kr.) var stemmeberettigede og havde ret til forlods udbytte på 64.340.000 kr. med en årlig opskrivning på 2,25 %. B-anparterne (nominelt 292.050 kr.) var stemmeløse. Selskabets vedtægter (pkt. 10.3) tillod dog, at der årligt kunne udloddes almindeligt udbytte forholdsmæssigt mellem A- og B-anparterne, selv før det forlods udbytte var fuldt udloddet, forudsat selskabets markedsværdi efter udlodning stadig dækkede den ikke-udloddede del af det forlods udbytte.

Klageren overdrog nominelt 292.050 kr. B-anparter til sine fire børn, og værdien blev oprindeligt opgjort til 257.400 kr. baseret på en samlet selskabsværdi på 64.600.000 kr. efter TSS-cirkulære 2000-9. Klageren bestred ikke SKATs opgørelse af hele selskabets værdi til 73.800.000 kr.

SKAT forhøjede værdien af de overdragne B-anparter med nutidsværdien af den del af den fremtidige værdistigning, der tilfaldt B-anparterne. SKAT argumenterede for, at den vedtægtsbestemte forrentning på 2,25 % af den forlods udbytteret var lavere end det afkastkrav (6,5 %) en uafhængig køber ville kræve, hvilket udgjorde en gave til B-anpartshaverne. SKAT beregnede værdien af dette afkald til 22.500.000 kr. SKAT tillagde desuden et skønsmæssigt tillæg på 1.000.000 kr. pr. barn for fordelen ved vedtægternes pkt. 10.3, som tillod udlodning af almindeligt udbytte til B-anparterne, selv før den forlods udbytteret var indfriet. SKAT mente, at denne ret ville blive tillagt økonomisk værdi af en uafhængig investor, da selskabet havde evne og vilje til at foretage sådanne udlodninger.

Klagerens repræsentant gjorde principalt gældende, at SKATs afgørelse var forældet, da SKAT ikke havde ændret værdiansættelsen inden for 6 måneder fra modtagelse af anmeldelsen, og at SKAT var i besiddelse af tilstrækkeligt materiale til at træffe en afgørelse. Subsidiært anførte repræsentanten, at SKATs afgørelse var ugyldig på grund af en uvarslet praksisændring, idet SKAT tidligere havde godkendt en lavere forrentning baseret på finansieringsrente (jf. bl.a. SKM2010.2.SR) og ikke et afkastkrav. Endvidere blev det anført, at SKATs skøn var forkert, da selskabets vedtægter indeholdt begrænsninger og rettigheder, der ikke var tilstrækkeligt vurderet, og at den tillagte værdi for pkt. 10.3 var en værdiløs ret, som tidligere var godkendt uden forhøjelse af gaveafgiften (jf. bl.a. SKM2016.219.SR og SKM2011.571.SR).

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om forhøjelse af gaveafgiften. Retten lagde til grund, at den samlede værdi af selskabet udgjorde 73.800.000 kr. på gavetidspunktet, som opgjort af SKAT.

Værdiansættelse af de overdragne B-anparter

Retten fandt, at fastsættelsen af handelsværdien af de overdragne B-anparter beror på en konkret vurdering, der skal henses til de momenter, der har indflydelse på handelsværdien. Dette inkluderer den asymmetri i økonomiske rettigheder mellem A- og B-anparterne, herunder A-anparternes forlods udbytteret med en opskrivning på 2,25 pct. p.a. og B-anparternes ret til udbytte i henhold til vedtægternes pkt. 10.3.

Landsskatteretten fandt det med rette, at SKAT ikke havde lagt afgørende vægt på selskabets finansieringsrente ved vurderingen af opskrivningen på 2,25 pct. Retten fandt også, at SKAT med rette havde taget højde for B-anparternes ret til udbytte i henhold til vedtægternes pkt. 10.3, da denne ret anses at have indflydelse på handelsværdien af de respektive anpartsklasser. Det af klagerens repræsentant anførte gav ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn.

Fristen for ændring af værdiansættelse

Retten vurderede, at de oplysninger, SKAT anmodede om (herunder en redegørelse for afvikling af den forlods udbytteret og dokumentation for goodwills fastsættelse til 0 kr. i datterselskabet), var nødvendige for SKATs stillingtagen til gavens værdi. Da SKATs anmodninger om oplysninger blev fremsat inden for 6 måneder fra modtagelsen af gaveanmeldelsen, og de nødvendige oplysninger først blev modtaget senere, var fristen i Boafgiftsloven § 27, stk. 2 ikke overskredet på tidspunktet for SKATs afgørelse. Klagerens henvisning til en anden sag kunne ikke føre til et andet resultat, da spørgsmålet om forældelse beror på en konkret vurdering.

Spørgsmål om praksisændring

Landsskatteretten fandt, at det ikke var godtgjort, at der forud for SKATs afgørelse forelå en fast, entydig administrativ praksis, hvorefter forrentning af en forlods udbytteret kunne fastsættes til en finansieringsrente efter skat på 2,25 pct., eller hvorefter der ved værdiansættelsen ikke kunne tages højde for en udbyttefordel. Retten henviste bl.a. til SKM2003.66.LR, som angiver, at der skal tages højde for rente- og risikofaktor i relation til en forlods udbytteret, da en uafhængig part ville søge kompensation herfor. Det var heller ikke godtgjort, at SKAT havde udvist en passivitet, der kunne sidestilles med en positiv afgørelse. Der var derfor ikke grundlag for at anse den påklagede afgørelse for ugyldig på grund af en praksisændring.